Kontantydelse hæmmer jobsøgning
”Kravet om aktivering afslører en fuldstændig mangel på indlevelse i de menneskers situation”, siger Jakob Worm Buhl fra DM’s sektor for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende.
Efter nytår træder nye regler i kraft for ledige, der mister den to-årige dagpengeret. Som en del af finansloven er indført en kontantydelse på 60 pct. af dagpengesatsen, dog 80 pct. hvis man er forsørger.
Det betyder, at mange ledige fremover skal klare sig for en månedlig indkomst på 10.600 kr. eller 14.100 kr.
Til oktober 2015 vil de første ledige ramme tærsklen til kontantydelse. Ydelsen kommer først i spil, når både retten til dagpenge og retten til arbejdsmarkedsydelse er brugt op. Ordningen gælder kun ledige, der opbruger deres dagpengeret efter nytår.
Knyttet til ydelsen er et krav om aktivering.
”Det gode ved kontantydelsen er, at man får reddet nogle mennesker, der ellers ville komme på kontanthjælp, hvor mange reelt ville miste deres indkomst. Det dårlige ved ydelsen er især kravet om aktivering”, siger Jakob Worm Buhl, der er medlem af bestyrelsen for DM’s sektor for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende.
Han kritiserer kravet om aktivering for at fastholde folk i ledighed.
”Aktivering er ofte på vilkår, hvor man reelt spilder folks tid og fastholder dem i passivitet på en midlertidig ydelse, fordi de ikke kommer videre og får et rigtigt arbejde eller får banket en virksomhed op. Hvornår skulle de få tid til at søge job, pleje netværk og tage på virksomhedsbesøg? De er i aktivering eller nyttejob hele dagen, og så skal de hente børn og købe ind og lave mad ligesom alle andre. De kan jo ikke tage på virksomhedsbesøg om aftenen. Kravet om aktivering afslører en fuldstændig mangel på indlevelse i de menneskers situation”, siger Jakob Worm Buhl.
”Aktivering bør være frivillig, så folk kan koncentrere sig om at skaffe sig et rigtigt job. Regeringen siger hele tiden, at det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig indfører man ordninger, der trækker den modsatte vej”, fremhæver Jakob Worm Buhl.
Det betyder, at mange ledige fremover skal klare sig for en månedlig indkomst på 10.600 kr. eller 14.100 kr.
Til oktober 2015 vil de første ledige ramme tærsklen til kontantydelse. Ydelsen kommer først i spil, når både retten til dagpenge og retten til arbejdsmarkedsydelse er brugt op. Ordningen gælder kun ledige, der opbruger deres dagpengeret efter nytår.
Knyttet til ydelsen er et krav om aktivering.
”Det gode ved kontantydelsen er, at man får reddet nogle mennesker, der ellers ville komme på kontanthjælp, hvor mange reelt ville miste deres indkomst. Det dårlige ved ydelsen er især kravet om aktivering”, siger Jakob Worm Buhl, der er medlem af bestyrelsen for DM’s sektor for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende.
Han kritiserer kravet om aktivering for at fastholde folk i ledighed.
”Aktivering er ofte på vilkår, hvor man reelt spilder folks tid og fastholder dem i passivitet på en midlertidig ydelse, fordi de ikke kommer videre og får et rigtigt arbejde eller får banket en virksomhed op. Hvornår skulle de få tid til at søge job, pleje netværk og tage på virksomhedsbesøg? De er i aktivering eller nyttejob hele dagen, og så skal de hente børn og købe ind og lave mad ligesom alle andre. De kan jo ikke tage på virksomhedsbesøg om aftenen. Kravet om aktivering afslører en fuldstændig mangel på indlevelse i de menneskers situation”, siger Jakob Worm Buhl.
”Aktivering bør være frivillig, så folk kan koncentrere sig om at skaffe sig et rigtigt job. Regeringen siger hele tiden, at det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig indfører man ordninger, der trækker den modsatte vej”, fremhæver Jakob Worm Buhl.
Læs også:
Fakta om kontantydelsen
Det mener DM om kontantydelsen
