Succes-hattrick for Vidensfestival
20 foredrag over 12 timer af nogle af Danmarks bedste formidlere. Ikke så sært kunne DM og Ræson for tredje gang melde alt udsolgt, da de lørdag 26. januar inviterede til Vidensfestival i Den Sorte Diamant.
Den tendens blev nok engang bekræftet, da Clement Kjærsgaard, TV vært, debattør og ejer af forlaget Ræson, bød 450 gæster velkommen til Vidensfestival i Det Kongelige Biblioteks Dronningesal. Et arrangement, som han for tredje år i træk arrangerer i samarbejde med DM og Biblioteket.
”Der er altid nogen, der vil os noget. Det glemmer vi ind imellem i vores specialiserede verden, hvor vi klumper os sammen i små enklaver, kun omgivet af folk, vi er enige med og som for øvrigt ofte beskæftiger sig med det samme, som vi selv gør. Hvis nogen er forvirret over, hvor mediebranchen skal være, så er svaret: her! - Hvor 20 af landets bedste formidlere kommer for at dele med os, hvad der optager dem lige nu på deres felt,” indledte Clement Kjærsgaard foran en fyldt sal.
Akademikerbladet.dk var også på pletten og bringer i de kommende dage en række nedslag og pointer fra dagens foredrag.
Ingrid Stage: Om samfundsnytte og stor formidling
Knud Romer: Dans efter humanioras fløjte
Peter Tudvad: Facebook som oplysningsprojekt