Studerende: Asocial dimensionering
Universiteterne og uddannelsesministeriet har fundet fælles ”fodslag” i sagen om nedskæring af studiepladser. Men planen skyder helt ved siden af, fastholder de studerende.
Ministeriet forholder sig fortsat ikke til det reelle problem.
Sådan lyder det fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF), efter at regeringen og universiteterne er blevet enige om en ny plan for at nedbringe antallet af studerende på uddannelser med høj arbejdsløshed.
Ifølge aftalen skal der fortsat skæres 2.400 studiepladser som oprindeligt udmeldt af uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R). Dog får universiteterne mere tid til at indfase reduktionen. Som ønsket af universiteterne starter nedskæringerne desuden på bachelorniveau, ligesom universiteterne får større fleksibilitet til selv at placere nedskæringerne.
Men det er altså ikke godt nok ifølge de studerende.
”Regeringen har i mine øjne ikke adresseret det rigtige problem. Det er rigtig, at der er en høj dimittendarbejdsløshed, men du nedbringer den ikke ved at skære i antallet af studiepladser. Det vil ikke hjælpe nogle af de dimittender i arbejde, der lige nu har et problem. Derimod vil nogle unge ikke få en uddannelse, og det vil stille dem meget sværere i en situation, hvor ungdomsarbejdsløsheden er så høj, som den er”, siger DSF-formand Jakob L. Ruggaard.
Ifølge studenterformanden er det reelle problem, at krisen har medført en høj, strukturelt betinget arbejdsløshed. Den har regeringen sagt, at den vil tage hånd om, men det er ikke sket, mener han.
”Det er det paradoksale. Man siger, at dimensioneringen vil hjælpe på arbejdsløsheden. Men den vil sådan set stille en lang række unge, hvis uddannelsesmuligheder man skærer væk, dårligere på arbejdsmarkedet”.
Men ideen er jo at tilskynde kommende studerende til at vælge uddannelser, der ikke har høj arbejdsløshed?
”De fleste, der har forstand på det her, siger jo, at du ikke kommer til at flytte særlig mange pladser. Studerende, der vil læse filosofi, vælger ikke bare at læse en ingeniøruddannelse i stedet for. Så netto skærer du ned på antallet af studiepladser og på unges muligheder for at tage en uddannelse. Og det er asocialt, når du samtidig ikke gør nok for at nedbringe den aktuelle arbejdsløshed. Sofie Carsten Nielsen gentager mekanisk, at hun gør det her for de unges skyld, men de unge, der rammes af hendes nedskæringer, kommer til at få det meget sværere”, siger Jakob L. Ruggaard.
