Spring menu over

Stil op til valget til DM Studerendes bestyrelse 2026

Faforening_16x9.png

Stil op til DM Studerendes bestyrelsesvalg og vær med til at påvirke forholdene for universitetsstuderende i Danmark.

Sådan gør vi en forskel i DM Studerende

Som en del af DM studerende deltager du aktivt i den offentlige debat om uddannelsespolitik og arbejdsmarked. DM Studerende arbejder inden for rammerne af DM på at sikre de bedst mulige vilkår for studie- og arbejdsliv for studerende medlemmer af DM. Vi henvender os direkte til politikere og andre politiske spillere med forslag og idéer til politik.

Arbejdet i bestyrelsen

I bestyrelsen afholdes der hvert år mindst fem ordinære bestyrelsesmøder samt ét bestyrelsesseminar. Det forventes at man som bestyrelsesmedlem deltager i alle møderne samt bestyrelsesseminaret. Som medlem i DM Studerendes bestyrelse er der mulighed for at sidde i forskellige udvalg nedsat af sektoren og af DM's hovedbestyrelse. 

Direkte indflydelse

DM Studerende har to pladser i DM's hovedbestyrelse. Som hovedbestyrelsesmedlem i DM får du dermed reel og direkte indflydelse på det politiske arbejde i en af Danmarks største akademiske fagforeninger. 

Så har du stærke holdninger til fx SU, livet som studerende eller ansættelsesvilkårene på arbejdsmarkedet for akademikere? Så bliv en del af bestyrelsen i DM Studerende. 

Sådan opstiller du

Brug det link, du fik på mail d. 21. oktober eller tryk på linket her på siden, for at gå direkte til opstillingsformularen.

Du kan opstille frem til d. 11. november. 

Praktisk om valget

  • 21. oktober - 11. november: Kandidater der ønsker at opstille til DM Studerendes bestyrelse kan registrere sig. 
  • 25. november - 9. december: Valget afholdes.


Hvor lang tid er jeg bestyrelsesmedlem?
Bestyrelsesmedlemmer i DM Studerende sidder i et år og løber fra 1. januar 2027 frem til 31. december 2027.

Hvad sker der efter min registrering? Vi kontakter dig efterfølgende på mail, så du kan indsende motivation for opstilling og billede.

Kan jeg opstille? Medlemmer af DM som er tilknyttet stamsektoren "DM Studerende" kan opstille og senere hen stemme. Du kan tjekke din stamsektor på mit.dm.dk eller kontakte os på valg@dm.dk.

5 grunde til at være med i DM Studerendes bestyrelse

1) Et godt CV. Man kan lande både studie- og fuldstidsjob ved at kunne skrive bestyrelsesarbejde i DM på sit CV.

2) Et stærkt netværk. Det knytter bånd og giver kendskab til andre, der er inden for ens fagfelt. Og det er i hele landet, hvilket kan vise sig at være en fordel.

3) Kompetencer. Erfaringer med politisk styrede organisationer, kompetencer inden for bestyrelsesarbejde og meget mere. 

4) Et socialt netværk. Muligheden for at møde andre ligesindede og jævnaldrende på tværs af landet.

5) Folkemøde & seminar. Vi tager på folkemøde sammen og i februar på et seminarophold på et konferencecenter m. fuld forplejning.

Valg til bestyrelsen for DM Studerende

Hør fire tidligere bestyrelsesmedlemmer fortælle om, hvad de brænder for i deres arbejde i DM Studerendes bestyrelse.

Kontakt

Har du spørgsmål til valget, kan du skrive til valg@dm.dk.

Hvis du har spørgsmål til selve arbejdet i bestyrelsen, kan du skrive til forperson for DM Studerende, Nadja Ward Pallesen, på nadjaward2@gmail.com.