Vild weekend: Uddannelses­besparelser, samråd og nedskæringer
Regeringen vil spare to procent på bundlinjen hos alle uddannelsesinstitutioner fra gymnasierne og hele vejen op gennem de videregående uddannelser. I alt skal der hentes 3,3 milliarder kroner på de videregående uddannelser.
Indtil flere opsange til de studerende på de videregående uddannelser, fyringstrusler mod underviserne på læreruddannelserne og nu en stor spareplan på uddannelsesområdet, hvoraf de videregående af slagsen kommer til at stå for 3,3 milliarder af besparelserne ifølge planen. Kun basismidlerne til fri forskning og erhvervsgrunduddannelserne rammes ikke af spareplanen.
I den forbindelse kom uddannelses- og forskningsministeren for skade at bruge en noget kontroversiel sprogbrug om flere af de videregående uddannelsesinstitutioner, da han kaldte dem "kornfede".
"Selvfølgelig har det konsekvenser. Men der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet skal holde for ligesom alle andre områder", sagde han lørdag til Politiken.
Samråd om "kornfedme"
Det fik straks SF og Enhedslisten til at kalde Esben Lunde Larsen i samråd, så han kan forklare præcis hvilket af landets mange videregående uddannelsesinstitutioner, der er "kornfede". Også børne- og undervisningsministeren er i den forbindelse kaldt i samråd - dog for besparelserne på ungdomsuddannelserne og erhvervsskolerne.
Socialdemokraterne gik også straks i rette med spareplanerne, som partiet ikke vil lægge stemmer til, lod uddannelsordfører Mette Reissmann (S) vide.
"Det er meget voldsomt det her. At de vil køre grønthøster tværs ned gennem samtlige uddannelser på så ubarmhjertig en måde, kommer til at ødelægge noget", sagde hun til Politiken.
Universiteterne: Det skader kvaliteten
Selv om Liberal Alliances uddannelsesordfører, Henrik Dahl, mener, at det burde være "en smal sag" at finde besparelserne, så lader det ikke til at være holdningen på universiteterne.
Her advarer Ralf Hemmingsen, formanden for universitetsrektorerne, om, at universiteternes økonomi i forvejen er udhulet med to procent af uddannelsestaxametrene.
"Hvis grønthøsteren skal klippe 2 ekstra procent af, kan det ikke undgå at gå ud over kvaliteten i undervisningen og studiemiljøet på vores uddannelser", forklarede han lørdag.
Professionshøjskolerne: Regionalt udbud rammes
De mange professionshøjskolerne, der i vid udstrækning skal uddanne de mange lærere, sygeplejersker og pædagoger, som de forskellige danske regioner altid har brug for, rammes ifølge Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på professionshøjskolen VIA i Region Midtjylland.
Han forklarer, at den besparelse, der nu lægges op til, især vil gå ud over uddannelsesudbuddet i de mindste byer ude i regionerne. Det kan komme til at betyde, at mange af de små steder skal lukkes, da der ifølge rektoren allerede er skåret ind til benet på administrationen.
"Der er en betydelig risiko for, at det sker. I forvejen er økonomien stærkt under pres. De fleste mindre steder giver underskud allerede i dag, og det underskud vil blive forværret", siger Harald Mikkelsen til Ritzau.
DI: Invester i uddannelse og forskning
Hos Dansk Industri (DI) sad underdirektør Charlotte Rønhof langt fra med armene over hovedet og jublede, da hun læste om spareplanen. DI har med underdirektørens egne ord "stor forståelse" for, at regeringen vil finde besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor, men Charlotte Rønhof forstår ikke sigtet med spareplanen.
"Vi skal investere i vores uddannelser og forskningen. De undersøgelser, vi hidtil har set på uddannelsesområdet, viste meget tydeligt, at uddannelserne er underfinansierede", sagde hun til Ritzau lørdag og uddybede:
"Jeg forstår ikke, at man vil spare her, for det er altafgørende for fremtiden, at vi får uddannet rigtig dygtig arbejdskraft."
