Besparelser kan nedlægge uddannelser
Professionshøjskoler kan tvinges til at nedlægge hele uddannelser for at efterleve regeringens krav om at spare to procent om året, lyder advarslen. Læreruddannelsen kan forsvinde i store dele af landet.
Ingen uddannelser til lærere og pædagoger i hele Vestjylland og nord for Limfjorden. Det kan blive følgerne af regeringens krav om, at de videregående uddannelser skal spare to procent om året frem til 2019. Besparelserne vil nemlig ramme professionshøjskoler og erhvervsakademier i udkantsområderne hårdt. Det påpeger Hans Beksgaard, som er formand for professionslæreruddannelserne på professionshøjskolerne.
"Ministeren er derfor helt forkert afmarcheret,når han taler om, at institutionerne er kornfede. De små uddannelsessteder giver allerede i dag underskud, og skal man som rektor få det hele til at løbe rundt, presser regeringen rektorerne til at lukke de steder, der giver underskud. Det vil givetvis føre til lukninger af mindre steder i udkantsområderne", siger Hans Beksgaard.
Er man nødsaget til at skære en hel læreruddannelse væk på de mindre institution, så er den reelt også nedlagt.
"Der har siden 1990’erne været en konstant centralisering i uddannelsessystemet, og denne grønthøstermetode forstærker denne underudvikling i yderområderne", siger Hans Beksgaard.
Underskud forværres
Det er op til professionshøjskolerne og erhvervsakademierne selv at bestemme, hvor de vil udbyde uddannelserne. Men det vil ifølge Hans Beksgaard være meget vanskeligt for bestyrelserne at blive ved med at fastholde, at man skal overføre voksende pengestrømme fra de store uddannelsessteder til mindre, når også de store skal spare. Det vil derfor ramme professionsuddannelserne i de mindre befolkede områder. Den udvikling advarer også formand for Danske Professionshøjskoler Harald Mikkelsen om.
"De fleste mindre steder giver allerede i dag underskud, og det underskud bliver forværret", siger Harald Mikkelsen, som også er rektor på VIA i Midtjylland, til Ritzau.
Halvering af udbudssteder
Rektor for University College Camilla Wang påpeger i et debatindlæg i Jyllands Posten, at det er meget svært at se, hvordan man her kan undgå en halvering af uddannelsesstederne over de næste fire år.
”Det mest vanvittige ved den kolossale besparelse er, at den især rammer de regionale uddannelsesinstitutioner med mange udbudssteder – nemlig erhvervsakademier og professionshøjskoler. Ministerens grønthøster er nemlig indrettet, så den alene rammer finansieringen til uddannelse og ikke basisfinansieringen til forskning”, skriver Camilla Wang i Jyllands Posten.
Hun skriver endvidere, at når professionshøjskolerne har en statslig finansiering, der hedder 94 procent til uddannelse og seks procent til forskning, så rammer besparelsen selvsagt meget hårdere, end hvis finansieringen var fifty-fifty til uddannelse og forskning, som det er på universiteterne. Det betyder reelt, at de forskningstunge uddannelsessteder i storbyerne prioriteres politisk.
Rammer daginstitutioner
Regeringens sparekrav vil føre til mindre tilskud gennem de centrale uddannelsestaxametre. Men i forvejen er en række uddannelser allerede i dag underfinansieret. Det gælder især pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, som har et meget lavere taxameter end andre uddannelser. Men også læreruddannelsen har et for lavt taxameter. Og de seneste års uddannelsesreformer har betydet, at uddannelserne er blevet meget mere udgiftskrævende.
"Det er derfor allerede nu sådan, at det på mange uddannelsessteder ikke hænger sammen. Mange af professionshøjskolerne er nødsaget til at overføre ekstra midler til læreruddannelsen for overhovedet at have en læreruddannelse det pågældende sted", siger Hans Beksgaard.
Denne udvikling vil ifølge ham også smitte af på folkeskolerne, daginstitutionerne og børnehaverne i disse områder.
"Hvis et helt geografisk område fx ikke uddanner lærere i tysk og fysik, så er det vanskeligt at forestille sig, at børnene her får en tilstrækkelig kvalificeret undervisning i de fag", siger Hans Beksgaard.
