Søndergaards uddannelses­snobberi til debat
Meldingerne fra produktivitetskommissionen skaber kun flere snubletråde for unge professionsbachelorer, der vil fortsætte på universitetet. En tættere dialog mellem uddannelsesinstitutionerne er påkrævet, lød det på folkemødedebat.
Universiteterne anerkender ikke de kvalifikationer, professionsbachelorerne har fået under uddannelse, og professionshøjskolerne er for stejle i deres overbevisning om, at mange af deres studerende kan indsluses på universiteternes kandidatstudier.
Sådan lød det, da repræsentanter for begge grene af det videregående uddannelsessystem tørnede sammen i Akkrediteringsrådets telt på folkemødet i Allinge.
Egentlig skulle debatten primært handle om uddannelseskvalitet, men ikke mindst publikum mente, det var relevant at diskutere, hvorfor der tilsyneladende er en interesse for at opretholde de mange barrierer mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner.
”57 procent af de videregående uddannelser foregår uden for universiteterne, men det skulle man ikke tro, når man lytter til produktivitetskommissionen. Her handler alt om universiteterne og er det rene uddannelsessnobberi. Vi ønsker et samlet kig på uddannelsesområdet og fokus på at fjerne de mange snubletråde, som vores studerende falder over, hvis de vil uddanne sig mere”, sagde formanden for professionshøjskolernes rektorkollegium, VIA´s rektor Harald Mikkelsen, fra salen.
Og Hans Beksgaard, formand for professionshøjskoleunderviserne i DM, var inde på noget af det samme:
”Jørgen Søndergaards kommissionsanbefalinger er med til at cementere, at det skal være vanskeligt at gå fra den ene uddannelse til den anden, og de kigger alene på området ud fra økonomiske incitamenter. Vi er mere optaget af at skabe incitamenter for de unge, der starter på professionshøjskolerne og finder ud af, at de gerne vil uddanne sig videre”, sagde Hans Beksgaard.
Ikke alle unge, heller ikke professionsbachelorerne, egner sit til at gå på RUC, understregede Hanne Leth Andersen, nystartet rektor på RUC.
”Hvis man har brug for faste rammer og veltilrettelagte forløb, er RUC ikke stedet, ligesom det heller ikke er alle, der kommer med tilstrækkeligt højt fagligt niveau. Jeg mener, vi kan lære meget af den måde, ingeniørerne har vævet uddannelserne sammen på. Og heldigvis ser jeg masser af tegn på, at vi går væk fra det politiske ønske der har været i mange år om, at vi skal opfatte os selv som konkurrerende virksomheder, både internt mellem universiteterne og i uddannelsessystemet generelt. Det vil give et bedre flow på tværs”, vurderede Hanne Leth Andersen.
Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, opfordrede til, at uddannelserne blødte op i visse optagelseskrav.
”De unges engagement og uddannelseslyst er vigtigere end, hvorvidt de har fulgt alle obligatoriske kurser i statistik”, pointerede Jacob Ruggaard.
Også FTF-formand Bente Sorgenfrey tordnede imod det, hun kaldte for Søndergaards uddannelsessnobberi.
”Styrken i professionsuddannelserne er ikke mindst kombinationen af teori og praksis. Vi uddanner allerede nu 14 procent til den private sektor, fx sygeplejersker til medicinalindustrien, så opdelingen mellem private og offentlige samt professions- og forskningsrettede uddannelser giver i forvejen ingen mening.
Se FTF-formand Bente Sorgenfrey uddybe sine synspunkter i klippet her
