De første kriminologer springer ud

Antallet af kriminelle gerninger falder. Men selve kriminaliteten er blevet langt mere kompleks. Det viser forskningen på området. Derfor er der i stigende grad brug for kriminologer, som kan bistå politiet og hele kriminalforsorgen med at forebygge og opklare kriminalitet i fx cyberspace eller over grænser. Alligevel har Danmark ikke haft en decideret kandidatuddannelse i kriminologi. Før nu, hvor de første 26 kandidater i netop Kriminologi har færdiggjort deres uddannelse på Aalborg Universitet.

"Det er et stort internationalt forskningsfelt, så vi har vurderet, at der også er et marked for uddannelsen", siger lektor på Aalborg Universitet Kim Møller, som underviser på uddannelsen og også selv har forsket i kriminologi i en årrække.

Udviklingen af kriminalitet og typen af kriminalitet har stor indflydelse på selve uddannelsen. Der findes en række iøjnefaldende fællestræk som et generelt fald i kriminalitet, som man også oplever i USA, men behovet for kriminologer er alligevel større nu, end det har været tidligere, påpeger Kim Møller. 

"Selvom antallet af kriminelle gerninger falder, er den resterende kriminalitet blevet mere kompleks. Det handler fx ikke længere så meget om gade- og butiksrøverier, men især om nye former som grænseoverskridende kriminalitet og cyberkriminalitet, der kræver en øget analytisk kapacitet", siger Kim Møller. 

De andre skandinaviske lande og resten af Europa uddanner kriminologer, og på Aalborg Universitet har man vurderet, ar der også var et dansk behov. Derfor oprettede universitet i 2013 Danmarks foreløbigt eneste kandidatuddannelse i Kriminologi, som tager 2 år.

"Der foregår generelt en uddannelsesmæssig opkvalificering inden for dette område. Politiet ansætter flere analytikere end nogensinde før, så vi har vurderet, at der er et behov for kriminologer", siger Kim Møller.

Helt naturligt
Studerende, som starter på kriminologi, kommer med en lang række forskellige bachelorgrader. Men de har typisk en baggrund som sociologer, antropologer, jurister, historikere og journalister.

Tobias Kammersgaard er en af de nyuddannede kriminologer. Han kom til studiet med en bachelor i Politik & Administration, hvor han sporede sig ind på retspolitik som overordnet emne for uddannelsen, fortæller han. 

"Jeg havde skrevet om blandt andet mediernes indflydelse på befolkningens holdning til straf, terrorpakkernes betydning for retssikkerheden og om dansk rusmiddelpolitik. Så da der blev oprettet en kandidat i kriminologi, lige efter jeg havde færdiggjort min bachelor, synes jeg, at det var helt naturligt, at jeg skulle forsætte den vej. Det har jeg bestemt ikke fortrudt", siger han.

Kandidatuddannelsen i Kriminologi har givet Tobias Kammersgaard indsigt i forskellige forklaringer på kriminalitetens årsager. Den har givet overblik over omfanget af forskellige kriminalitetstyper og blik for de udfordringer og problematikker, der kan opstå i forbindelse med bestræbelsen på at forhindre, kontrollere og sanktionere kriminel adfærd.

"På kandidatuddannelsen i Kriminologi har jeg særligt beskæftiget mig med politiets brug af og holdning til peberspray, samt skrevet speciale om gadevoldens situationelle betingelser og karakteristika", siger han.

De fleste af de danske kriminologer vil formentlig blive ansat i det offentlige i politiet, kriminalforsorgen og socialforvaltninger og SSP ude i kommunerne, da der endnu findes en decideret dansk privat sikkerhedssektor med tænketanke og analysebureauer.

Tobias Kammersgaard synes hans fremtidige jobmulighederne ser lyse ud.

"Politiet har en målsætning om at arbejde endnu mere analyse- og evidensbaseret. Det vil vi i høj grad kunne hjælpe med", siger han.

Han peger desuden på problemstillinger, der kredser om kriminalitet og forebyggelsen heraf, altid er åbenlys samfundsmæssig relevans at få klarlagt.

"Derfor tror jeg, at vi som akademikere med indgående viden om dette vil blive efterspurgt i de forskellige institutioner, der beskæftiger sig med dette", siger Tobias Kammersgaard.

Inspireret af Norge
Den danske uddannelse er især inspireret af kriminolog-uddannelsen i Oslo, men den er tilpasset, så den er mindre teoretisk og mere metodebaseret. Kriminologerne får et bredt indblik i det strafferetlige område og det kriminalpræventive arbejde og samtidig en teoretisk forståelse for bekæmpelse af kriminalitet og for dens årsager og virkninger, hvor kandidaterne i løbet af de to års studier kan specialisere inden for bestemte områder.

Feltet har en række udfordringer, da man undersøger såkaldte skjulte populationer.

"De kriminelle har jo ingen interesse i at blive undersøgt. Det stiller en række særegne udfordringer til statistikker og til at kunne interviewe. Derfor handler det om at få en substantiel forståelse for feltet kombineret med en samfundsvidenskabelig tilgang til at kunne analysere det, som er utrolig spændende. Politiet har fx efterforskningsafdelinger og hyrer kriminologer", siger Kim Møller. 

Der er netop startet 55 studerende på Kriminologi på Aalborg Universitet, og fra næste år bliver det ellers frie optag på uddannelsen begrænset til maksimalt 70 pladser på studiet.