Ledere og medarbejdere lever i to forskellige verdener

Når det gælder psykisk arbejdsmiljø er humøret på danske direktionsgange helt i top.

Faktisk mener 84 pct. af alle topledere, at de står i spidsen for virksomheder, der i høj grad eller i meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Men nede i rækkerne er stemningen knap så begejstret. Her kan kun 48 pct. af de menige medarbejdere genkende ledelsens udlægning. Det viser en stor undersøgelse, som 28.000 akademikere har deltaget i.

Måske har den positive udlægning af det psykiske arbejdsmiljø blandt topchefer en afsmittende effekt på chefernes trang til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

For mens 96 pct. af alle ledere mener, at det i ”høj grad” eller i ”meget høj grad” er en vigtig ledelsesopgave at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, er det kun 27 pct. af medarbejderne der oplever, at den øverste ledelse i høj grad har fokus på og prioriterer det psykiske arbejdsmiljø.

Ifølge DM’s formand, Ingrid Stage, viser tallene, at danske topledere ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø.

”Det kan der være flere grunde til. Toplederne kan være afskærmet fra at få øje på problemerne, måske på grund af et lag af mellemledere, der har den direkte kontakt med medarbejderne.  Derfor er det nødvendigt, at ledelserne får redskaber til at identificere problemer med det psykiske arbejdsmiljø, ligesom de skal udvikle redskaber til at rette op på problemerne”, siger hun.

Overvurder ledere deres evner?
Også når det gælder vurdering af faglige evner, viser undersøgelsen store forskelle. Hvor 43 pct. af lederne mener, at de i høj grad eller meget høj grad er fagligt godt klædt på til at håndtere eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø, er det omvendt kun 22 pct. (herunder både ledere og medarbejdere), der oplyser, at deres nærmeste chef er fagligt godt klædt på til at håndtere dette.

Skal billedet ændres, kræver det større åbenhed om psykisk arbejdsmiljø og mere efteruddannelse af ledere, mener Ingrid Stage.

”Jeg tror sådan set ikke, at ledere overvurderer egne evner, men snarere, at de undervurderer problemerne, fordi de ikke ser eller genkender tegnene på tilstrækkeligt tidligt tidspunkt.  Hvis der virkelig skal ske fremskridt her, skal indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø nok i højere grad indgå som et konkret punkt i lederevalueringer eller resultatkontrakter”.

Seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Thomas Clausen, er enig i at manglende åbenhed kan være en del af forklaringen på, at ledelse og medarbejdere har forskellige opfattelse af det psykiske arbejdsmiljø.

”Ledere har generelt en tendens til at vurdere det psykiske arbejdsmiljø mere positivt end medarbejdere. Det kan skyldes, at ledere måske trives fint med udfordringer på arbejdspladsen. Men det kan også skyldes, at man som leder ikke hører alle historierne om medarbejdere, der bliver udfordret eller presset af deres arbejdsopgaver. Der kan være en form for selekteret informationsstrøm til ledelsen, hvor man måske i højere grad siger, at det går okay frem for at sige tingene, som de er. Vi har også været igennem en økonomisk krise, hvor folk måske har været bekymrede for deres job, og derfor kan være mindre tilbøjelige til at fortælle, hvis det går dårligt”.