Mænd får næsten 8.500 mere end kvinder
Privatansatte mænd med magisterbaggrund tjener knap 8.500 kroner mere om måneden end kvinder med samme uddannelse. Lønforskellen mellem køn er svær at gennemskue, siger forsker.
Der er forskel på løncheckens størrelse, alt efter om du er mand eller kvinde. Det mærker privatansatte magistre, hvor mændene i 2014 i gennemsnit fik 8.431 kroner mere hver måned end kvinderne. Og forskellen mellem mænd og kvinder vokser endda en anelse. I 2010 var den gennemsnitlige forskel således på 7.600 kroner.
Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik på medlemmer af Dansk Magisterforening, som har været registreret på en privat arbejdsplads. Dermed er lønforskellen mellem mandlige og kvindelige privatansatte magistre steget en anelse fra 18 til 18,3 procent på fire år.
Ifølge formand for DM’s privatsektor Camilla Gregersen er stigningen i lønforskellen ikke overraskende, når man i opgørelsen ikke sorterer på brancher, stillinger og årgange.
“Vi ved eksempelvis, at der er mange nyuddannede kvinder og mange ældre mænd i medlemsgruppen. Da startløn er lavere end lønnen i slutningen af ens karriere, øger disse aldersmæssige forskelle lønforskellen i den samlede medlemsgruppe”, siger Camilla Gregersen.
Hun mener, at tallene skal analyseres nærmere, før man kan sige, hvad den reelle lønforskel er. I DM ved man dog, at der er lønforskelle mellem mænd og kvinder, der ikke kan forklares af strukturelle eller demografiske årsager.
“DM har tidligere lavet grundige undersøgelser, der viser, at der eksisterer en lønmæssig diskrimination, som ikke kan forklares ud fra branche eller anciennitet. Så der er et alvorligt ligestillingsproblem”, siger Camilla Gregersen.
Ifølge Danmarks Statistik var der i 2013 en gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder i det private på 14,5 procent i fortjenesten på hver præsteret arbejdstime. Mens privatansatte mænd i gennemsnit tjente 310,56 kroner i timen, var privatansatte kvinders timeløn 271,13 kroner.
100 år til udligning
Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mona Larsen var medforfatter på en større rapport fra SFI om ligeløn fra 2013. Hun påpeger, at selvom lønforskellen mellem mænd og kvinder generelt er skrumpet en anelse, så er der altså en lønforskel mellem mænd og kvinder, der har samme type uddannelse, erhvervserfaring og job.
“I det private er der langt flere individuelle forhandlinger om løn, og det giver forskelle, som er svære at gennemskue”, siger Mona Larsen.
Selvom lønforskellen mellem danske mænd og kvinder er mindsket lidt i perioden 1997 til 2011, går udviklingen meget langsomt. Lønforskellen er først udlignet om mere end 100 år, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo. En række værktøjer kan ifølge Mona Larsen dog speede tingene op:
Hvis mænd og kvinder i højere grad vælger samme uddannelse og branche, og hvis der laves lønstatistikker i virksomhederne, der gør det mere tydeligt, hvilke typer af funktioner og hvilken adfærd, der honoreres.
Camilla Gregersen mener, at det er en vigtig opgave at få ændret det kønsopdelte arbejdsmarked.
“I DM fører vi ligelønssager, når der er en lønforskel, der kan henføres til køn, men vi kan godt savne nogle flere redskaber til at vurdere grundene til ulige løn”, siger Camilla Gregersen og peger også på den ulige fordeling af barsel som en anden årsag, der sætter markante og varige spor i lønfordelingen.
“Der er ingen grund til at stikke sig selv blår i øjnene og sige, at ligestillingen kommer nok. Ligestilling på arbejdsmarkedet kommer kun ved en aktiv indsats”, siger Camilla Gregersen.
Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik på medlemmer af Dansk Magisterforening, som har været registreret på en privat arbejdsplads. Dermed er lønforskellen mellem mandlige og kvindelige privatansatte magistre steget en anelse fra 18 til 18,3 procent på fire år.
Ifølge formand for DM’s privatsektor Camilla Gregersen er stigningen i lønforskellen ikke overraskende, når man i opgørelsen ikke sorterer på brancher, stillinger og årgange.
“Vi ved eksempelvis, at der er mange nyuddannede kvinder og mange ældre mænd i medlemsgruppen. Da startløn er lavere end lønnen i slutningen af ens karriere, øger disse aldersmæssige forskelle lønforskellen i den samlede medlemsgruppe”, siger Camilla Gregersen.
Hun mener, at tallene skal analyseres nærmere, før man kan sige, hvad den reelle lønforskel er. I DM ved man dog, at der er lønforskelle mellem mænd og kvinder, der ikke kan forklares af strukturelle eller demografiske årsager.
“DM har tidligere lavet grundige undersøgelser, der viser, at der eksisterer en lønmæssig diskrimination, som ikke kan forklares ud fra branche eller anciennitet. Så der er et alvorligt ligestillingsproblem”, siger Camilla Gregersen.
Ifølge Danmarks Statistik var der i 2013 en gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder i det private på 14,5 procent i fortjenesten på hver præsteret arbejdstime. Mens privatansatte mænd i gennemsnit tjente 310,56 kroner i timen, var privatansatte kvinders timeløn 271,13 kroner.
100 år til udligning
Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mona Larsen var medforfatter på en større rapport fra SFI om ligeløn fra 2013. Hun påpeger, at selvom lønforskellen mellem mænd og kvinder generelt er skrumpet en anelse, så er der altså en lønforskel mellem mænd og kvinder, der har samme type uddannelse, erhvervserfaring og job.
“I det private er der langt flere individuelle forhandlinger om løn, og det giver forskelle, som er svære at gennemskue”, siger Mona Larsen.
Selvom lønforskellen mellem danske mænd og kvinder er mindsket lidt i perioden 1997 til 2011, går udviklingen meget langsomt. Lønforskellen er først udlignet om mere end 100 år, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo. En række værktøjer kan ifølge Mona Larsen dog speede tingene op:
Hvis mænd og kvinder i højere grad vælger samme uddannelse og branche, og hvis der laves lønstatistikker i virksomhederne, der gør det mere tydeligt, hvilke typer af funktioner og hvilken adfærd, der honoreres.
Camilla Gregersen mener, at det er en vigtig opgave at få ændret det kønsopdelte arbejdsmarked.
“I DM fører vi ligelønssager, når der er en lønforskel, der kan henføres til køn, men vi kan godt savne nogle flere redskaber til at vurdere grundene til ulige løn”, siger Camilla Gregersen og peger også på den ulige fordeling af barsel som en anden årsag, der sætter markante og varige spor i lønfordelingen.
“Der er ingen grund til at stikke sig selv blår i øjnene og sige, at ligestillingen kommer nok. Ligestilling på arbejdsmarkedet kommer kun ved en aktiv indsats”, siger Camilla Gregersen.
