Skal der stort begyndelsesbogstav efter kolon? Hvordan bruger man apostrof ved forkortelser? Hvad er forskellen på tanke- og bindestreger? Der er meget at holde styr på med de små tegn i skriftsproget. Her er en oversigt over noget af det, der er godt at vide, inden du skal i gang med eksamensopgaverne.
Kolon
Kolon er et godt tekstredskab, hvis man vil uddybe eller sætte særlig fokus på noget i en sætning. Og det, der følger efter kolonnet, skal nogle gange være med stort begyndelsesbogstav og andre gange med lille.
Stort begyndelsesbogstav bruges, når den efterfølgende sætning er en helsætning:
-
Planen er følgende: Vi går ind, snupper tv’et og smutter igen.
-
Du må huske: Jeg bryder mig ikke om salat.
Lille begyndelsesbogstav bruges, når den efterfølgende sætning er en ledsætning eller en sætningsdel:
-
Du kan få alskens grøntsager her: bønner, agurk, kål m.m.
-
Jeg glemte nogle af mine ting: jakke og cykelhjelm.
-
De brugte en ny metode: at interviewe først.
Er du i tvivl om, hvad hel- og ledsætninger er? Så kan du få styr på dem her.
Læs mere om kolon på Sproget.dk.
Semikolon
Vil du afgrænse en selvstændig del af teksten, er et semikolon oplagt:
-
Jens måtte ikke tage rutsjebanen; han var for høj.
Semikolonet kan også forbinde to helsætninger og vise, at de indholdsmæssigt hører sammen:
-
I bedes møde op senest klokken 16; ellers når vi ikke frem.
Læs mere om semikolon på Sproget.dk.
Procent
Jeg har tit været i tvivl om, om der skal være mellemrum mellem et tal og % eller ej. Og det er faktisk valgfrit. Dog anbefaler Dansk Sprognævn at have et mellemrum:
-
Du kan tage 20 % af prisen
For som de siger: Hvis man skriver ”procent” efter et tal, er der jo også et mellemrum.
Apostrof
Det er ret svært at holde styr på reglerne om apostroffer. Der er nemlig forskel på brugen af dem, alt afhængigt af hvad de står sammen med.
Først skal det nævnes, at det kun er på engelsk, man bruger genitivapostrof ved alle navne, som for eksempel ”Louise’s sausage wagon”.
På dansk bruges apostroffer KUN for at betegne genitiv efter navne, når de slutter på en s-lyd (det vil sige ved s, z eller x):
-
Her er Mads’ hjem.
-
Det er Max’ hund.
De sættes aldrig efter navne, der slutter på alle andre bogstaver.
-
Louises pølsevogn
Apostrof sættes også foran endelser til forkortelser:
-
DR’s, tv’et, pc’en, DBU’s, et par cm’s mellemrum, sms’erne, FN’s
MEN hvis forkortelsen kan udtales som ord, er det valgfrit, om du vil bruge apostrof eller ej:
-
NATOs eller NATO’s
Hvis du skal skrive endelser på forkortelser, der skrives med forkortelsespunktum, skal du ikke bruge apostrof:
-
ph.d.erne, cand.mag.en, Kbh.s
Der sættes også apostrof foran endelser ved tal og symboler:
-
1970’erne, jeg slog en 6’er, Margrethe II’s hjem
Læs mere om apostroffer på Sproget.dk.
Tankestreger og bindestreger
Rent visuelt er der forskel på tanke- og bindestreger. Tankestregen er nemlig lidt længere end bindestregen.
Tankestreg –
Bindestreg -
En tankestreg kan sættes omkring en indskydelse eller foran en tilføjelse. Tankestregen kan derfor erstatte både komma, parentes, semikolon og punktum:
-
Jeg har det dårligt – igen i dag – på grund af for meget julemad.
-
Jeg tror ikke på din undskyldning – som jeg i øvrigt har hørt mange gange før.
-
Line var fraværende – hun var blevet droppet – og derfor tog hun hjem.
Tankestreger kan også bruges til at vise et indholdsmæssigt skift:
-
Det gik fint til samtalen. Jeg venter stadig på svar. – I morgen tager jeg på ferie, så det ser jeg frem til.
Læs mere om tankestreger på Sproget.dk.
En bindestreg bruges til at binde to eller flere ord sammen.
1) Sammensætninger ved ord, der er ligestillede
-
Skole-hjem-samtale
-
Hjerte-kar-sygdomme
Eller ved anderledes sammensætninger:
-
Grill-lugt
-
Gløgg-glas
Det er dog valgfrit, om man vil sætte bindestreg eller ej ved sådan nogle ord. Hvis man ikke bruger bindestregen, skal ordet stå sammen. Det kan bare se lidt voldsomt ud, som når der kommer tre g’er efter hinanden ved gløggglas.
Faktisk skal man heller ikke bruge bindestreg, bare fordi et eller flere af ordene er fra engelsk.
-
Webredaktør, realityshow
Man skal heller ikke bruge bindestreg, hvis et eller flere ord er et navn. Man kan bare skrive:
-
Epinionmåling, Koldingmad
2) Gruppesammensætninger
Vil du sætte en gruppe ord, for eksempel ”pommes frites”, sammen med endnu et ord, så skal der en bindestreg mellem de to led:
-
Pommes frites-sted
-
Anders And-blad
Hvis der er tale om længere gruppesammensætninger eller sjældne sammensætninger, kan man også sætte bindestreg mellem alle ord:
-
Røv-til-bænk-politik
-
Lavet-i-dag-mad
-
Kør-med-cykelhjelm-kampagne
Det går bare ikke ved navne som ”Anders And” og ”Lars Løkke”. Sådanne flerleddede navne skal ikke bindes sammen. Man skal kun sætte bindestreg mellem de overordnede led:
-
Lars Løkke-politik
-
Mascha Vang-stil
3) Når et fælles led er udeladt
Vil du sætte ord sammen, som har et fælles led, skal du også bruge bindestreg. Og det er både, hvis leddet kommer før eller efter de andre ord:
-
Tanke- og bindestreg (fælles led: ”streg”)
-
Børnetøj og -sko (fælles led: ”Børne”)
4) Forkortelser
Hvis du vil sætte et ord sammen med en forkortelse, skal du også bruge bindestreg:
-
DR-ansat, wc-rens, tv-program, FCK-fan
Men hvis forkortelserne kan udtales som ord, må man gerne skrive det uden bindestreg:
-
Aidspatient
5) Tal og symboler
Når tal og symboler sættes sammen med et ord, skal der en bindestreg mellem dem:
-
17-årig
-
4.-plads
-
%-regning
6) Fra-til
Og så skal der faktisk også en bindestreg ind mellem ord, der betyder fra-til:
-
fredag-lørdag
-
10-12 personer
Læs mere om bindestreger på Sproget.dk.
Jeg håber, oversigten hjælper dig til at gøre korrekturen skarp i dine eksamensopgaver — selvom der er meget at holde styr på. Held og lykke!
© Dennis Morton
