Reform skaber eks­plosion af reeksamener
Institutleder på KU slår alarm over rekordstort antal reeksamener: Studiefremdriftsreformen kan dræne uddannelser for ressourcer til administration og undervisning.
Studiefremdriftsreformen, der skal tvinge studerende til at gennemføre hurtigere, kan få antallet af reeksamener til at eksplodere.
Første tegn på dette er kommet, efter at KU’s Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har optalt vinterens reeksamener og konstateret en fordobling i forhold til det normale antal.
Grunden er, at studerende efter de nye regler ikke længere kan udskyde eksamener, men automatisk tilmeldes reeksamen, hvis de er udeblevet eller har afleveret blankt.
Studiefremdriftsreformens regler gælder i dette studieår kun for nye studerende, men fra sommeren gælder det alle, og det kan betyde en sand lavine af reeksamener, frygter institutleder Maja Horst.
”Nu har vi set en fordobling af det hele, hvilket kun skyldes én årgang. Jeg vil vurdere, at vi har mindst 6.000 årlige eksamener, og ud fra tallene tror jeg, vi kan risikere, at en tredjedel af de 6.000 eksamener fremover skal gentages”, siger hun.
Stjæler underviserressourcer
Problemet med de mange reeksamener er den store ekstra administrationsbyrde, det fører med sig. Men også kontoen for undervisningstimer bliver belastet. På den måde kan de nye studiefremdriftsregler komme til at gå ud over uddannelseskvaliteten.
”For studieadministrationen betyder det så meget mere arbejde. Og for underviserne betyder det, at de skal sidder og lave skriftlige bedømmelser lige midt i semesteropstart. Så ja, det tager undervisningstid”, siger Horst.
På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, er der samme tendens. Her var der sidste år tilmeldt 323 til vinter-reeksamen, i år er tallet 625. De øvrige institutter, Semester har spurgt, har endnu ikke opgjort tallene, men flere deler Maja Horsts frygt.
”Der er rygter om en stigning, men vi har ingen tal endnu. Men når alle studerende kommer under fremdriftsreformen, må vi nok erkende, at vi i realiteten vil have fire eksamensterminer hvert år”, lyder det fra John Tøndering, studieleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Også han forventer et stort ekstra ressourceforbrug.
”Det kommer til at belaste os rigtig, rigtig meget. Jeg har ikke helt overblikket over, hvordan vi skal klare det rent administrativt. Det kommer til at koste rigtig mange penge til øget administration, og vi må nok også tage af undervisningsressourcerne”.
Første tegn på dette er kommet, efter at KU’s Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har optalt vinterens reeksamener og konstateret en fordobling i forhold til det normale antal.
Grunden er, at studerende efter de nye regler ikke længere kan udskyde eksamener, men automatisk tilmeldes reeksamen, hvis de er udeblevet eller har afleveret blankt.
Studiefremdriftsreformens regler gælder i dette studieår kun for nye studerende, men fra sommeren gælder det alle, og det kan betyde en sand lavine af reeksamener, frygter institutleder Maja Horst.
”Nu har vi set en fordobling af det hele, hvilket kun skyldes én årgang. Jeg vil vurdere, at vi har mindst 6.000 årlige eksamener, og ud fra tallene tror jeg, vi kan risikere, at en tredjedel af de 6.000 eksamener fremover skal gentages”, siger hun.
Stjæler underviserressourcer
Problemet med de mange reeksamener er den store ekstra administrationsbyrde, det fører med sig. Men også kontoen for undervisningstimer bliver belastet. På den måde kan de nye studiefremdriftsregler komme til at gå ud over uddannelseskvaliteten.
”For studieadministrationen betyder det så meget mere arbejde. Og for underviserne betyder det, at de skal sidder og lave skriftlige bedømmelser lige midt i semesteropstart. Så ja, det tager undervisningstid”, siger Horst.
På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, er der samme tendens. Her var der sidste år tilmeldt 323 til vinter-reeksamen, i år er tallet 625. De øvrige institutter, Semester har spurgt, har endnu ikke opgjort tallene, men flere deler Maja Horsts frygt.
”Der er rygter om en stigning, men vi har ingen tal endnu. Men når alle studerende kommer under fremdriftsreformen, må vi nok erkende, at vi i realiteten vil have fire eksamensterminer hvert år”, lyder det fra John Tøndering, studieleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Også han forventer et stort ekstra ressourceforbrug.
”Det kommer til at belaste os rigtig, rigtig meget. Jeg har ikke helt overblikket over, hvordan vi skal klare det rent administrativt. Det kommer til at koste rigtig mange penge til øget administration, og vi må nok også tage af undervisningsressourcerne”.
