Spring menu over

Botaniktur til Eskebjerg Vesterlyng

Ejby Ådal Raninkler DH 020624 CB

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 13. juni 2026 10:00 - 13:00
Sted P-pladsen Lyngvej 4593 Eskebjerg
Tilmeldingsfrist 10. juni 2026 - kl. 12:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Få opfrisket dit plantekendskab og oplev enestående dansk natur

Eskebjerg Vesterlyng er Sjællands største kysthede, og er et utroligt spændende naturområde.

Den fine og varierede natur tegnes af klitterne ud mod Sejerø Bugt og heden, der veksler med felter af krat, overdrev og fugtige lavninger, hver med sit særegne dyre- og planteliv.

Vi vil finde plantearter fra strand, klit og hede, almindelige arter, men måske også lidt sjældne arter som orkideerne Salep-Gøgeurt og Hylde-Gøgeurt, Nikkende Kobjælde, Soldug, og måske Ulvefod.

Her findes også en mangfoldig fauna inklusiv den gule engmyre, mange sommerfugle, bier og biller.

De mange plantearter vil blive identificeret ved nøgling efter Dansk Flora med assistance fra botaniker Marian Ørgaard og de øvrige deltagere.

Ekskursionen byder blandt andet på:

  • arternes tilpasning til voksestedet, fx hvordan planterne klarer salt, vind, sol og tørke
  • hvordan biotopen udvikler sig over tid
  • hvordan vi kan påvirke denne udvikling ved forskellige tiltag 

Vil du have en gæst med?

Du har mulighed for at tilmelde en gæst, der deltager sammen med dig. Se eventuel pris ved tilmelding.

Hvad skal jeg huske:

  • Lup
  • Dansk Flora
  • Drikkevarer til dagen
  • Tøj efter vejret - måske også badetøj!

Netværket byder på en sandwich til frokost.

Hvem er vært?

Dansk Hortonomforening
- et netværk i DM Bio

Afbud

Du bedes melde afbud på Mit DM senest to dage før arrangementets afholdelse, så en anden kan nå at få glæde af din plads.

Hvem er DM Bio?

DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.

Læs mere om DM Bio

Kontakt

Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator 

cano@dm.dk 
38 15 67 34

Del artikel: