Universiteter får flere studerende, men færre penge
Regeringen vil intensivere nedskæringen af omkostningerne per studerende på de danske universiteter. Får regeringen sin vilje, vil prisen for en årsstuderende i 2018 lande på 66.600 kr. I 2010 var beløbet 78.000 kr.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde i 2010 en drøm om, at et dansk universitet inden 2020 skulle være blandt de 10 bedste i Europa.
Med Københavns Universitets nylige hop fra nr. 180 til 82 på en rankingliste over verderens universiteter er Lars Løkkes drøm kommet tættere på virkeligheden – og opskriften er bemærkelsesværdig. For med Venstres udspil til finansloven lægger partiet op til at videreføre en udvikling, hvor bevillingerne til undervisning på universiteterne er faldet hvert år siden 2011.
Lagt sammen med tidligere besparelser betyder den bebudede 2-pct. grønthøster i finanslovsudspillet, at en universitetsstuderende i 2018 i gennemsnit vil koste 11.400 kr. mindre end i 2010 – svarende til en besparelse på 15. pct. Det viser en tabel i “Forslag til finanslov for finansåret 2016” i afsnittet om uddannelses- og forskningsministeriet.
Flere universiteter har advaret om fyringer og lukninger af studier. Ifølge Frederik Fischer Thordal, formand for de studerende i DM, vil spareplanen imidlertid først og fremmest betyde dårligere kvalitet.
“Jeg fik for eksempel for tre uger siden en mail fra en underviser, hvori han skrev, at han måtte sløjfe tre undervisningsgange for at rette vores obligatoriske opgaver. Men eftersom vi allerede lå på den mindste lovlige normering for undervisning, vil vi i det konkrete tilfælde ikke få den kvalitet, som vi har krav på”, siger Frederik Fischer Thordal.
Og konsekvensen af besparelserne forstærkes af universiteternes finansieringsmodel, mener han.
“Universiteterne kan ikke undervise eller vejlede studerende lige så meget for færre penge. Det ser vi allerede effekten af. Og da de får tilført midler til uddannelse på baggrund af, hvor mange der kommer igennem, må de både skrue op for effektiviteten og ned for kvaliteten. Det siger sig selv”.
21 timer til et speciale
Marius Gudmand-Høyer, der underviser på CBS, er enig.
“Jeg har for eksempel 21 timer til et helt specialevejledningsforløb, hvilket ikke i praksis kan lade sig gøre, hvis det skal være en ordentlig kvalitet, hvilket det skal, når det drejer sig om et speciale. De 21 timer dækker indledende dialog, vejledningssessioner, forberedelse og administration. Men hvis jeg skal lave en fornuftig specialevejledning med en kvalificeret feedback til den studerende, kræver det for mig tit en halv dags forberedelse”.
Oven i besparelserne i finanslovsforslaget skal CBS frem til 2017 spare 60 mio. kr., hvilket har medført en betydelig personalereduktion omkring årsskiftet. Oveni kommer fremdriftsreformen, som skubber de studerende hurtigere igennem systemet og – igen – fører til lavere krav:
“Nu diskuterer man slet ikke kvaliteten af specialerne længere. Man diskuterer udelukkende, hvordan det institutionelt set kan lade sig gøre at få så mange specialer igennem med et bestemt antal vejledere på så kort tid som muligt”.
Ifølge Marius Gudmand-Høyer betyder presset, at forskerne bliver nøje med at overholde tidsforbruget for at få tid til at forske.
“Jeg har endda hørt kolleger sige, at det næsten kan være en fordel ikke at læse så meget af de studerendes opgaver, fordi de så i mindre grad vil være styret af underviseren til eksamen og derfor vil være i stand til at levere mere selvstændige bidrag til samtalen. Men det er den dårlige samvittighed over ikke at kunne levere en kvalificeret vejledning, der manifesterer sig”.
Konsekvenserne af finanslovsudspillet, men også af fremdriftsreformen og tidligere besparelser, er den samme, mener Frederik Fischer Thordal.
