Spring menu over
Dansk Magisterforening

DM har brug for din stemme

Af Mogens Tanggaard
Del artikel:

Urafstemning fra den 17. til den 25. juni om midlertidig vedtægtsændring.

DM’s hovedbestyrelse har gennem et års tid arbejdet med en ny og mere tidssvarende vedtægt for Dansk Magisterforening, så den er i overensstemmelse med planerne og strategien for DM’s virke i fremtiden. Dette arbejde kolliderer dog med det valg af ny formand og hovedbestyrelse, som efter vedtægten skal find sted i efteråret 2014. Derfor søges dette valg udskudt til foråret 2015. Det kan dog kun ske, hvis medlemmerne via en urafstemning billiger udskydelsen.

Det er det, medlemmerne skal stemme om i perioden 17.-25. juni. Alle vil modtage et stemmekort med en vejledning i, hvordan der kan stemmes – enten via nettet eller telefonen.

Læs mere om urafstemningen på dm.dk/urafstemning.  

Har du spørgsmål til urafstemningen kan du kontakte DM enten via mail, urafstemning@dm.dk, eller via telefon, 38 15 66 00.