”I mit arbejde har skønlitteratur en helt særlig funktion”

”Jeg er uddannet retoriker og arbejder som kreativ direktør i kommunikationsbureauet ’Lead Agency’. Her laver jeg konceptudvikling og kampagner for at hjælpe virksomheder og brands med at blive set og hørt. I mit arbejde har skønlitteratur en helt særlig funktion. Det er min adgang til nye verdener og benzinen til min fantasi. 

Jeg læser faktisk ikke så meget andet end skønlitteratur. Nyheder og sladder får jeg gennem andre kanaler, og så synes jeg, at en god roman ofte er langt bedre selskab end den pligtlæsning, meget faglitteratur kan føles som. En god læseoplevelse rammer mig på samme måde som rigtig god kommunikation: I maven. Som kommunikatør skal du ofte få din modtager til at mærke noget, så de stopper op og bruger tid. Derfor kan skønlitteratur give en stor faglig udvikling. 

Det er ikke, fordi jeg direkte kan oversætte det, jeg læser, til en kommunikationsydelse eller ny viden om mit felt. Det, jeg får ud af en god roman, er skrevet mere mellem linjerne. Skønlitteratur giver mig indblik i, hvad der skal til for at skabe billeder, og hvordan en fortælling sætter sig fast. Ligesom en naturbeskrivelse kan få mig til at høre lyden af vand, eller en rammende beskrivelse af forældreskabet kan få min egen barndom til at træde frem for mig. 

Min vej fra universitetet og ind i bureaubranchen for ti år siden blev tilbagelagt i en form for karriereracerbil. Jeg havde et ensporet fokus på at blive klogere og være to skridt foran fagligt. Og det var med et snævert fokus på at beskæftige mig med det direkte fagrelevante. Jeg tilmeldte mig et utal af nyhedsbreve og læste sociale medier tyndt. Jeg havde en ret firkantet forståelse af, hvordan man lærer noget. Dengang fik jeg nok pakket alt det gode, som skønlitteratur kan, ned. Men den gode historie kan få dig til at grine, og den kan styrke din kritiske sans og refleksionsgrad – eller tage dig væk fra dit eget ekkokkammer, hvilket vi nok alle kan have brug for. 

Det er svært at putte et mærkat på, hvilke genrer jeg bedst kan lide. Men temaerne har meget været livsovergange og relations- og psykologiske romaner.  Det kan godt være, at den type bøger er en genre? Det har jeg aldrig tænkt over.  

Her er tre bøger, jeg vil fremhæve: 

Svigermoren, Moa Herngren 

Bogen handler om en kvinde, hvis søn og svigerdatter har slået hånden af hende. Først hører vi historien fra svigermorens synsvinkel. Da perspektivet skifter til sønnen, bliver læseren klar over, at en synsvinkel også er et partsindlæg. Vi forstår pludselig nuancerne til deres relation. De forskellige ’briller’ man får på her som læser er en øjenåbner, og bogen vidner om, at gode og rene intentioner er ligegyldige, hvis det, du siger og gør rammer ved siden af. Det er så vigtigt at være nøjagtig med sine ord og sine handlinger.  

Glemmer jeg, Helle Malmvig 

Den her bog vil jeg virkelig anbefale. Den undersøger et mørke gennem en ambitiøs, kvindelig hovedperson, som bliver konfronteret med sin egen historie og smertefulde opvækst via små glimt af de overgreb, hun blev udsat for i barndommen. Som titlen antyder, prøver hun at glemme ved at køre sig selv ud på kanten, drikke for meget og rejse til Mellemøsten for at bryde ud af sit eget hoved. Men hun bliver hele tiden mindet om sin fortid og det opgør, hun er nødt til at tage. Det inspirerende er, at alle kommer med en historie og en baggrund, som de måske ikke engang har fuldt adgang til selv. Det er en vigtig påmindelse. 

Himlen over vildmarken, Kristin Hannah 

Det er sommer, og det begynder at lugte af ferie, og derfor læser jeg den her bog for tiden. Det er en kulturel bombe af en bog og et blik ind i 1970’ernes USA. Den handler om en familie, der lever på kanten af samfundet, som flytter fra stat til stat, fordi de flygter fra myndighederne og farens mareridt efter Vietnam-krigen. Jeg er stadig i gang med at læse den, men familien er nået til Alaska og skal klare sig i den barske natur. De kæmper mod naturens hårdhed, men den egentlige fare kommer indefra: Fra farens sind og hans adfærd under hjemmets fire vægge. ”