Studerende: Et bachelorjob? Ja tak!
29 procent af DM’s studentermedlemmer ville stoppe på universitetet med en bachelor, hvis der var job at få. Men især de private arbejdsgivere vil hellere have kandidater. Derfor vil det være en fejl at fjerne retskravet på en kandidatuddannelse, mener både DI og DM.
Hvis en bachelorgrad var nok til at gå ud og få et godt job, ville næsten hver tredje af DM’s studentermedlemmer på bachelordelen overveje at droppe at læse til kandidat.
Det viser en ny undersøgelse med svar fra 1.600 studerende medlemmer af Dansk Magisterforening.
29 pct. af dem, der studerer på kandidatdelen, ville være stoppet på universitetet, hvis de mente, at der havde været job at få med en bachelorgrad. Til gengæld tror de færreste studerende på, at de kan få deres drømmejob med en bachelorgrad.
70 pct. svarer i undersøgelsen, at de tror, at drømmejobbet vil kræve en kandidatgrad.
DM anbefaler de studerende at fortsætte på kandidaten, dels fordi de danske arbejdsgivere hidtil ikke har vist nogen interesse i at ansætte bachelorer fra universiteterne, dels fordi de unge akademikere også er bedre stillet i udlandet med en kandidatgrad.
“Fremdriftsreform og dimensionering har sørget grundigt for, at de unge ikke altid kan få en kandidatgrad, medmindre de går direkte videre. Det betyder, at fx de mange i DM’s undersøgelse, der kunne have lyst til at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet som bachelorer, ikke har et retskrav på at læse videre, hvis de senere ønsker at vende tilbage og få deres kandidatgrad. Det mener jeg er en stor fejl”, siger Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening.
Hun får medhold af vicedirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.
“Det er da kun en fordel, at unge kan bringe erhvervserfaring med ind på kandidatstudiet, hvis de beslutter sig for på et senere tidspunkt at vende tilbage til universitetet”, siger Charlotte Rønhof.
Hønen eller ægget
Mens andre europæiske lande som fx Tyskland og Storbritannien har et stort privat bachelorarbejdsmarked, er det i Danmark primært det offentlige, der ansætter bachelorer, og langt de fleste af dem kommer fra professionshøjskolerne.
Charlotte Rønhof vil ikke afvise, at der er et potentiale herhjemme for et større bachelorarbejdsmarked. Og hun medgiver, at også arbejdsgiverne måske skal til at nytænke, når de rekrutterer.
“Vi er endt i en hønen eller ægget-situation. Arbejdsgiverne ser stort set ingen universitære bachelorer på arbejdsmarkedet, og de studerende ser, at arbejdsgiverne hellere vil ansætte kandidater”, forklarer hun. “Jeg mener, at der er beskæftigelse til langt flere bachelorer fra rigtig mange universitetsuddannelser. Men det kræver, at uddannelserne designes på en måde, så arbejdsgiverne kan være sikre på, at de unge ikke kommer alene med “en grundfagspakke””, siger Charlotte Rønhof.
