VIA-rektor: Sådan rammer besparelserne
Der er udsigt til færre undervisningstimer og mindre vejledning - især på lærer- og pædagoguddannelserne - når VIA University College skal udmønte regeringens besparelser på uddannelsesområdet, skriver rektor Harald Mikkelsen i en leder.
Det går ud over kerneydelser som undervisningstimer og vejledning til de studerende, at VIA University College skal spare 100 millioner kroner over de næste fire år.
Det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af de uddannelser, der udbydes, skriver rektor Harald Mikkelsen, efter at professionshøjskolen har regnet på, hvad besparelserne kommer til at betyde. I alt skal de syv professionshøjskoler spare 800 millioner kroner fra 2016-19, og de kan ikke vente på, at et eventuelt nyt bevillingssystem træder i kraft i 2018.
"Konsekvensen bliver med stor sandsynlighed mindre lærerstyret tid fremover. Det vil konkret sige, at der er udsigt til, at blandt andet de lærer- og pædagogstuderende vil få mindre vejledning og færre undervisningstimer med en underviser til stede", skriver han og uddyber:
"Jeg skal være den første til at beklage, at vi fremover må slække på uddannelseskvaliteten. Imidlertid er de barske realiteter, at de midler, vi får tildelt over Finansloven, er den økonomiske ramme, vi kan og skal navigere ud fra. Derfor er der ingen alternativer til at skære i kerneydelsen."
Et paradoks
Harald Mikkelsen, som ud over at være rektor på VIA University College også er formand for Danske Professionshøjskoler, fremfører i sit skriv argumentet om, at der i hans øjne er en paradoksal forskel på regeringens målsætninger og den førte politik.
Han peger på, at der er i forvejen er skåret hårdt ind til benet på professionshøjskolerne, og at det kan gå ud over det bidrag til regeringens særligt prioriterede områder; ældre, demens, sundhed og vækst i det private erhvervsliv, som han mener, at professionshøjskolerne bidrager med.
"Vi har dermed rigtig meget at øse af til både den borgernære velfærd i samfundet og til arbejdsmarkedet. Men alt koster, og sparekrav vil spænde ben for det store potentiale, uddannelsessektoren har at bidrage med til samfundsudviklingen", understreger han.
Mindre uddannelsessteder i fare
Rektorformanden peger på, at det ikke kun vil ramme undervisningstimerne og den vejledning, hver enkelt studerende kan få, at der nu skal spares.
Han frygter, at det vil få konsekvenser for mindre uddannelsessteder, som ikke er rentable at drive - også selv om ministeren tidligere har sagt, at han vil holde øje med det regionale uddannelsesudbud. Det er dog ikke med rektorens gode vilje at lukke mindre uddannelsessteder.
"Men med en tom kasse, er det jo - som regeringen selv betoner - nødvendigt at spare, hvor det er muligt. I min optik er det hverken logisk eller fair på den ene side at kræve besparelser og på den anden side gå imod initiativer, der gør det muligt at spare millioner", påpeger han og uddyber:
"Tilsvarende ser jeg det som usammenhængende, at regeringen med den ene hånd udflytter statslige arbejdspladser for at skabe balance i Danmark og med den anden hånd risikerer at tage arbejdspladser i ’de tynde områder’ væk, fordi nye sparekrav kan tvinge uddannelsesinstitutioner til at lukke små udbudssteder".
Det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af de uddannelser, der udbydes, skriver rektor Harald Mikkelsen, efter at professionshøjskolen har regnet på, hvad besparelserne kommer til at betyde. I alt skal de syv professionshøjskoler spare 800 millioner kroner fra 2016-19, og de kan ikke vente på, at et eventuelt nyt bevillingssystem træder i kraft i 2018.
"Konsekvensen bliver med stor sandsynlighed mindre lærerstyret tid fremover. Det vil konkret sige, at der er udsigt til, at blandt andet de lærer- og pædagogstuderende vil få mindre vejledning og færre undervisningstimer med en underviser til stede", skriver han og uddyber:
"Jeg skal være den første til at beklage, at vi fremover må slække på uddannelseskvaliteten. Imidlertid er de barske realiteter, at de midler, vi får tildelt over Finansloven, er den økonomiske ramme, vi kan og skal navigere ud fra. Derfor er der ingen alternativer til at skære i kerneydelsen."
Et paradoks
Harald Mikkelsen, som ud over at være rektor på VIA University College også er formand for Danske Professionshøjskoler, fremfører i sit skriv argumentet om, at der i hans øjne er en paradoksal forskel på regeringens målsætninger og den førte politik.
Han peger på, at der er i forvejen er skåret hårdt ind til benet på professionshøjskolerne, og at det kan gå ud over det bidrag til regeringens særligt prioriterede områder; ældre, demens, sundhed og vækst i det private erhvervsliv, som han mener, at professionshøjskolerne bidrager med.
"Vi har dermed rigtig meget at øse af til både den borgernære velfærd i samfundet og til arbejdsmarkedet. Men alt koster, og sparekrav vil spænde ben for det store potentiale, uddannelsessektoren har at bidrage med til samfundsudviklingen", understreger han.
Mindre uddannelsessteder i fare
Rektorformanden peger på, at det ikke kun vil ramme undervisningstimerne og den vejledning, hver enkelt studerende kan få, at der nu skal spares.
Han frygter, at det vil få konsekvenser for mindre uddannelsessteder, som ikke er rentable at drive - også selv om ministeren tidligere har sagt, at han vil holde øje med det regionale uddannelsesudbud. Det er dog ikke med rektorens gode vilje at lukke mindre uddannelsessteder.
"Men med en tom kasse, er det jo - som regeringen selv betoner - nødvendigt at spare, hvor det er muligt. I min optik er det hverken logisk eller fair på den ene side at kræve besparelser og på den anden side gå imod initiativer, der gør det muligt at spare millioner", påpeger han og uddyber:
"Tilsvarende ser jeg det som usammenhængende, at regeringen med den ene hånd udflytter statslige arbejdspladser for at skabe balance i Danmark og med den anden hånd risikerer at tage arbejdspladser i ’de tynde områder’ væk, fordi nye sparekrav kan tvinge uddannelsesinstitutioner til at lukke små udbudssteder".
