Arbejdstilsynet overser stress
Trods øget fokus har Arbejdstilsynet svært ved at finde problemer i det psykiske arbejdsmiljø på danske virksomheder. Kun tre pct. af alle tilsynsbesøg fører til en løftet pegefinger.
Stressrelaterede sygdomme i forbindelse med arbejde skønnes hvert år at koste samfundet milliarder af kroner. Men selvom Arbejdstilsynet siden 2013 har intensiveret jagten på at opspore arbejdspladser med problemer i det psykiske arbejdsmiljø, er det indtil videre kun meget få arbejdspladser, som har fået løftede pegefingre.
Det viser afgørelser fra Arbejdstilsynet, som Magisterbladet har fået aktindsigt i.
Kun tre ud af 100 virksomheder fik et påbud på grund af problemer med psykisk arbejdsmiljø efter i alt 30.000 kontrolbesøg i 2014.
Ifølge Arbejdstilsynet er eksempelvis store arbejdsmængder og tidspres en væsentlig risikofaktor for udvikling af stress. Men på de 30.000 private såvel som offentlige arbejdspladser, som Arbejdstilsynet undersøgte i 2014, var det kun i 162 tilfælde, at højt arbejdspres førte til et påbud.
Ifølge Peter Hasle, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, afspejler det lave antal afgørelser, at Arbejdstilsynet som myndighed slet ikke er gearet til at føre kontrol med det psykiske arbejdsmiljø.
“Antallet af afgørelser burde være langt højere”, siger han.
“Men når det fx gælder arbejdspres, har Arbejdstilsynet det gennemgående problem, at de ikke har nogen standard for, hvornår en arbejdsmængde er for stor. Det er meget vanskeligt for dem at foretage en vurdering, og derfor gør de det kun i tilfælde, hvor det er meget åbenlyst for alle og enhver, at her er der et meget stort problem”, siger Peter Hasle.
En lang række undersøgelser peger på, at stress-niveaet er højt på danske arbejdspladser. Senest viste den hidtil mest omfattende undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt akademikere, at 72 procent oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress.
Tvivlsom strategi
Arbejdstilsynet er af et bredt flertal i Folketinget udpeget som hovedaktør i bestræbelserne på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser frem mod 2020. Men 2020-strategien er yderst tvivlsom, mener Peter Hasle.
“Psykisk arbejdsmiljø har en karakter, der gør det meget svært for en myndighed at give et påbud. Og ud over at man er begyndt at lave risikobaserede tilsyn, har Arbejdstilsynet ikke fået særlige redskaber eller nye virkemidler”.
Et andet stort problem er ifølge Peter Hasle, at ledelsen har stor indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Og her har Arbejdstilsynet ingen muligheder for at gribe ind. Ifølge tilsynets instrukser skal en tilsynsførende ikke gå ind i en sag om psykisk arbejdsmiljø, hvis den har baggrund i samspillet mellem ledelsen og de ansatte.
“Arbejdstilsynet må godt kigge på, hvad den enkelte medarbejder laver, men ikke på ledelsens overordnede dispositioner og strategier, selvom de to ting jo er tæt forbundne. Det er helt klart et problem”.
Det samme siger Tage Søndergård Khristensen, konsulent og tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han finder det paradoksalt, at man fra politisk hold har udpeget Arbejdstilsynet som redskab til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
“Særligt når man ser på den offentlige sektor, er det besynderligt. For der er faktisk mange indikatorer på, hvor de reelle problemer er. Fx på folkeskoleområdet er der evidens for, at arbejdsmiljøet har taget skade af lov 409 om lærernes arbejdstid. Fra politisk hold burde man påtage sig arbejdsgiveransvaret i stedet for at tørre problemet af på Arbejdstilsynet”.
Også Rigsrevisionen har peget på behovet for at opdatere de metoder, der bruges til at føre opsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er enig.
“Jeg har bedt Arbejdstilsynet invitere arbejdsmarkedets parter til en fælles drøftelse af, hvilke muligheder der er for at følge op på anbefalingerne fra det metodeudvalg, som i 20 år har sat rammerne for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø”.
Det viser afgørelser fra Arbejdstilsynet, som Magisterbladet har fået aktindsigt i.
Kun tre ud af 100 virksomheder fik et påbud på grund af problemer med psykisk arbejdsmiljø efter i alt 30.000 kontrolbesøg i 2014.
Ifølge Arbejdstilsynet er eksempelvis store arbejdsmængder og tidspres en væsentlig risikofaktor for udvikling af stress. Men på de 30.000 private såvel som offentlige arbejdspladser, som Arbejdstilsynet undersøgte i 2014, var det kun i 162 tilfælde, at højt arbejdspres førte til et påbud.
Ifølge Peter Hasle, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, afspejler det lave antal afgørelser, at Arbejdstilsynet som myndighed slet ikke er gearet til at føre kontrol med det psykiske arbejdsmiljø.
“Antallet af afgørelser burde være langt højere”, siger han.
“Men når det fx gælder arbejdspres, har Arbejdstilsynet det gennemgående problem, at de ikke har nogen standard for, hvornår en arbejdsmængde er for stor. Det er meget vanskeligt for dem at foretage en vurdering, og derfor gør de det kun i tilfælde, hvor det er meget åbenlyst for alle og enhver, at her er der et meget stort problem”, siger Peter Hasle.
En lang række undersøgelser peger på, at stress-niveaet er højt på danske arbejdspladser. Senest viste den hidtil mest omfattende undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt akademikere, at 72 procent oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress.
Tvivlsom strategi
Arbejdstilsynet er af et bredt flertal i Folketinget udpeget som hovedaktør i bestræbelserne på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser frem mod 2020. Men 2020-strategien er yderst tvivlsom, mener Peter Hasle.
“Psykisk arbejdsmiljø har en karakter, der gør det meget svært for en myndighed at give et påbud. Og ud over at man er begyndt at lave risikobaserede tilsyn, har Arbejdstilsynet ikke fået særlige redskaber eller nye virkemidler”.
Et andet stort problem er ifølge Peter Hasle, at ledelsen har stor indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Og her har Arbejdstilsynet ingen muligheder for at gribe ind. Ifølge tilsynets instrukser skal en tilsynsførende ikke gå ind i en sag om psykisk arbejdsmiljø, hvis den har baggrund i samspillet mellem ledelsen og de ansatte.
“Arbejdstilsynet må godt kigge på, hvad den enkelte medarbejder laver, men ikke på ledelsens overordnede dispositioner og strategier, selvom de to ting jo er tæt forbundne. Det er helt klart et problem”.
Det samme siger Tage Søndergård Khristensen, konsulent og tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han finder det paradoksalt, at man fra politisk hold har udpeget Arbejdstilsynet som redskab til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
“Særligt når man ser på den offentlige sektor, er det besynderligt. For der er faktisk mange indikatorer på, hvor de reelle problemer er. Fx på folkeskoleområdet er der evidens for, at arbejdsmiljøet har taget skade af lov 409 om lærernes arbejdstid. Fra politisk hold burde man påtage sig arbejdsgiveransvaret i stedet for at tørre problemet af på Arbejdstilsynet”.
Også Rigsrevisionen har peget på behovet for at opdatere de metoder, der bruges til at føre opsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er enig.
“Jeg har bedt Arbejdstilsynet invitere arbejdsmarkedets parter til en fælles drøftelse af, hvilke muligheder der er for at følge op på anbefalingerne fra det metodeudvalg, som i 20 år har sat rammerne for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø”.
