DEBAT: Syge, arbejdsløse og studerende jages gennem et system, hvor målet hverken er gode job eller uddannelser af høj kvalitet, men derimod lønpres og øget usikkerhed for dem, der rammes af eksempelvis sygdom, mener Lea Friedberg.
Et sygeligt fokus på forøgelse af arbejdsudbud gør os blinde for det gode arbejdsliv.
Der er behov for et nybrud i beskæftigelsespolitikken. Når vi har et alt for ensidigt fokus på at øge arbejdsudbuddet, glemmer vi at skelne mellem at få folk i job og at få folk i gode job.
Resultatet er pressede arbejdstagere og prekære ansættelser. Løsningen er at investere i uddannelse, arbejdsmiljø og attraktive fællesskaber.
Åndløs jagt på forøgelsen af arbejdsudbuddet
Der er fra samlet politisk hånd stiltiende vedtaget en logik om, at alle landets udfordringer bedst løses ved at øge arbejdsudbuddet. Det vil sige forøge det samlede antal timer, som danskere ønsker at arbejde til en given realløn.
I regeringens konvergensprogram for 2017 fremgår det igen og igen: En forøgelse af arbejdsudbuddet er afgørende for at fastholde opsvinget og undgå en overophedning af økonomien.
For nuværende opnås forøgelsen af arbejdsudbuddet ved at skiftende regeringer i alle farver gennemfører rekommodificerende reformer, der gør danskerne mere afhængige af arbejdsmarkedet for at opnå tryghed og velfærd for på den måde at jage os væk fra overførselsindkomster og ind på arbejdsmarkedet.
Fuld beskæftigelse har længe været et mål for fagbevægelsen, hvor fokus har været på at sikre befolkningen de rette kompetencer til at indgå i arbejdsstyrken på en meningsfuld måde.
Men i dag er resultatet af den åndløse jagt på forøgelsen af arbejdsudbuddet, at syge, arbejdsløse og studerende jages igennem et system, hvor målet hverken er gode job eller uddannelser af høj kvalitet, men derimod lønpres og øget usikkerhed for dem, der rammes af eksempelvis sygdom eller andre sociale begivenheder, der sætter dem uden for arbejdsmarkedet.
Ikke bare job – gode job
Der er dog også gode argumenter for, at vi kan udnytte arbejdskraften mere effektivt. En forøgelse af arbejdsudbuddet kan sagtens blive en win-win for arbejdstager og arbejdsgiver, men det kræver, at vi ikke kun fokuserer på at skabe job, men derimod gode job, og at arbejdstagerne ikke står alene med det ansvar.
Hermed til inspiration nogle eksempler herpå.
Hvis vi til at starte med formår at undlade at skræmme den efterspurgte udenlandske arbejdskraft væk, er vi allerede kommet et stykke.
For tiden kan vi læse historier om højt specialiserede udenlandske arbejdstagere, der bliver presset ud af Danmark grundet formålsløse greencard-regler eller afslag på familiesammenføring. Det er dyrt, ærgerligt og kan resultere i flaskehalsproblematikker særligt på det akademiske arbejdsmarked.
Derudover kunne man fastholde flere på arbejdsmarkedet, hvis de ikke brækkede nakken i arbejdsulykker eller knækkede psyken på stress.
Vi er desværre vidne til en stigning i antallet af folk, der bliver ramt af alvorlig stress og ser også en stigning i andelen af arbejdsulykker. Det er fuldstændig uacceptabelt og bør være en politisk prioritet at vende denne udvikling.
Løft i bunden
Dernæst bør de næsten 200.000 ufrivilligt deltidsansatte løftes til fuld tid.
LO er netop fremkommet med en analyse på baggrund af tal fra Dansk Statistik af, at 196.000 danskere er tvunget på deltid med 20 timer om ugen eller under – vel at mærke selvom de selv ønsker at arbejde på fuld tid. Der er altså tale om et væsentligt løft af arbejdsstyrken, hvis vi arbejder målrettet med at sikre alle ret til fuldtidsarbejde.
Vi bør også løfte i bunden, så de tusindvis af ufaglærte, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, får relevante kompetencer.
Der tales for tiden meget om overuddannelse, og særligt akademikere står for skud. Den sande problematik findes dog snarere i de næsten 111.000 overflødige arbejdstagere i 2025, der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyser kommer til at stå med kun en 9. klasses eksamen eller gymnasiel uddannelse og dermed ikke har de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
Derfor bør det være den væsentligste bestræbelse at sikre fremtidens arbejdstagere de rette kvalifikationer til at indgå som en meningsfuld del af arbejdsstyrken.
Sund, veluddannet og tryg arbejdskraft
Målet med beskæftigelsespolitikken bør ikke være job for jobs skyld, men at sikre en sund, veluddannet og tryg arbejdskraft i gode ansættelser.
Har man ikke dette for øje, risikerer man med sit ensidige fokus på arbejdsudbud at presse lønninger og rettigheder i bund for arbejdsgiversidens skyld uden skelen til det store spørgsmål om, hvilket arbejdsliv vi som samfund ønsker at skabe for vores arbejdstagere.
Vender vi derimod vores fokus mod en positiv incitamentsstruktur, kan resultatet blive en stor gevinst for Danmarks økonomi.
