KU lukker fem småfag
Indonesisk, finsk, tibetologi, thai og indologi lukker på Københavns Universitetet som følge af besparelser, mens andre lægges sammen, forklarer universitetet.
Fem små fag på Københavns Universitet bliver ofret som følge af de massive besparelser, humaniora er blevet pålagt.
KU´s rektor Ralf Hemmingsen har, efter indstilling fra det humanistiske fakultet besluttet, at Indonesisk, finsk, tibetologi, thai og indologi skal lukke.
Derudover er planen, at hebræisk og tyrkisk lægges sammen med arabisk og persisk til en ny samlet uddannelse i mellemøststudier, at indoeuropæisk lægges sammen med lingvistik, og at balkanstudier og polsk heller ikke til næste år skal optage nye studerende, men på sigt lægges sammen med russisk til en ny og større uddannelse i Østeuropastudier.
"Det er med stor beklagelse og af bitter nødvendighed, at vi lukker en række kultur- og sprogfag. Jeg håber, at vi kan fastholde nogle af de faglige forskningsmiljøer, selv om vi lukker uddannelserne. Det er udsigten til en mærkbar beskæring af statens tilskud til uddannelserne, der tipper læsset. Men uddannelserne er også påvirket af et stort frafald, hvor de studerende har svært ved at leve op til kravene i fremdriftsreformen", forklarer Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse.
Fire fag reddes
Til gengæld er der godt nyt til fire andre småfag, som også har været i farezonen på KU. Det drejer sig om eskimologi, indianske sprog og kultur, klassisk græsk og moderne Indien på Sydasienstudierne, der fra næste år igen kan optage nye studier.
Allerede i januar bekendtgjorde dekan Ulf Hedetoft, at finanslovsbesparelser på otte procent frem mod 2018, sammen med dimensionering og en beskæring af forskningsreserven, gjorde det uholdbart at holde liv i alle de små uddannelser.
Småfag på KU: Fortid og fremtid:
Kilde: Københavns Universitet
KU´s rektor Ralf Hemmingsen har, efter indstilling fra det humanistiske fakultet besluttet, at Indonesisk, finsk, tibetologi, thai og indologi skal lukke.
Derudover er planen, at hebræisk og tyrkisk lægges sammen med arabisk og persisk til en ny samlet uddannelse i mellemøststudier, at indoeuropæisk lægges sammen med lingvistik, og at balkanstudier og polsk heller ikke til næste år skal optage nye studerende, men på sigt lægges sammen med russisk til en ny og større uddannelse i Østeuropastudier.
"Det er med stor beklagelse og af bitter nødvendighed, at vi lukker en række kultur- og sprogfag. Jeg håber, at vi kan fastholde nogle af de faglige forskningsmiljøer, selv om vi lukker uddannelserne. Det er udsigten til en mærkbar beskæring af statens tilskud til uddannelserne, der tipper læsset. Men uddannelserne er også påvirket af et stort frafald, hvor de studerende har svært ved at leve op til kravene i fremdriftsreformen", forklarer Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse.
Fire fag reddes
Til gengæld er der godt nyt til fire andre småfag, som også har været i farezonen på KU. Det drejer sig om eskimologi, indianske sprog og kultur, klassisk græsk og moderne Indien på Sydasienstudierne, der fra næste år igen kan optage nye studier.
"Økonomien er ikke bedre på disse. Men her er der tale om, at universitetet enten har en særlig national forpligtelse eller unikt stærke faglige miljøer", skriver universitetet i sin pressemeddelelse om baggrunden for at fastholde netop disse fag.
Universitetet slår samtidig fast, at studerende på de uddannelser, der indstilles til lukning, har et retskrav på at kunne færdiggøre deres uddannelser. Derfor kan lukningerne tidligst være fuldt implementeret om fire år.Allerede i januar bekendtgjorde dekan Ulf Hedetoft, at finanslovsbesparelser på otte procent frem mod 2018, sammen med dimensionering og en beskæring af forskningsreserven, gjorde det uholdbart at holde liv i alle de små uddannelser.
Småfag på KU: Fortid og fremtid:
Uddannelse | Optag 2015 | Beslutning |
Moderne Indien og Sydasienstudier* | 13 | Genåbnes i 2017 |
Eskimologi | 15 | Genåbnes i 2017 |
Finsk | 5 | Lukkes nu |
Hebraisk | 7 | Lukkes senere (vil indgå i en ny uddannelse i Mellemøstenstudier) |
Indologi | 8 | Lukkes nu |
Sydøstasienstudier | 11 | Lukkes nu |
(Thai og Indonesisk) | ||
Tibetologi | 7 | Lukkes nu |
Klassisk græsk* | 14 | Genåbnes i 2017 |
Indoeuropæisk | 15 | Lukkes senere (vil indgå i en ny uddannelse sammen med Lingvistik) |
Balkanstudier* | 12 | Lukkes senere (vil evt. indgå i ny uddannelse i Østeuropastudier) |
Indianske sprog og kulturer | 11 | Genåbnes i 2017 |
Tyrkisk | 17 | Lukkes senere (vil indgå i en ny uddannelse i Mellemøstenstudier) |
Polsk | 7 | Lukkes senere (vil evt. indgå i ny uddannelse i Østeuropastudier) |