Katrine Dahl Clement har som 53-årig indset, at hun skal lægge en karriereplan

Selvstændig eller fastansat? Hvad skal man vælge? 

Katrine Dahl Clement har valgt begge dele. Hun er deltidsansat kommunikations- og trivselschef i Jysk Elteknik A/S og så arbejder hun freelance som netværksdirektør og –leder i EGN Danmark. 

Udover det finder hun også tid til at arbejde med strategisk kommunikation og ‘employer branding’ som selvstændig rådgiver. 

”Det er muligvis en ting for meget, men det finder jeg ud af det næste halve år,” fortæller Katrine Dahl Clement fra sin bil, mens hun kører mod en stor, dansk virksomhed for at lave taletræning med virksomhedens CEO. 

Hun ved godt, at hun lige nu har mere end en fuld portefølje. Men sådan er karrierelivet jo også, siger hun. Hen ad vejen prøver man ting af for at se, hvad man er bedst til. 

Det har Katrine Dahl Clement også gjort. Og hun er stadig i fuld gang. For nyligt gik det op for hende, at det var tid til endelig at lægge en karriereplan. 

En svær kultur at ændre 

Katrine Dahl Clement føler ofte, at hun klæder sig ud som voksen. 

”Jeg synes jo ikke, at jeg er 53 år,” siger hun. 

Men hun mærker, at hun er nødt til at tage stilling til sin alder, fordi det fra nu af kun vil blive sværere for hende at få arbejde.  

Virksomhederne vil nemlig hellere have de unge frem for de ældre, mener hun. Det er både baseret på, hvad hun hører fra sit netværk, men også hendes egen erfaring som HR-chef. 

”Det er meget tydeligt for mig, at alder er en kæmpe ulempe, så snart du er fyldt 50 år,” fortæller hun. 

Det er selvfølgelig en forkert opfattelse, at folk over 50 er mindre kompetente, synes Katrine Dahl Clement. Men ikke desto mindre kan det være en svær kultur at ændre. 

”Mange tror, at folk over 50 år er groet fast. Det er noget forfærdeligt sludder. Jo ældre, jeg bliver, jo mere ærefrygt har jeg over for ny viden. Og jo mere nysgerrig bliver jeg, for det er skidesjovt at bygge oven på min egen viden,” siger hun. 

Derfor er tiden kommet til at lægge en karriereplan, så hun kan sikre sig, at det i fremtiden ikke vil være en ulempe, at hun er ”rigtigt voksen”. 

”Der er visse ting, jeg skal opnå fremover for at være sikker på, at jeg kan arbejde i mange år frem”, siger hun. 

Lige dele lyst og nødvendighed 

Det er lysten, der driver værket, lyder et ordsprog. Det er også rigtigt nok for Katrine Dahl Clements vedkommende. Men det er også nødvendighed, som har drevet hende i arbejdslivet. 

”Mit karriereforløb har helt kort været fuldstændigt uplanlagt og ikke-strategisk, kun drevet af to ting: muligheder, der åbnede sig, som jeg havde lyst til at tage, og så det, der var nødvendigt at gøre,” fortæller hun. 

For tre år siden fik hun lyst til at arbejde selvstændigt med ’employer branding’. Men selvom Katrine Dahl Clement så et hul i markedet, var det svært for hende at åbne døren ind til virksomhederne. Hun måtte udvide sin freelanceforretning med andre slags opgaver, som var nemmere at få, og som også var sjove. Taletræning, kommunikationsstrategisk arbejde og brandudvikling. 

Det er sådan, Katrine Dahl Clements karriere har udformet sig. Tilfældigheder og muligheder har banet vejen helt fra starten. Der var masser af jobs inden for hendes felt, da Katrine Dahl Clement tog sin kandidat i retorik omkring årtusindeskiftet, husker hun. 

Indtil der slet ingen var. 

”Jeg blev cand.mag., lige da it-boblen imploderede. Ingen turde at ansætte kommunikationsfolk,” fortæller hun. 

Hvad gør man så? Katrine Dahl Clement tog den næste mulighed, der bød sig: en ph.d. i kollaborativ skrivning og organisatorisk læring. 

”Jeg hustlede lidt, og læste så en ph.d. af lyst – og af nødvendighed. Bagefter kunne jeg mærke, at jeg var klar til at prøve noget andet end universitetet, så jeg fik et job inden for det offentlige,” fortæller hun. 

Og sådan trillede hun videre. En opsigelse i en sparerunde, et nyt job i en ny kommune og så en flytning fra København til Thy førte hende videre til der, hvor hun bor nu. 

Katrine Dahl Clement er inspireret af ledelsesforskeren Herminia Ibarra, som blandt andet siger, at man i arbejdslivet skal eksperimentere sig frem. 

”Herminia Ibarra siger, at man ikke bare kan tænke og tænke og tænke på, hvad man vil og håbe på, at lyset pludselig går op for én. Man skal i stedet afprøve og eksperimentere. Det kan jeg godt genkende, og det er meget sådan, jeg selv har gjort,” siger hun. 

Vigtigt at kunne være sig selv 

En vigtig erfaring, som Katrine Dahl Clement har gjort sig, er, at hun leverer det allerbedste arbejde, når hun kan være sig selv. Det lyder som en kliché, pointerer hun selv, men hun mener det. 

Det blev tydeligt, da hun arbejdede i en virksomhed, hvor kollegerne syntes, hun var alt for meget. 

”De sagde ofte til mig, at jeg snakkede for meget. Og helt ærligt, det synes jeg faktisk ikke, at jeg gør. Jeg er et kommunikationsmenneske, for søren,” siger hun. 

I retrospektiv kan hun se, at det handlede om, at hun bare ikke passede ind i kulturen i den virksomhed. Noget, som førte til, at hun lagde bånd på sig selv og sine idéer for ikke at få for mange hak i tuden. 

”Jeg er stolt af det arbejde, jeg lavede der, men det kunne have været endnu bedre. Når du ikke er fri til at prøve ting af, fordi du er bange for, at folk leder efter fejl, bruger du mere tid på at tvivle og mindre tid på at producere,” siger hun. 

Den karriereplan, som Katrine Dahl Clement nu vil lægge, skal gælde 5-10 år ud i fremtiden og have konkrete mål, der sikrer, at hun mange år frem har mulighed for at lave arbejde, som hun synes, er spændende. 

Og så skal det hele nok gå. Det har Katrine Dahl Clement nemlig erfaret med årene. Som da it-boblen sagde ‘puf’ og hun tvivlede på, om hun overhovedet kunne bruge sin uddannelse, eller da en fyring fik hende til at tænke, at hun aldrig kunne være tryg i et job igen. 

“Man kan aldrig være sikker på at man har sit job for evigt. Men det hele skal nok gå alligevel. Der er et nyt job derude, uanset om det tager kort eller lang tid at finde det.”