Medarbejder­kritik af CBS-ledelse

Det er kun et informationsmøde, blev der tydeligt gjort opmærksom på, da ledelsen på CBS i går havde indkaldt til stormøde for at orientere om de besparelser, som i værste fald kan betyde, at op mod 80 medarbejdere mister deres job. I alt skal der spares 45 millioner på VIP-løn årligt, mens administrationen må holde for med 15 millioner, og ikke overraskende er ledelsen på CBS blevet mødt med voldsom kritik og protester i forlængelse af offentliggørelsen af spareplanerne.

Stormødet formåede da heller ikke at rokke ved, at fællestillidsrepræsentanten for VIP’erne på CBS, lektor Ole Helmersen, mener, at ledelsen burde have grebet fat i problemerne med økonomien noget før.

”Nogle af de økonomiske parametre, som den bruger som forklaring, har ikke været ukendte for et år eller to siden. Derfor mener jeg stadig, at det er kritisabelt, at man ikke har sat gang i tilpasningen noget før, og jeg synes også, at man burde have ladet være med at udvide antallet af VIP’er så aggressivt, som man gjorde i 2011 og 2012. Der burde man have udvist større forsigtighed, siger han.

Mindre dramatisk løsning
Ole Helmersen understreger, at han godt kan forstå sammenhængen i argumenterne om, at CBS taber indtægter på STÅ, studenterårsværkene, og den – med hans ord - 2 procents-høvl, der kører ind over den offentlige sektor år for år.

”Når man er i en situation, hvor man ikke længere vokser med fire-fem procent i studentertal, så rammer den høvl ret hårdt på et budget som CBS’. Derfor kan jeg godt se, at man er nødt til at rebalancere budgettet, men hvis ledelsen var kommet til medarbejdere og medarbejderrepræsentanter et år tidligere og havde sagt, at der ville være et problem med budgetbalancen i 2017, så kunne det i virkeligheden godt være, at man over et lidt længere perspektiv kunne have nået sparemålene på en lidt mindre dramatisk måde end det, der kan blive resultatet,” siger han.

Ole Helmersen understreger dog samtidig, at det stadig er usikkert, om der bliver mange afskedigelser, eller om en stor del kan klares gennem frivillige aftrædelser.

Men frivillige fratrædelsesordninger kan jo også have et element af pres?
”Ja, der er da ingen tvivl om, at nogle af de ældre på institutterne føler, at der bliver kigget lidt til, om de ikke går og halter lidt og måske føler sig pressede til at gå frivilligt af hensyn til fællesskabet og for at give plads til de unge. Den effekt er der, det kan man ikke se bort fra.”

Forskellige brændende platforme
Også blandt TAP’erne er holdningen kritisk.

"Set udefra virker det som mangel på styring, og jeg mener, at det er stærkt kritisabelt, at vi igen skal ud i en afskedigelsesrunde så kort tid efter 2011", sagde AC-TAP fællestillidsrepræsentanten Trine Madsen i går til CBS’ elektroniske avis CBS OBSERVER med henvisning til, at der blev fyret 36 medarbejdere i administrationen for kun tre år siden.

Hun fremhævede, at CBS’ ledelse i et økonominotat til hovedsamarbejdsudvalget har anerkendt, at man faktisk godt kunne tilpasse sig besparelsen uden varsling af masseafskedigelser, blandt andet ved naturlig personaleomsætning. Det har ledelsen imidlertid ikke ønsket med henvisning til, at det vil betyde en ”tilfældig tilpasning af aktiviteter på tværs af CBS”.

"For mig virker det som om den brændende økonomiske platform er væk, og nu argumenterer man med en brændende styringsplatform i stedet. Hvis det er tilfældet må det falde tilbage på ledelsen selv", sagde Trine Madsen, der mindede om, at det efter afskedigelserne i 2011 tog et år, før organisationen CBS var oppe i gear igen.

Stadig stor skepsis
Kritikken af ledelsen går ikke kun på den måde de økonomiske udfordringer bliver tacklet. Mere end 50 forskere har skrevet under på et brev, hvor ledelsen opfordres til at trække besparelserne tilbage. Det sker blandt andet med henvisning til, at spareplanerne vil gå uforholdsmæssigt hårdt ud over ”institutter, hvis faglige fokus bredt set ligger på samspillet mellem erhvervsliv og sociale, politiske og kulturelle processer”, som det hedder i brevet. Og det opfatter brevets forfattere som et brud på CBS’ strategi om at være et ”Business Universitet”, som udbyder klassiske erhvervs- og ledelsesfag såvel som fag, der placerer erhvervsaktivitet i en bredere social, politisk og kulturel kontekst.

”Ledelsen gør meget ud af at sige, at der ikke er tale om en strategisk reorganisering af CBS, og på mødet understregede den meget kraftigt, at fordelingen af besparelserne ikke er et udtryk for, at ledelsen er ved at lave en strategisk omsadling. Jeg tror sådan set på, at de mener det, men det er plantet i befolkningen på CBS, og der er mange, der ikke tror på det. Der er stadig en stor skepsis og som et resultat kan man fornemme, at der er forskelle i tilgange og holdninger mellem de institutter, der er hårdt ramt af besparelser og dem, der ikke er", siger Ole Helmersen.

Trykket og presset stemning
Forskellen mellem institutterne kan også mærkes i stemningen på CBS i øjeblikket, fortæller fællestillidsrepræsentanten.

"Den er selvfølgelig stærkt trykket, men også delt. På en række institutter, som hver især skal spare 1,5 millioner, vil de formentlig alle kunne klare sparekravene uden den store dramatik ved hjælp af frivillige fatrædelsesordninger og andre besparelser, så de formentlig kan undgå fyringer. De kører videre i ro og mag og har måske ikke den store interesse i at være solidariske med de institutter, som skal spare meget. På institutter, som skal spare meget, er der selvfølgelig en meget trykket og presset stemning, hvor folk er bange for at miste deres job", siger Ole Helmersen.