“Løsningen bliver at sænke niveauet, hvilket er superproblematisk. Man jager folk gennem studierne til en lav kvalitet, og de to effekter vil begge øge dimittendledigheden”, siger han.
Med Københavns Universitets nylige hop fra nr. 180 til 82 på en rankingliste over verderens universiteter er Lars Løkkes drøm kommet tættere på virkeligheden – og opskriften er bemærkelsesværdig. For med Venstres udspil til finansloven lægger partiet op til at videreføre en udvikling, hvor bevillingerne til undervisning på universiteterne er faldet hvert år siden 2011.
Lagt sammen med tidligere besparelser betyder den bebudede 2-pct. grønthøster i finanslovsudspillet, at en universitetsstuderende i 2018 i gennemsnit vil koste 11.400 kr. mindre end i 2010 – svarende til en besparelse på 15. pct. Det viser en tabel i “Forslag til finanslov for finansåret 2016” i afsnittet om uddannelses- og forskningsministeriet.
Flere universiteter har advaret om fyringer og lukninger af studier. Ifølge Frederik Fischer Thordal, formand for de studerende i DM, vil spareplanen imidlertid først og fremmest betyde dårligere kvalitet.
“Jeg fik for eksempel for tre uger siden en mail fra en underviser, hvori han skrev, at han måtte sløjfe tre undervisningsgange for at rette vores obligatoriske opgaver. Men eftersom vi allerede lå på den mindste lovlige normering for undervisning, vil vi i det konkrete tilfælde ikke få den kvalitet, som vi har krav på”, siger Frederik Fischer Thordal.
Og konsekvensen af besparelserne forstærkes af universiteternes finansieringsmodel, mener han.
“Universiteterne kan ikke undervise eller vejlede studerende lige så meget for færre penge. Det ser vi allerede effekten af. Og da de får tilført midler til uddannelse på baggrund af, hvor mange der kommer igennem, må de både skrue op for effektiviteten og ned for kvaliteten. Det siger sig selv”.
21 timer til et speciale
Marius Gudmand-Høyer, der underviser på CBS, er enig.
“Jeg har for eksempel 21 timer til et helt specialevejledningsforløb, hvilket ikke i praksis kan lade sig gøre, hvis det skal være en ordentlig kvalitet, hvilket det skal, når det drejer sig om et speciale. De 21 timer dækker indledende dialog, vejledningssessioner, forberedelse og administration. Men hvis jeg skal lave en fornuftig specialevejledning med en kvalificeret feedback til den studerende, kræver det for mig tit en halv dags forberedelse”.
Oven i besparelserne i finanslovsforslaget skal CBS frem til 2017 spare 60 mio. kr., hvilket har medført en betydelig personalereduktion omkring årsskiftet. Oveni kommer fremdriftsreformen, som skubber de studerende hurtigere igennem systemet og – igen – fører til lavere krav:
“Nu diskuterer man slet ikke kvaliteten af specialerne længere. Man diskuterer udelukkende, hvordan det institutionelt set kan lade sig gøre at få så mange specialer igennem med et bestemt antal vejledere på så kort tid som muligt”.
Ifølge Marius Gudmand-Høyer betyder presset, at forskerne bliver nøje med at overholde tidsforbruget for at få tid til at forske.
“Jeg har endda hørt kolleger sige, at det næsten kan være en fordel ikke at læse så meget af de studerendes opgaver, fordi de så i mindre grad vil være styret af underviseren til eksamen og derfor vil være i stand til at levere mere selvstændige bidrag til samtalen. Men det er den dårlige samvittighed over ikke at kunne levere en kvalificeret vejledning, der manifesterer sig”.
Konsekvenserne af finanslovsudspillet, men også af fremdriftsreformen og tidligere besparelser, er den samme, mener Frederik Fischer Thordal.
“Løsningen bliver at sænke niveauet, hvilket er superproblematisk. Man jager folk gennem studierne til en lav kvalitet, og de to effekter vil begge øge dimittendledigheden”, siger han.
