Kvaliteten til debat
Der var både tommelfingre, der vendte nedad, og håb om, at politikerne vil blande sig mindre, da et panel af undervisere, ledere og en enkelt studerende mødtes til paneldiskussion om kvalitetsudvalgets seneste rapport.
”Man kan spørge, om denne rapport i virkeligheden bare løber åbne døre ind. Så meget politisk forhåndsbegejstring er der.”
Ordstyrer Martin Krasnik fik smilene frem fra starten på stolerækkerne på Professionshøjskolen Metropol, hvor Kvalitetsudvalgets anbefalinger er printet ud på rødt papir og hængt op på væggen som et koncentrat af rapporten med titlen ”Høje mål – fremragende undervisning i videregående uddannelser”.
Trods smilene var politikernes begejstring dog ikke nem at genfinde i lokalet.
”Knap nok bestået. Faktisk dumpet,” lød dommen over rapporten fra Randi Brinckman, der som dekan for Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Metropol bød velkommen til debatmødet.
Fordel med en bleg rapport
Andre knubbede ord kommer fra Metropols rektor Stefan Hermann, der blandt andet mener, at rapporten byder på ”mange spørgsmål og tomme svar” og ikke forholder sig tilstrækkeligt til, at universiteter, professionshøjskoler og erhvervsskoler ikke på alle punkter står over for de samme udfordringer. Abelone Heinsen, der er adjunkt på Metropol, mente ikke, at den forholder sig nok til, hvor og hvordan god undervisning opstår, og efterlyste flere konkrete forslag og ideer, samtidig med, at hun kritiserede, at rapporten i så høj grad baserer sig på kvantitative data i stedet for kvalitative, når det netop er kvalitet, der er i fokus.
Der er brug for, at uddannelsesinstitutionerne selv kommer mere frem i bussen, sagde Metropols rektor Stefan Hermann, som efterlyste, at udviklingen på uddannelsesområdet i højere grad bliver drevet af institutionsaktivisme end politikeraktivisme.
Jens Erik Mogensen, der er prodekan for uddannelse på humaniora på KU, valgte en mere positiv indgangsvinkel, da han sammenlignede rapporten med den første fra kvalitetsudvalget, der blandt andet forholdt sig til dimensionering.
”Det er en fordel, at rapporten er bleg. Forgængeren var mindre bleg og sagde mange ting, som vi ikke brød os om”, lød det fra dekanen, der dog samtidig gerne havde set, at rapporten havde talt mere om samarbejde mellem institutioner – et tema, der dukker op flere gange i løbet af debatten.
Stop for detailstyring
Selvom panelet var splittet, hvad angår mængden af konkrete anbefalinger og ideer, så var der dog én ting, som alle er enige om at kunne lide, nemlig opfordringen til, at ministeren stopper detailreguleringen af uddannelserne.
”Det er positivt, at rapporten peger på, at politikerne blander sig for meget i, hvordan vi tilrettelægger vores uddannelser, sagde Hanne Leth, rektor på RUC, mens der blev nikket ivrigt på stolene ved siden af hende.
Lidt mindre ivrige blev nikkene dog, da Martin Krasnik spurgte, om panelet faktisk tror på, at politikerne vil være i stand til at blande sig mindre. ”Det vil jo også være første gang i verdenshistorien”, konstaterede han.
Samarbejde er nødvendigt
Krasnik ville også gerne høre mere om, hvordan panelet forholdt sig til, at et større fokus på undervisningen vil have konsekvenser for forskningen. Er det ok, at der måske bliver publiceret færre artikler?
Ja, mente blandt andet Hanne Leth Andersen. Hun pegede på, at forskningen har været i fokus i de sidste tyve år i en grad, så politikerne faktisk selv har været med til at trække opmærksomheden væk fra undervisningen. Men hvis der for alvor skal rykkes noget ved undervisningens status i forhold til forskningen, er det nødvendigt, at der bliver mere samarbejde på tværs af institutionerne, for den enkelte institution kan ikke tillade sig at være ene om at lade undervisningen optage mere af medarbejdernes tid, hvis det betyder, at de bliver dårligere stillet, når de søger ansættelse på andre universiteter.
Panelet medgav, at det ikke nødvendigvis havde konsekvenser for en underviser, hvis vedkommende konstant fik dårlige evalueringer. ”Men det at rapporten lægger op til at give studielederne mere ledelsesansvar er en chance for at gøre noget ved det,” mente Hanne Leth Andersen.
Systemverden eller livsverden
Biskop Kjeld Holm med erfaring fra to universitetsbestyrelser fik lov til at afrunde paneldebatten, og han fik dagens første spontane klapsalver, da han med udtryk fra Jürgen Habermas sagde, at rapporten var et udtryk for ”systemverdenens sejr over livsverdenen”. At det kun er skidt, at systemtænkningen og det meget målbare dominerer, var det dog ikke alle, der er enige i. Som en paneldeltager konstaterede, så havde hun foretrukket et bredere sammensat kvalitetsudvalg, men når det ikke kunne være anderledes, så er det bedre, at der blot bliver opstillet rammer, som dem, der har forstand på tingene, selv kan fylde ud.
