Er du allerede, eller bliver du snart færdiguddannet? Så ændrer din økonomi sig snart. Derfor har vi spurgt vores samarbejdspartner, Lån & Spar Bank, om de vigtigste økonomiske råd til dig, der står lige foran at sætte turbo på karrieren.
Netop færdiguddannet? Her er tjeklisten til din økonomi
Når først du står med dit uddannelsesbevis i hånden, er det fristende bare at sætte turbo på karrieren. Og det skal du endelig også bare gøre. Men før noget andet vil vi anbefale, at du lige sætter dig ind i de nye økonomiske rammer, som du nu står i som færdiguddannet.
Vi har derfor samlet de vigtigste ting at være opmærksom på som ny på arbejdsmarkedet herunder.
Meld dig ind i A-kassen
Selvfølgelig venter drømmejobbet, men ting sker. Bliver du arbejdsløs, udbetaler A-kassen dagpenge til dig. Det er bedre end den kontanthjælp, der er alternativet. Skal du have dagpenge fra den dag, du afslutter din uddannelse, skal du melde dig ind mindst et år før. Gør du ikke det, er du først berettiget til dagpenge måneden efter, at din uddannelse er afsluttet. Er du allerede i A-kasse, skal du huske at ændre dit medlemskab fra studerende til nyuddannet/dimittend senest 14 dage, efter du har fået din sidste karakter. Se mere her.
Tjek lønniveauet
Uanset om du allerede har et job eller stadig leder, er lønnen vigtig. Det kan derfor være en god ide at sætte sig ind i, hvad det generelle lønniveau er for din uddannelse. Brug DM's lønberegner til at finde ud af hvor du ligger lønmæssigt i forhold til andre, der laver det samme som dig. Og brug det til at forhandle din egen løn op. Tjek din løn.
Spar penge med dit DM-medlemskab
Med over 68.000 medlemmer har vi stor forhandlingsstyrke og kan derfor forhandle os frem til en masse gode rabataftaler – til gavn for vores medlemmer. Som medlem får du rabat på blandt andet avis og kulturliv samt fordelagtige aftaler på bank og forsikring.
Ret din forskudsopgørelse
Uanset om du har en periode med dagpenge eller går direkte ud i et job, skal du ændre din forskudsopgørelse, så den passer med din nye indtægt. En del tror, at reguleringen sker automatisk, men det gør den ikke. Opgiver du ikke din indkomst korrekt, kan du risikere at skulle betale restskat året efter. Læs mere på www.skat.dk
Tjek dine forsikringer
Dækker din gamle stadig det, du har brug for? Flytter du i ny bolig, eller anskaffer du nye ting til hjemmet, så forsikringssummen på din indboforsikring skal justeres? Du tjener mere end nogensinde før i dit liv, men du er også i gang med at etablere dig med nye og større udgifter. Derfor skal du sørge for at gardere dig mod det uventede. DM giver dig rabat på forsikring.
Planlæg ferie
Ferie som fastansat er noget andet end den ferie, du har været vant til som studerende. Ofte kræver det en længere planlægningshorisont, hvis du skal afholde din ferie, når det passer dig bedst. Med den ny ferielov, som trådte i kraft i 2020, kan du til gengæld afholde ferie samtidig med, at du optjener den. Du skal altså ikke som tidligere vente et helt ferieår på at holde ferie med løn. Du kan afholde de 2.08 feriedage, du har ret til, allerede i den følgende måned. Vi har samlet en oversigt over ferieloven til dig her.
Læg et nyt budget
Du tjener mere end før, men du får også nye udgifter. Det bedste, du kan gøre for din økonomi, er at få et godt overblik. Aftal et møde med din bankrådgiver. Med Lån & Spars budgetberegner kan du afprøve forskellige scenarier før mødet og lave dit endelige budget, når du kender løn og udgifter. Brug budgetberegneren.
Brug dine fordele
Som medlem af DM er du medejer af Lån & Spar, og det giver dig nogle særlige fordele. Du kan fx få Danmarks højeste rente på din lønkonto og en løbende rådgivning, der tager afsæt i de særlige vilkår og muligheder inden for dit felt. Se dine medlemsfordele hos Lån & Spar.