Zig, når alle zagger – sådan skiller du dig ud på LinkedIn

At ’zigge, når alle zagger’ er en differentieringsstrategi, der passer perfekt til LinkedIn. Og til den tid, vi lever i, hvor menneskelig opmærksomhed er en knap ressource.

Formålet er at skille dig ud fra mængden. Men det kræver to ting:
1)    Øjne
2)    Mod 

Øjne til at spotte tendenser: Hvad gør majoriteten lige nu? Og mod til at LADE VÆRE med at lægge sig i slipstrømmen af, hvad alle de andre gør. For du risikerer at blive gemt i mængden. Glemt. Ligegyldig.

Og nu til de gode nyheder: Du behøver ikke være bedre end de andre, du skal bare være anderledes. For vi mennesker er simple væsener: Vi giver nemlig mere opmærksomhed til det, der skiller sig ud. I adfærdsvidenskaben hedder det ’salience’, og det kan blive din secret sauce til at zigge på LinkedIn.

Men for at gøre det dejligt konkret for dig, får du 3 taktikker, jeg selv bruger, til at zigge:

1. Lav Per Arnoldi-testen

Når jeg skriver LinkedIn-opslag, så laver jeg altid Per Arnoldi-testen, inden jeg trykker ’udgiv’. Det kan du også ved at spørge dig selv:

"Kunne alle have lavet det her?"

Hvis svaret er 'ja', så lad være med at udgive det!

Hvis svaret er 'nej', er du på rette vej (eller også har du rablende storhedsvanvid).

I klippet fra TV/Midt-Vest udtaler Per Arnoldi: ”Det her kan alle selvfølgelig lave ... ej, det kan de ik'. Det kan de ik'. Det' kun mig, der kan lave det her.” 

(Jeg sidder netop nu og overvejer, om denne klumme er anderledes nok. Hmm, måske mangler den noget. En metakommentar? En parentes med mine tanker? Ja, ja, ja, sådan. GENIALT!) 

2.    Ekskludér nogen, for pokker!

Da jeg arbejdede på bureau, lærte jeg en masse af Morten Münster og Henrik Hillestrøm om at lave content, som rammer målgruppen lige i krydderen. Og filosofien bag lød nogenlunde sådan her: 

”Hvis der ikke er nogen, der bliver sure, irriteret eller provokeret over det, du laver, så er det simpelthen, fordi det er for kedeligt.”

Og mellem linjerne står der noget ret befriende: Det er okay, at nogen ikke kan lide dig eller dit content. Ja, faktisk er det godt, hvis nogen kaster op i kommentarfeltet (mere om det i den 3. taktik). Fordi det betyder, du har positioneret dig; du står for noget. Du er noget for nogen – og dermed ikke for alle… Hvilket er det modsatte af majoriteten, fordi alt for mange brands er så pissebange for at ekskludere nogen. 

Kan du nikke genkendende til det? Ok, du headbanger. Så er det på tide at zigge hårdt. 

Og nej, det er ikke den nemme vej at zigge, når alle zagger. Men det er den eneste vej, der ikke ender i mængden. Og ja, nogen vil blive sure. Nogen vil falde fra. Det er prisen for at blive valgt til – af fans, følgere og ambassadører.

3.    Hold en flanke åben

Den tredje zigge-taktik handler om at få dine læsere til tasterne. Og derfor skal du holde en flanke åben. Det betyder, at du bevidst lader dig blotte for angreb, modspil, kritik og opfølgende kommentarer. Helt konkret skal du spørge dig selv: 

Hvad er det mest åbenlyse, mine læsere kan kritisere dette opslag for?

Kan du ikke komme på noget, så er det nok, fordi du ikke holder en flanke åben. Og så er det frem med slettelakken, for nu skal dine gendrivelser dø! 

”Åh, hvad er det nu lige gendrivelser er?”

I got you.

Gendrivelser er de ord og sætninger, du (ofte ubevidst) dækker dig ind med for at undgå kritik. Det er forbehold, og de lyder typisk sådan her:
•    “Men det er jo kontekstbestemt”
•    “Det er ikke i alle tilfælde …”
•    “Selvom jeg ikke er ekspert på området …”
•    “Løsningen kan ikke bruges en-til-en”
•    “Altså, det kommer an på”
•    “Det afhænger selvfølgelig af”
•    “Det gælder jo ikke for alle”.

Alle disse sætninger foregriber kritikken, men efterlader til gengæld kommentarsporet tomt. 

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor vi gør det: For vi mennesker kan ikke lide, når andre peger på vores fejl, mangler og sproglige svagheder. Især ikke i et offentligt skue som LinkedIn-feedet.

Men hvis du vil have mere engagement, skal du gøre sådan her: 
1.    Find de mest oplagte kritikpunkter i dit indlæg
2.    Udelad dem i teksten (men hav dine svar klar i skuffen). 
3.    Når den første kommentar lander, svarer du lynhurtigt – og så ruller snebolden med social proof. 

At holde en flanke åben kan også være ganske ufarligt. Jeg har i denne klumme fx slettet sætningen: ”Du kan bruge taktikkerne både som privatperson og som brand.” Fordi jeg holder en flanke åben for, at nogen spørger: ”Gælder taktikkerne mon også for privatpersoner?” Se, helt ufarligt.

Så hvad er det værste, der kan ske? Selv hvis trolls og haters skriver kritiske kommentarer, hjælper det med at udbrede dit indlæg.