Udvalget for Universitetsuddannelser til fremtiden har netop lanceret en analyse. Den anbefaler, at de studerendes retskrav på at kunne fortsætte på en kandidatuddannelse efter bacheloren udvides til at være 2-3 år.
Udvalget bekræfter, at samtlige kandidatuddannelser er en samfundsmæssig gevinst både for den enkelte og for samfundet. Dansk Magisterforening roser forslaget om forlænget retskrav:
- Det er positivt, at udvalget lægger op til at give de studerende mere fleksibilitet efter bacheloren. Vi har længe argumenteret for, at både de studerende og erhvervslivet har meget at vinde ved, at de studerende undervejs i uddannelsen kan prøve kræfter i virksomheder, ved et udlandsophold eller som iværksættere. Men selvfølgelig skal de have krav på at vende tilbage på universitetet og fuldføre deres kandidatuddannelse, siger formand for DM, Camilla Gregersen.
Et samfund i forandring stiller nye krav
Mange nyuddannede vil finde beskæftigelse i virksomheder, som endnu ikke eksisterer. Rapporten beskriver, at arbejdsopgaver, der varetages af kandidatuddannede, generelt er sværere at automatisere end arbejdsopgaver, der typisk varetages af medarbejdere uden videregående uddannelse.
- Samfundet og arbejdsmarkedet er i forandring, og rapporten illustrerer, at der er brug for kandidater, der både har en stærk kernefaglighed og samarbejdskompetencer, kritisk tænkning og omstillingsevne med i bagagen. De kvalifikationer kommer ikke ud af ingenting – kvalitet koster, og derfor bør der investeres mere i videregående uddannelse,” mener Camilla Gregersen og fortsætter:
- Rapporten foreslår, at de studerende får mere feedback, undervisnings- og vejledningstid. Det er jeg helt enig i ville være en stor gevinst, men det vanskeliggøres af 2 % besparelserne på videregående uddannelse og af, at uddannelserne er underfinansieret. Jeg håber, at det gode fokus på kvalitet kan ændre den politiske prioritering,” siger Camilla Gregersen, formand for DM.
Dansk Magisterforening: Kritisk hvis studienævn svækkes
Dansk Magisterforening er kritisk over for, at et flertal i udvalget anbefaler at reducere studienævnenes rolle til at være et rådgivende organ uden beslutningskompetence.
- Et knivskarpt kvalitetsfokus kan kun ske, når der i hverdagen er et tæt samspil mellem undervisere og de studerende, der ved, ’hvor skoen trykker’ på de enkelte uddannelser. Undervisere og studerendes engagement er de væsentligste faktorer, hvis vi ønsker gode universitetsuddannelser på højeste internationale niveau, siger Camilla Gregersen.
Hun glæder sig over, at Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind har bragt kvalitetsdiskussionen på dagsordenen fra sin første færd som minister for området og forventer, at den prioritering vil lade sig afspejle i opfølgningen på udvalgets anbefalinger.
