Oversættere frygter og omfavner ny teknologi
For nogle oversættere skaber teknologien technostress. For andre er den en uundværlig assistent. Lær de fem typer af technostress at kende.
Oversættelsesbranchen befinder sig nok engang i en brydningstid. Ny teknologi, især generativ AI, har på kort tid ændret vilkårene for, hvordan translatører arbejder.
For nogle er teknologien allerede en uundværlig assistent, mens andre frygter, at den truer deres levebrød.
“Ingen kan spå om fremtiden, men Generativ AI bliver helt sikkert et værktøj, mange kommer til at bruge,” siger Tina Paulsen Christensen, der er lektor ved Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i AI-baserede teknologier.
Derudover står hun bag en række forskningsprojekter, som fokuserer på den danske translatør- og oversætterbranche.
Tina Paulsen Christensen fortsætter:
“Maskinoversættelse og computer assisted translation tools (CAT-værktøjer, red.), er for længst blevet helt almindelige redskaber. For 20 år siden var de kontroversielle - men i dag kan de mange translatører slet ikke forestille sig at arbejde uden dem. Vi kommer nok til at se samme udvikling med generativ AI.”
Teknologi som værktøj og trussel
CAT-værktøjer, som hjælper oversættere med at genbruge tidligere oversættelser, blev først mødt med skepsis, men er blevet branchestandard.
Generativ AI, som kan skabe nye oversættelser, baseret på deep learning og mønstergenkendelse, deler vandene og frygten for teknologisk dominans er blusset op visse steder.
“Da vi indsamlede data til vores seneste rapport i efteråret 2023, var der stadig kun få translatører, der brugte generativ AI aktivt,” siger Tina Paulsen Christensen, der fortsætter:
“Men allerede nu fortæller mange i branchen, at tallene ville se helt anderledes ud, hvis vi spurgte i dag.”
At generativ AI bruges som oversættelsesværktøj fremgår også af en undersøgelse fra efteråret 2024, som DM Kommunikation står bag.
Her angiver 11 procent af respondenterne, at de dagligt bruger teknologien til oversættelse.
Når translatører er bange for at bruge generative AI-værktøjer er det ifølge Tina Paulsen Christensen især på grund af en frygt for fejl og misinformation
“Maskinerne hallucinerer nogle gange. De kan spytte misinformation ud, og som translatør bliver du nødt til at tage ansvar for det færdige produkt. Det kræver en anden type kompetence end tidligere - du skal ikke selv oversætte ret meget fra scratch, men du skal både vide præcis, hvilke fejl de forskellige værktøjer typisk laver, og hvordan du retter dem”, siger hun.
Fra oversætter til sprogspecialist
Med teknologien som en fast del af workflowet ændrer oversætterens rolle sig.
“Vi ser flere og flere i oversættelsesbranchen begynde at kalde sig sprogspecialister frem for oversættere,” siger Tina Paulsen Christensen og fortsætter.
“Det handler ikke længere kun om at oversætte fra ét sprog til et andet. Du skal være rådgiver for kunderne, vide, hvornår man skal bruge teknologi, og hvor teknologien ikke kan bruges.”
De store ændringer i branchen er også drevet af kundernes forventninger.
“Kunderne forventer, at den nyeste teknologi bruges,” siger Tina Paulsen Christensen, der fortsætter:
“Det handler ikke kun om hurtigere leverancer, men også om at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser. Det presser mange til at omfavne teknologien, selvom de måske er skeptiske.”
Teknologifrygt skaber stress
For nogle kan teknologien være en kilde til stress. Begrebet “techostress” beskriver de psykologiske belastninger, der opstår, når mennesker møder ny teknologi, de ikke føler sig rustede til at håndtere.
Ifølge en nylig undersøgelse blandt danske translatører, som Tina Paulsen Christensen står bag, oplever 42 procent af respondenterne frygt for at miste deres job til teknologien.
