Spring menu over

Brug LinkedIn strategisk

1230 800 Glenn Carstens Peters Npxxwgq33zq Unsplash

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 21. april 2026 15:00 - 16:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 20. april 2026 - kl. 14:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Få indsigt i algoritmen og lær at bruge LinkedIn til din fordel

LinkedIns vigtigste opgave er at vise dig relevant indhold. Derfor prioriterer algoritmen det, der skaber værdi og engagement. Indhold, der ikke vurderes som relevant, bliver hurtigt bremset.

På dette webinar får du en grundlæggende forståelse af LinkedIn som medie og en introduktion til logikken bag algoritmen.

Du lærer, hvordan du skaber opslag, der bliver set og ikke mindst delt på en platform, hvor over 60 % af brugerne aldrig selv poster noget.

Vi kommer blandt andet ind på

  • Hvad du kan skrive om – og hvordan du opbygger et stærkt opslag
  • Hvilke formater, der fungerer bedst
  • Hvordan du bruger LinkedIn strategisk til at øge din synlighed og skabe engagement

Hvem kan deltage

Webinaret er for dig, der allerede har oprettet en profil og som ønsker at bruge LinkedIn mere aktivt og skabe synligt, engagerende indhold.

Ditte

Hvem kan du møde?

Ditte Marie Bro Pedersen, Senior Marketing & Communications Specialist hos Markable. Ditte er uddannet i Kommunikation og Digitale Medier og har stor erfaring med at undervise og facilitere kurser og workshops.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Optagelse af webinar

Som udgangspunkt har DM valgt ikke at optage alle online arrangementer. Det skyldes flere og ofte forskellige ting – dels har oplægsholderen rettighederne til oplægget, dels skal DM efterleve persondataloven og sidst, men ikke mindst prioriterer vi den nære og fortrolige oplevelse på vores kurser og workshops, hvad enten det afholdes online eller fysisk.

Nogle gange får vi lov til at optage et arrangement, og så deles det efterfølgende med de tilmeldte til arrangementet på Mit DM i en kort periode. 

Del artikel: