Dansk Magisterforening

Antropologi er en ung 70-årig

Del artikel:

70 år som fag, 50 år med selvstændigt institut. Antropologi på KU fejrede to jubilæer lørdag med fuldt auditorium og stjerner på podiet.

De yngre kvinder var klart i overtal, da antropologi på KU lørdag fejrede jubilæum. Men det er også en disciplin med særlig kvinde-appel, der nåede en milepæl og nu har eksisteret som selvstændigt fag på universitetet i 70 år.

At det er gået stærkt for antropologi, der i 1965 havde bare én professor ansat og én sekretær tilknyttet, understregede Institutleder Helle Samuelsen med sin opgørelse over status anno 2015:

”24 fastansatte, 11 post.doc.er og 35 ph.d.-studerende arbejder i dag på instituttet. 320 studerer på bachelor-delen, og 255 på kandidaten. 30 er i gang med en master of health, og 52 læser en master i global development. Siden 1990 har 115 taget en ph.d. fra instituttet,” sagde Helle Samuelsen. Og hun sendte en kærlig tanke til Niels Bohr, der trods sin fysikerbaggrund gjorde et kæmpe benarbejde for at gøre antropologi til et forskningsfelt i sin egen ret.

I København var antropologi oprindeligt en del af geografisk institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet. I 1963 blev faget en del af samfundsvidenskab, mens søsterfaget i Aarhus i dag er placeret under humaniora. Antropologi har excelleret i tværfaglige discipliner, længe inden det blev moderne, og det siger noget om, hvor ungdommelig, den 70-årige jubilar er inden i, mener institutlederen.

”Som andre unge er vi kendetegnet ved at stille mange spørgsmål, få vilde ideer og afprøve nye eksperimenter. Men kernen i antropologien er fortsat feltarbejdet og engagementet i at udforske, hvordan samfundet fungerer, både hjemme og i fjerne hjørner af verden,” sagde Helle Samuelsen.

Tværdisciplin
Lektor Bjarke Oxlund kaldte det for sit ”Cinderella Moment” at kunne byde velkommen til fejring af ”et af Europas største og mest slagkraftige faglige miljøer inden for antropologien".  At KU vitterligt har noget at byde på understregede Professor Thomas Hylland-Eriksen fra Oslo Universitet, der i sin tale pegede på, at også hans institut kigger mod København for inspiration.

Det antropologiske input bliver mere og mere vigtigt i debatter om fx klima og økonomisk vækst, sagde den norske professor.

”Selv en stjerne som økonomen Thomas Piketty understreger, at de vigtigste ting i livet ikke kan tælles. Så selv om det hverken giver flere studerende eller større finansiel støtte, bliver forskningen ofte bedre i tværdisciplinære sammenhænge. Jeg har selv for nylig haft glæde af at samarbejde med en biolog om klimaforandringer og den irske elg, der uddøde. Men vi antropologer skal arbejde med vores selvtillid, vi har en tilbøjelighed til at undervurdere vores egen faglige styrke. Jeg har tit oplevet, at nogle prøver at stjæle vores tøj, mens vi er ude at svømme”, sagde Thomas Hylland-Eriksen.