“Det er især det her med usikkerhed,” siger Tina Paulsen Christensen, der understreger, at empirien er lille og undersøgelsens resultater dermed ikke repræsentative - men tallene giver alligevel et interessant indblik i, hvordan der ses på de nye teknologier.
“Mange translatører spørger sig selv: Vil maskinerne overtage mit job? Hvordan finder jeg tid til at lære de nye værktøjer at kende? Og forstår jeg egentlig de nye teknologier?,” forklarer Tina Paulsen Christensen.
Selvom teknologien udfordrer translatørerne, har den også potentiale.
“Jeg ser mange oversættere, der integrerer nye teknologier i værktøjskassen og finder en ny balance,” siger Tina Paulsen Christensen.
Hun tilføjer:
“De lærer at bruge teknologien på en måde, der er hensigtsmæssig og gør deres arbejde lettere, men uden at de mister kontrollen.”
Brug for mennesker
Teknologi har allerede flere gange revolutioneret oversættelsesbranchen, og Tina Paulsen Christensen er overbevist om, at der altid vil være brug for menneskelige sprogeksperter.
“Maskinerne kan meget, men der er også meget, de er virkelig dårlige til. Så selv om de kan hjælpe oversættere på mange måder, er der behov for sprogeksperter, der kan tage ansvar for oversættelserne og give dem det rette kulturelle og menneskelige touch,” siger hun og uddyber.
Alligevel er udfordringen for mange oversættere at finde deres plads i en digitaliseret verden.
Men Tina Paulsen Christensen er optimistisk:
“Teknologien har altid forandret vores arbejde, og vi har altid tilpasset os. Det vigtigste er at se det som en mulighed - ikke en trussel.”
For translatørerne står over for en fremtid, hvor vi kommer til at omfavne teknologien, selv om man godt kan frygte den.
Forhåbentlig kan de fleste skabe balance i den digitale virkelighed, så færrest muligt bliver ramt af technostress.
”Det er vigtigt i vores samfund, at vi alle bliver klædt bedre på til at manøvrere på en sund og hensigtsmæssig måde i en tid, hvor generativ AI har fundet vej ind i de flestes arbejde og fritid,” siger Tina Paulsen Christensen.
De fem typer af technostress
1. Techno-insecurity
Hvad det er: Frygten for at miste sit job til teknologi. Mange føler sig truet af maskiner, der kan udføre opgaver hurtigere og billigere.
Eksempel: En translatør kan være bekymret for, om generativ AI overtager deres opgaver, især når kunderne forventer lavere priser og hurtigere levering.
2. Techno-complexity
Hvad det er: Oplevelsen af, at teknologien kræver for mange nye kompetencer og tid til opkvalificering. Det kan føles uoverskueligt at følge med de konstante opdateringer.
Eksempel: En translatør kan føle sig presset til at lære nye værktøjer som CAT-software og AI-systemer uden at have tid til at lære at mestre dem.
3. Techno-invasion
Hvad det er: Teknologien trænger ind i alle aspekter af ens liv, også uden for arbejdstiden. Man føler sig forpligtet til at være tilgængelig hele tiden.
Eksempel: En kunde forventer et svar midt om natten, fordi teknologien gør det muligt at arbejde på alle tidspunkter – også når translatøren burde holde fri.
4. Techno-overload
Hvad det er: Følelsen af at skulle arbejde hurtigere og producere mere, fordi teknologien gør det muligt at accelerere processerne.
Eksempel: En kunde kan forvente en hurtig leveringstid, fordi "maskinen kan jo klare det meste," selvom teksten stadig kræver menneskelig bearbejdning og kvalitetssikring.
5. Techno-uncertainty
Hvad det er: Usikkerhed om teknologiens funktioner og egen evne til at bruge den korrekt. Dette kan føre til en følelse af inkompetence.
Eksempel: En translatør, der ikke er vant til AI-værktøjer, kan føle sig usikker på, hvordan de virker, og hvad der kræves for at sikre kvaliteten.
Kilde: Tina Paulsen Christensen og rapporten “Digital transformation and technostress in the translation workplace: A critical perspective on automation”
