FTF-formand: Dagpenge­kommission ønskede 60 procents dimittendsats

I Dagpengekommissionen var man klar til at skrue endnu mere ned på dimittendsatsen, end hvad satsen landede på efter en tur i Folketinget. Det fortæller FTF-formand Bente Sorgenfrey til Magisterbladet. Hun sad med i kommissionen som repræsentant for både fagforbundet FTF og Akademikerne.

“Jeg må tage til efterretning, at jeg var den eneste, der reelt kæmpede for dimittendernes vilkår i Dagpengekommissionen. Der var et udbredt ønske om, at satsen skulle ned, og et ønske på bordet om en måneds karens og en sats på 60 procent for ikkeforsørgere”, siger Bente Sorgenfrey.

Dimittender, som ikke er forsørgere, får fra 2017 lavere dagpenge. Det står klart, efter at Dagpengekommissionens arbejde er afleveret, og regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne sætter dimittendsatsen for ikkeforsørgere ned fra i dag 82 procent til 71,5 procent af den maksimale dagpengesats.

Bente Sorgenfrey fortæller, at FTF’s strategi i kommissionen var at prøve at slå en ring omkring dimittendsatsen ved at gå et lille stykke ad vejen i en nedsættelse af satsen til de 78 procent, som kommissionen endte med at anbefale.

“Vi vidste, at både i kommissionen og politisk var der et ønske om at gå længere ned end 78 procent. Det helt afgørende for mig var, at kommissionen meldte et tal ud, vi var enige om. Dimittendsatsen er kommet for langt ned, men det kunne have været meget værre”, siger Bente Sorgenfrey og fastslår:

“Havde jeg ikke skreget op i kommissionen, at der ikke skulle skæres i satsen, så var den landet på 60 procent. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om”.

Unge har få venner
De unge sendes i stigende grad på smalkost, mens ældre sidder på flæsket. Mens nettoformuen for unge under 40 år i gennemsnit er gået i minus fra 1997 til 2013, er nettoformuen for ældre over 60 år i samme periode vokset med over 200.000 kroner. Det viser en analyse, som AE har udarbejdet for Magisterbladet over udviklingen i nettoformuen.

Der har været en række politiske nedskæringer på ungeområdet, som ligner et politisk mønster, påpeger Asbjørn Sonne Nørgaard, som er professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Ud over dagpengeforringelser er også unges SU for hjemmeboende blevet skåret, og kontanthjælpssatsen for unge under 30 år har også stået for tur. Derimod beskytter politikerne “kernetropperne” – de ældre og veletablerede husejere med 2-3 børn.

“Man skræller i stedet på dimittendsatsen, fordi det ikke har de store politiske omkostninger. De unge har ikke noget entydigt stærkt talerør, selvom enkelte parter som Dansk Magisterforening har kritiseret nedskæringerne”, sagde Asbjørn Sonne Nørgaard i sidste nummer af Magisterbladet.

Mistet indflydelse
Fagbevægelsen har forsøgt at stå imod de politiske nedskæringer rettet mod unge, men har mistet indflydelse. Det erkender HK-formand Kim Simonsen.

“Det er ganske få af de store ændringer, der er sket på arbejdsmarkedet de seneste år, som er sket med fagbevægelsens velsignelse. Jeg kan nærmest ikke komme i tanke om, hvad der faktisk er gennemført med fagbevægelsens velsignelse de seneste mange år. Fagbevægelsen har mistet indflydelse, og den må vi se, om vi kan tilbageerobre”, siger Kim Simonsen.

Bente Sorgenfrey mener dog ikke, at fagbevægelsen har givet køb på de unge ved eksempelvis at acceptere, at Dagpengekommissionen anbefalede at nedsætte dimittendsatsen til 78 procent.

“Det var faktisk et forsøg på at redde dimittenderne. Jeg er bestemt ikke tilfreds med de 71,5 procent, men bare det, at kommissionen endte med at slå ring om satsen, gjorde, at vi ikke landede på 60 procent”, siger FTF-formanden.