Fysikere snubler i tværfaglige projekter
Unge fysikere fremhæver samarbejdet med andre faggrupper som stor udfordring i arbejdslivet
Fysikere er ombejlet arbejdskraft. Både kandidater og ph.d.er kommer hurtigt i job, men mange må yde en ekstra indsats for at finde sig tilrette i arbejdspladsens tværfaglige miljøer. Det viser en undersøgelse af fem kandidatårgange fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
”Især kandidaterne oplever, at det er en udfordring at arbejde sammen med andre faggrupper, sandsynligvis fordi de i højere grad end ph.d.erne får arbejde i virksomheder med blandede teams”, siger Trine Louise Brøndt Nielsen, der har skrevet speciale om unge fysikeres veje ind i arbejdslivet.
De fem årgange består af lidt over 300 kandidater. Trine Louise Brøndt Nielsen har sporet næsten 150 via facebook, google og LinkedIn og spurgt dem om deres erfaringer på godt og ondt i mødet med arbejdsmarkedet. Omkring halvdelen er ansat som ph.d.-studerende på et dansk eller udenlandsk universitet. Den anden halvdel arbejder som videnskabelige assistenter, analytikere, konsulenter i forskellige typer videnvirksomheder, eller de er blevet undervisere eller ansat i den finansielle branche.
”Generelt oplever kandidaterne, at de er godt forberedt til arbejdsmarkedet. Men nogle kandidater oplever flere udfordringer end andre, især i forhold til at skulle anvende deres kompetencer inden for andre områder end fysik. Kandidaterne føler sig udfordret på evnen til at planlægge, strukturere og lede projekter, hvor de skal samarbejde med mennesker med andre faglige baggrunde. I sig selv er det ikke en overraskende konklusion, men jeg blev overrasket over, hvor mange kandidater der beskrev netop dette aspekt af deres arbejdsliv som problematisk”, siger Trine Louise Brøndt Nielsen.
Institutleder på Niels Bohr Institutet, professor Robert Feidenhans’l, har læst undersøgelsen om fysikernes møde med arbejdslivet.
”Det er spændende konklusioner, som bekræfter nogle af mine egne tanker om fysikuddannelsens dilemma. Vi skal både uddanne fagligt dygtige kandidater til forskningsverdenen, og vi skal uddanne fagligt brede kandidater, der kan samarbejde på kryds og tværs med andre fag. Når man bliver ansat i en virksomhed, får man jo ikke 25 andre fysikere som kolleger. Man er måske to fysikere, der skal indgå i et arbejdsfællesskab med læger og mikrobiologer og kemikere og laboranter og noget helt femte”, siger Robert Feidenhans’l.
Sammen med instituttets øvrige ledelse vil han overveje, hvordan undersøgelsens resultater kan omsættes til praksis.
”Personligt tror jeg ikke, at vi skal ændre på kurserne i uddannelsens tre første år. De bør fortsat være koncentreret om det faglige. Men derefter kunne jeg sagtens forestille mig, at vi tilbød projekter, der åbnede for samarbejde med studerende fra andre fag. Tværfaglighed er ikke så let, som nogle går og tror. Forskellige fag har forskellige sprog. Man skal have lyst til det, og man skal også have talent, hvis man vil arbejde på tværs af faggrænser. Derfor vil min egen holdning være, at tværfaglige projekter skal være frivillige”, siger Robert Feidenhans’l.
Trine Louise Brøndt Nielsen har selv oplevet tværfaglighedens fordele og ulemper. Efter mange år på geofysik skiftede hun institut og har nu skrevet sit speciale på Institut for Naturfagenes Didaktik.
”Det har været givende, men også svært at formulere sig i mødet mellem to fag. I tilbageblik kan jeg se, at de svære tidspunkter i processen har handlet om, at jeg har analyseret et problemfelt som en fysiker og ikke som en humanist. Blot at blive bevidst om forskellen og kunne se fordelen ved begge tilgangsmåder, er en berigelse. I mødet mellem forskellige fagligheder opstår nogle rigtig spændende erkendelser”.
