SU-regler og fremdriftsreform skaber praktik-bremse
Kombinationen af studiefremdriftsreform og rigide SU-regler sætter økonomiske tommeskruer på studerende, der går i praktik undervejs i uddannelsen.
Uddannelsesministeren vil gerne have mere praksis ind i universitetsuddannelserne. Men studerende, der gerne vil i praktik, kommer i voldsomt krydspres mellem SU-loven og den studiefremdriftsreform, der efter sommerferien kommer til at gælde alle studerende.
For nyligt slog SU-styrelsen fast efter en ankesag, at meritgivende praktik skal være ulønnet – ellers mister man SU’en. Den praksis, som mange praktikarbejdsgivere har med at betale en mindre løn som supplement til SU’en, kan således ikke lade sig gøre.
Vil man i praktik, er man derfor nødt til at have et studiejob i weekend- eller aftentimerne, hvis ikke man har mulighed for at leve af SU’en alene. Men her indtræder en anden problemstilling. De fleste praktikstillinger, der slås op, er på et halvt år. Men et praktikophold giver som oftest kun merit for 15 ects-point eller mindre, hvilket svarer til et halvt semester.
Med den nye studiefremdriftsreform, kan man ikke længere udsætte de 15 ects-point til et senere semester. De skal tages som kurser ved siden af praktikken, og dermed ryger den ekstra tid, der måtte have været til overs til studiejob.
Ingen vågne timer til studiejob
”Før gjorde folk jo det, at de udskød de 15 ects-point, men det kan man så ikke mere. Og hvis man skal læse 15 etcs-point ved siden af et praktikophold på fuld tid, så giver det en arbejdsbelastning på 60 timer om ugen. Så man kommer stort set til at skulle læse resten af døgnets vågne timer,” fortæller Daniel Aasdal Clark, studerende og studievejleder på AAU.
I et indlæg, skrevet med to medstuderende på sitet Kforum, ærgrer han sig over, at kombinatinen af SU-regler og fremdriftsreform gør praktikken til et økonomisk forhindringsløb. Tanken om af leve SU’en alene, mener han er urealistisk for de fleste studerende.
”Det er meget få, især i Københavnsområdet, der vil kunne betale husleje og mad på en SU. Og så er det, de socio-økonomiske forhold begynder at spille ind. Det bliver dem, der kan låne penge af mor og far, der kan vælge praktikopholdet. Jeg kender flere, der står i en situation, hvor det er svært for dem at skulle vælge, at gå i praktik,” fortæller han.
Arbejdsgivere vil have ½ år
Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv bekræfter, at de fleste arbejdsgivere foretrækker at have studerende i praktik i et halvt år.
”Det tager en måned til halvanden at lære praktikanterne op og få dem ind i processerne. Samtidig skal de afslutningsvis skrive en praktikrapport, og det skal der også være tid til. Derfor er et halvt år et rigtig godt sigte,” siger hun.
Hun frygter, at et rigidt system, der udelukker mulighed for praktik i mere end eksempelvis 3 måneder, vil få mange arbejdsgivere til at trække sig som praktikværter.
”Man må erkende, at det ikke er mange virksomheder, der tager praktikanter for deres blå øjnes skyld. De bruger tid og ressourcer på praktikenten, og så vil de også se på, om de selv får noget ud af det. Og hvis praktikken højst kan være 3 måneder, så er det min fornemmelse, at færre vil være villige til at bruge ressourcer på en akademisk praktikant,” siger Mette Fjord Sørensen.
SU-løsning kan være på vej
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen udtrykte for nyligt i en kvalitetserklæring med universitetsrektorerne, at der skal arbejdes for øget kombination og teori og praksis på uddannelsernne. Men samtidig er situationen omkring studerendes praktik i øjeblikket viklet ind i en gordisk knude af SU-regler, studiefremdriftsreform og forskellige uddannelsers regler for ects-meritering af praktikken. Danske Studerendes Fællesråd har tidligere opfordret til, at der gives fuld merit for praktikforløb, der løber over et semester, og det synspunkt har uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) udtrykt opbakning til. Beslutningen ligger imidlertid hos de enkelte uddannelsers studienævn.
Til gengæld kan der måske være opklaring på vej i forhold til de SU-regler, der forhindrer, at studerende kan få en mindre praktikløn som supplement til SU’en. 21. april sende Dansk Erhverv sammen med DJØF og Dansk Journalistforbund et brev til ministeren, hvor de opfordrer hende til at ændre SU-loven, så praktikhonorar bliver sidestillet med almindelig anden indtægt fra for eksempel studiejob. Det sker efter at Sofie Carsten Nielsen i et radiointerview viste åbenhed for, at reglerne kunne ændres.
