Dobbeltmedlemskab hos DALF eller SUL

Del artikel:

Som medlem af DM har du mulighed for at få et dobbeltmedlemskab hos Arkæologiforeningens Landsforening (DALF) eller Studenterundervisernes Landsforbund (SUL).

Udover de almindelige fordele som studiemedlem af DM får du:

  • Mulighed for juridisk sagsbehandling inden for SUL's og DALF's områder
  • Mulighed for juridisk sagsbehandling, hvis du har et akademisk studiejob

Læs om fordelene ved at være studiemedlem

Sådan får du dobbeltmedlemskab

For at aktivere dit dobbeltmedlemskab af DALF eller SUL, skal du først være medlem af DM og derefter skal du kontakte DM på service@dm.dk eller ringe til os på 38 15 66 00.

Studerende med akademisk studiejob

Har du et akademisk studiejob kan du ud over råd og vejledning også få juridisk bistand fra DM. Er du blevet uretfærdigt behandlet, eller har du penge til gode hos din arbejdsgiver, så kontakter vi gerne arbejdsgiveren på dine vegne. Hvis det ikke hjælper, er vi også villige til at føre sagen juridisk.

Det gælder for eksempel:

  • Bachelorer ansat på AC-overenskomst
  • Studievejledere, instruktorer, undervisningsassistenter og studentermedhjælpere ansat efter overenskomsten med Studenterundervisernes Landsforbund (SUL)
  • Medlemmer af Danske Arkæologistuderendes Landsforening (DALF), der laver gravearbejde
  • Piloter på Experimentarium
  • Studerende ansat i private virksomheder i jobs, hvor de åbenlyst bruger deres akademiske kvalifikationer (især bachelorer)

Studerende med ikke-akademisk studiejob

Har du et studiejob, som ikke er akademisk kan du få råd og vejledning, men DM fører ikke sager for dig. Vil din arbejdsgiver for eksempel ikke udbetale dine feriepenge, rådgiver vi dig hvad, du skal sige eller skrive til din arbejdsgiver.

Det gælder, hvis du er ansat som for eksempel:

  • HK-studentermedhjælp
  • Lærervikar i folkeskolen
  • Studerende ansat i private virksomheder – herunder også caféer og biografer
}