Dygtige studerende søger psykologhjælp
Studerende, der går til psykolog, er ofte højtpræsterende. Specielt kvindelige studerende stiller for høje krav til sig selv, påpeger universitetsfolk og eksperter. Fremdriftsreformen kan skubbe de dygtigste ud over kanten, lyder advarslen.
Studerende, der får psykologhjælp, har højere karakterer fra gymnasiet end gennemsnittet. Især kvinderne søger behandling, og overgangen fra gymnasiet til universitetet er tilsyneladende svær, for de studerende søger langt hyppigere hjælp i de første år på universitetet.
Det viser nye tal, som Magisterbladet har hentet via en særkørsel hos Danmarks Statistik ud fra Dansk Magisterforenings 9.850 studentermedlemmer.
I 2012 havde DM-studerende et karaktergennemsnit på 7,2 fra gymnasiet, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Men karaktererne var oppe på 8,1 i snit hos de studerende, som havde været til psykolog i løbet af året. I 2012 fik 367 kvinder og 94 mænd psykologhjælp.
Dertil kommer, at 72 kvinder og 45 mænd fra studentersektionen det år blev henvist til psykiater.
De, der søger hjælp, har et karaktergennemsnit fra gymnasiet, der er ca. en karakter højere end landsgennemsnittet i hvert af årene fra 2007-2012.
Tallene bekræfter det, som har været et af de helt store samtaleemner på universiteterne de seneste år: At højtpræsterende unge kvinder går ned med flaget.
Jens Christian Nielsen, der forsker i unges trivsel ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, finder udviklingen bekymrende.
“De højtpræsterende og perfektionsorienterede – især kvindelige – studerende er ofte pressede, fordi de konstant forsøger at leve op til egne og omgivelsernes forventninger. De læser for meget og går for lidt ud, de bliver let mere ensomme – og så kan de ikke sætte grænser for sig selv og for, hvornår deres indsats er god nok. Men fordi det faglige kører, så kan de længe flyve under universiteternes opmærksomhedsradar. Derfor kan de risikere at komme langt ud”, pointerer Jens Christian Nielsen.
Mens ni procent af de studerende på bachelordelen i løbet af et år går til psykolog, så er det tilsvarende tal kun 2 procent på kandidatdelen.
Det er ikke tilfældigt, at det særligt er i de første år på universitetet, at de unge løber ind i vanskeligheder. For præstationskulturen fra gymnasiet forbereder dem ikke ordentligt på de krav, der møder dem på en videregående uddannelse.
Det vurderer Lars Ulriksen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.
Han har forsket i overgange mellem uddannelsestrin og frafald på universitetet.
“I gymnasiet lærer de unge at aflæse skolens forventninger, og de lærer at læse lektier. De er desuden vant til en helt fast struktur med afleveringer og mange klassetimer hver dag. Især de dygtigste og mest flittige studenter, der altid har nået det hele og måske endda terper stoffet flere gange, får det særligt svært, når de pludselig skal til at præstere på en anden måde”, siger han.
“Og når de selv skal strukturere et studium i 20-25 timer om ugen, for humanioras vedkommende i endnu flere, og de aldrig kan nå at læse det hele, hvornår er de så gode nok?”.
I Dansk Magisterforening råder formand Ingrid Stage politikerne på Christiansborg til skrotte fremdriftsreformen, så de studerende ikke bliver presset ud over kanten.
”Statistikken er et skræmmende vidnesbyrd om de negative, ja farlige, konsekvenser af det individualistiske præstations- og konkurrencepres, der presses ned over vores unge studerende. Der er desværre ikke tvivl om, at fremdriftsreformen, og udsigten til hård kamp om jobbene forstærker presset. Det bliver politikerne nødt til at erkende. De dygtige studerende skal have tid og rum til at udvikle sig til robuste kandidater med selvværdet i behold”.
Læs mere i Magisterbladet nr. 5.
Det viser nye tal, som Magisterbladet har hentet via en særkørsel hos Danmarks Statistik ud fra Dansk Magisterforenings 9.850 studentermedlemmer.
I 2012 havde DM-studerende et karaktergennemsnit på 7,2 fra gymnasiet, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Men karaktererne var oppe på 8,1 i snit hos de studerende, som havde været til psykolog i løbet af året. I 2012 fik 367 kvinder og 94 mænd psykologhjælp.
Dertil kommer, at 72 kvinder og 45 mænd fra studentersektionen det år blev henvist til psykiater.
De, der søger hjælp, har et karaktergennemsnit fra gymnasiet, der er ca. en karakter højere end landsgennemsnittet i hvert af årene fra 2007-2012.
Tallene bekræfter det, som har været et af de helt store samtaleemner på universiteterne de seneste år: At højtpræsterende unge kvinder går ned med flaget.
Jens Christian Nielsen, der forsker i unges trivsel ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, finder udviklingen bekymrende.
“De højtpræsterende og perfektionsorienterede – især kvindelige – studerende er ofte pressede, fordi de konstant forsøger at leve op til egne og omgivelsernes forventninger. De læser for meget og går for lidt ud, de bliver let mere ensomme – og så kan de ikke sætte grænser for sig selv og for, hvornår deres indsats er god nok. Men fordi det faglige kører, så kan de længe flyve under universiteternes opmærksomhedsradar. Derfor kan de risikere at komme langt ud”, pointerer Jens Christian Nielsen.
Mens ni procent af de studerende på bachelordelen i løbet af et år går til psykolog, så er det tilsvarende tal kun 2 procent på kandidatdelen.
Det er ikke tilfældigt, at det særligt er i de første år på universitetet, at de unge løber ind i vanskeligheder. For præstationskulturen fra gymnasiet forbereder dem ikke ordentligt på de krav, der møder dem på en videregående uddannelse.
Det vurderer Lars Ulriksen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.
Han har forsket i overgange mellem uddannelsestrin og frafald på universitetet.
“I gymnasiet lærer de unge at aflæse skolens forventninger, og de lærer at læse lektier. De er desuden vant til en helt fast struktur med afleveringer og mange klassetimer hver dag. Især de dygtigste og mest flittige studenter, der altid har nået det hele og måske endda terper stoffet flere gange, får det særligt svært, når de pludselig skal til at præstere på en anden måde”, siger han.
“Og når de selv skal strukturere et studium i 20-25 timer om ugen, for humanioras vedkommende i endnu flere, og de aldrig kan nå at læse det hele, hvornår er de så gode nok?”.
I Dansk Magisterforening råder formand Ingrid Stage politikerne på Christiansborg til skrotte fremdriftsreformen, så de studerende ikke bliver presset ud over kanten.
”Statistikken er et skræmmende vidnesbyrd om de negative, ja farlige, konsekvenser af det individualistiske præstations- og konkurrencepres, der presses ned over vores unge studerende. Der er desværre ikke tvivl om, at fremdriftsreformen, og udsigten til hård kamp om jobbene forstærker presset. Det bliver politikerne nødt til at erkende. De dygtige studerende skal have tid og rum til at udvikle sig til robuste kandidater med selvværdet i behold”.
Læs mere i Magisterbladet nr. 5.
