Hyper­ansvaret breder sig
Aldrig har vi været omgivet af så meget ansvar i vores arbejdsliv. Pligter er blevet afløst af det, som forskere kalder hyperansvar, og vi gør alt, hvad vi kan for at leve op til det.
Vi hører det alle steder: Vi skal tage ansvar. Men ikke nok med det. Vi skal også vise, at vi selv kan regne ud, hvor der er et ansvar, som vi kan tage på os.
Professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS Handelshøjskolen i København, Niels Åkerstrøm Andersen, kalder bevægelsen for hyperansvar. Sammen med Hanne Knudsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, har han analyseret skiftet fra pligt til hyperansvar, og han er ikke i tvivl: Vi bliver i stigende grad mødt af forventningen om, at vi er klar til at tage ethvert ansvar på os - både på jobbet og i privatlivet.
”Der sker det, at det er det enkelte individs ansvar at afsøge, hvor der er et ansvar at tage. Individet har altså overtaget ansvaret for fordelingen af ansvaret”, siger professoren.
Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen er det stressende at leve i hyperansvarets tidsalder. For når det er din egen opgave konstant at opsøge ansvar, prioritere og lade ansvar ligge, når du ikke magter mere, så opnår du aldrig den tryghed, der giver ro i hverdagen. I stedet bliver bedømmelsesapparatet sat på prøve, og livet kommer ikke til at handle om alt det, du gør, men om fornemmelse af alt det, du ikke gør, mener han.
Ansvar kan give uro og være stressende, medgiver Anki van Dassen, cand.mag. og frivillighedskoordinator i Den Gamle By i Aarhus. Men det kan også være en gave. Det blev klart for hende, da hun sidste år sagde ja til opgaven med at koordinere museets korps af 250 frivillige.
”Jeg kom til at sige ja lige med det samme, for jeg vil jo gerne være med til at gøre vores museum til et endnu bedre museum. Derfor var det først bagefter, at jeg kom til at tænke over, hvad det egentlig indebar af ansvar. Men jeg ville stadig have sagt ja, for jeg nåede frem til, at det jo ikke kun er en opgave, man får, det er også en gave. Når andre viser én den tillid, at de tror, man kan løfte ansvaret, så er det også en gave”, siger hun.
Ansvaret på arbejdspladsen handler i dag heller ikke kun om ansvaret for de opgaver, der skal løses. Det handler om at udvise ansvar, der rækker ud over den enkelte arbejdsplads’ egne interesser. Og den slags ser vi også mere og mere af, fastslår Tania Ellis, MBA fra Henley i London og indehaver af The Social Business Company, der til dagligt arbejder med samfundsansvar. Hun kalder det skills volunteering, når en vidensvirksomhed stiller arbejdskraft til rådighed for eksempelvis en hjælpeorganisation og ad den vej tager samfundsansvar.
”Vi vil komme til at se langt mere af den slags, for der kommer meget mere ud af det, end hvis virksomheden bare donerer en pose penge og på den måde siger, at de har taget ansvar,” siger hun.
