Spring menu over

Jobsøgning – få styr på, hvad der virker

1230 800 Nick Morrison Fhnnjk1yj7y Unsplash

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 6. maj 2026 15:00 - 16:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 5. maj 2026 - kl. 23:30
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Sådan skriver du dig ind i jobbet og optimerer dine chancer for at komme til samtale

Jobsøgning er svært, men det behøver ikke være kompliceret. Der er mange skrevne og uskrevne regler, du skal kende og tage højde for, men dem kan vi hjælpe dig med.

På dette webinar får du konkrete tips og tricks til, hvordan du skiller dig ud på en professionel og effektiv måde og hvordan du undgår de almindelige faldgruber, som jobsøgende typisk falder i.

Vi kommer blandt andet omkring

  • Præsentation af kompetencer - Hvordan du præsenterer dine kompetencer med fokus på, hvad arbejdsgiveren søger.
  • Abstrakt sprog – Hvordan du undgår at lyde vag, men i stedet er konkret og fremstår handlingsorienteret
  • Fokus på fortiden – Hvorfor du skal tale om, hvordan dine erfaringer kan hjælpe dig i fremtiden og ikke hvad du tidligere har lavet.
  • Manglende forståelse for arbejdsgiverens behov – Hvordan du viser, at du forstår virksomhedens behov og kan løse deres udfordringer og skabe værdi.

Med indsigten i, hvad du skal forsøge at undgå, vil vi introducere dig for konkrete værktøjer til, hvordan du søger job på en måde, der får dig til samtale.

Efter oplægget vil der være rig lejlighed for at stille spørgsmål.

Hvem kan deltage

Arrangementet er for alle, der er medlem af DM. Måske er du ny i jobsøgning, eller måske er det længe side, du sidst har søgt job.

Jonas Thing

Hvem kan du møde?

Jonas Thing, Karrierekonsulent i DM, der har arbejdet professionelt med jobsøgning i mere end 20 år, både i rekrutteringsbranchen og i flere fagforeninger. Jonas er en erfaren sparringspartner, der hvert år læser hundredvis af ansøgninger med henblik på at hjælpe DM’s mange medlemmer med deres jobsøgning.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Optagelse af webinar

Som udgangspunkt har DM valgt ikke at optage alle online arrangementer. Det skyldes flere og ofte forskellige ting – dels har oplægsholderen rettighederne til oplægget, dels skal DM efterleve persondataloven og sidst, men ikke mindst prioriterer vi den nære og fortrolige oplevelse på vores kurser og workshops, hvad enten det afholdes online eller fysisk.

Nogle gange får vi lov til at optage et arrangement, og så deles det efterfølgende med de tilmeldte til arrangementet på Mit DM i en kort periode. 

Del artikel: