FTF og professions­højskolerne angriber fremdriftsjustering
Det falder både FTF, der er hovedorganisation for mange af dem, der uddannes på professionshøjskolerne, og to rektorer for brystet, at regeringen foreslår at genindføre suppleringskurser, som kan gøre det mere end svært at læse videre på en kandidatuddannelse.
Kritikken kommer fra FTF, der er hovedorganisation for mange af dem, der uddannes på professionshøjskolerne, samt to rektorer på professionshøjskolerne. Den ene er endda Harald Mikkelsen, der også er formand for Danske Professionshøjskoler.
Diskussionen er opstået i kølvandet på det oplæg til en justering af fremdriftsreformen, som regeringen mandag fremlagde. Og det er især forslaget om at genindføre muligheden for, at universiteterne kan kræve, at de studerende fra professionshøjskolerne skal tage suppleringskurser for at komme ind på en kandidatuddannelse, som kritiseres. De studerende skal nemlig selv betale for dem - og har ikke mulighed for at få SU eller SVU (Statens voksenuddannelsesstøtte, red.).
"Det strider direkte mod visionen om, at alle skal have mulighed for at uddanne sig gennem hele livet. Vi skal leve af viden i fremtiden, og så nytter det altså ikke, at vi lægger den slags forhindringer ud for mennesker, der ønsker at bygge videre på deres uddannelse og erfaring", siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
LÆS OGSÅ: Her er regeringens seks bud på, hvor fremdriftsreformen skal ændres
"Helt, helt galt"
Skudsmålet er det samme fra Camilla Wang, som er rektor på UC Sjælland. Hun mener ganske enkelt ikke, at det hænger sammen med de mål for vores samfund, som hun mener, at vi bør have, skriver hun på Twitter.
"Helt, helt galt i det, der skulle være et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem", skriver hun på det sociale medie og henviser til FTF's udtalelser om samme emne.
Harald Mikkelsen, der er rektor på VIA University College og formand for Danske Professionshøjskoler, blander sig også i debatten på det sociale medie.
"Det er et kortsigtet forslag med uheldige konsekvenser for DK som videns- og innovationsland", skriver han og citerer samtidig Camilla Wangs tweet.
Kræver gennemsigtighed
Bente Sorgenfrey forklarer samtidig, at forslaget kun vil gøre ondt værre for de studerende, som gerne vil læse videre på universitetet, når de har færdiggjort deres professionsbachelor.
Systemet er nemlig i forvejen svært at gennemskue, fordi man ikke kan finde information om, hvad chancerne for at komme ind på et bestemt kandidatstudie er, når man kommer som professionsbachelor.
"Overgangsproblematikken er svær, og der er nogle udfordringer for den enkelte med at vurdere sine muligheder for at komme ind på ønskeuddannelsen. Netop derfor er det vigtigt, at vi får viden og indblik i, hvordan professionsbachelorer optages eller afvises på kandidatuddannelserne. Den viden skal vi også bruge for at kunne skabe et sammenhængende uddannelsessystem, hvor det er muligt at bevæge sig fra for eksempel en professionsbacheloruddannelse til en kandidatuddannelse", siger FTF-formanden.
