Djøf, IDA og DM er helt uforstående over for vismændenes udspil om, at kandidater selv skal finansiere deres uddannelse.
Det er langt fra en god idé, når vismændene anbefaler, at studerende på kandidatdelen ikke længere skal kunne modtage SU, men i stedet tilbydes lån for at kunne klare sig økonomisk.
Sådan lyder det samstemmende fra de tre store akademiske organisationer, efter at vismændene nu foreslår barbering af SU’en.
Det vil give uddannelsessystemet social slagside, og kan i sidste ende koste dyrt for erhvervslivet, hvis der bliver uddannet færre kandidater.
Undersøgelser blandt forbundenes studerende viser, at børn fra ikke-akademikerhjem stopper oftere på bacheloren end akademikerbørn, så derfor vil lånefinansieringen skævvride Danmark, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.
”Det er jo almen viden, at SU er sat i verden for at sikre den sociale mobilitet i uddannelsessystemet, hvilket i min optik må være til gavn for os alle. Derfor undrer det mig meget, at vismændene vil svinge kniven på dette område,” siger han.
Camilla Gregersen, der er formand i Dansk Magisterforening, mener at udspillet er det rene hasardspil, hvor ingen vil stå tilbage som vinder.
”SU'en sikrer, at unge kan fokusere på deres uddannelse og karriere uden at skulle vurdere, hvor meget deres forældre kan støtte økonomisk undervejs. Sådan bør det fortsat være, ellers sender man jo bare regningen videre til de unges familier. Det vil have en social slagside, og det giver samtidig risiko for større frafald, hvilket ikke tjener samfundet.,” siger hun
I Ingeniørforeningen, IDA, bakker formand Thomas Damkjær Petersen op om kritikken, og mener at lånefinansiering af kandidatdelen på de lange uddannelser vil være et eklatant selvmål, der kan ramme vækstmulighederne.
”Hvis hver anden på ingeniørstudierne og de naturvidenskabelige uddannelser ikke vil læse videre på baggrund af ændringer i støtten, kan vi stå tilbage med store problemer. En prognose fra den teknologiske alliance Engineer the future viser, at der allerede i 2025 kommer til at mangle 3.500 naturvidenskabelige kandidater og 6.500 ingeniører, så derfor nytter det ikke noget, hvis en ændring af SU-en fører til, at færre unge vælger at læse til eksempelvis civilingeniører,” siger han.
