Hvad jeg læser for at holde mig opdateret om… AI- og dataetik

Det er vigtigt at beskæftige sig med AI- og dataetik, fordi teknologien er så samfundsforandrende. Vores demokrati er truet af nogle kæmpe virksomheder med for mange penge og for meget data. Jeg mener, at vi selv skal skabe vores fremtid, frem for at lade nogle store økonomiske interesser gøre det.

For at holde mig opdateret om det, bruger jeg selvfølgelig først og fremmest LinkedIn og Mastodon til at se, om nogen deler noget, jeg er nødt til at følge op på.

I Danmark er artikler om teknologi ret generelle, bortset fra Version2, som er et dedikeret specialistmagasin, der fokuserer på teknologi og samfund. Derfor læser jeg en del udenlandske artikler og nyhedsbreve for at holde min viden ved lige.

Jeg holder mig orienteret gennem tech-sektionerne på blandt andet ’The New York Times’, ’The Guardian’ og ’Financial Times’. Jeg læser ’Wired’, et britisk-amerikansk magasin, der kun fokuserer på teknologi, MIT’s ’Technology Review’ og det europæiske ’Politico’.

Nyhedsbreve får jeg både fra medier og enkeltpersoner. To personer, jeg vil fremhæve, er den britiske forfatter og iværksætter Azeem Azhar og den amerikanske videnskabsmand Gary Marcus. Især sidstnævnte beskæftiger sig direkte med etik og bagsider af teknologi, hvor Azeem Azhar er meget teknologi-optimistisk. Jeg prøver at få begge sider af det for at se, hvor ny teknologi kan noget.

Bøger læser jeg også. Især alt, hvad Yuval Harari skriver. Han er en israelsk historiker og forfatter, der skriver om bagsiderne ved teknologi. Jeg synes dog også, at det er vigtigt at læse bøger skrevet af kvinder. Vi ser nogle gange på tingene med andre briller.

Her er tre bøger, jeg vil fremhæve om AI- og dataetik:

Maskiner der tænker af Inga Strümke

Det kan være svært at forstå, hvad AI og maskinlæring er, men det formår den norske dataforsker Inga Strümke at formidle virkelig godt. Både i den her bog, men faktisk også generelt. Hun er ekstremt fornuftig at høre på. I bogen forklarer hun især den her tendens med at ’antropomorfisere’ eller menneskeliggøre maskiner. Det handler om, at når en maskine taler som og ligner et menneske, så bliver du engageret og får følelser. Det kan vi mennesker ikke lade være med. Men det er manipulerende. Inga Strümke appellerer til, at vi husker, at maskiner ikke minder om noget biologisk væsen.

Human Power af Gry Hasselbalch

Gry Hasselbalch, som er ph.d. i dataetik og min kollega i den europæiske tænkehandletank DataEthics.eu, beskriver i bogen de unikke menneskelige kendetegn, som en maskine aldrig kan lære. En AI kan f.eks. ikke tage initiativ, være kreativ eller få en følelse. Hendes bog giver en indirekte vejledning til, hvad det er, vi mennesker kan gøre, som maskinen aldrig kommer til.

Empire of AI af Karen Hao

Egentlig har jeg ikke endnu læst hele den her bog, men jeg har læst så mange kapitler fra den og omtaler af den, at jeg efterhånden kender den alligevel. Karen Hao er en virkelig dygtig journalist. Hun beskriver i bogen, hvordan ’big tech’ opfører sig som imperiebyggere, med fokus på OpenAI, der står bag ChatGPT. Hun beskriver også, hvordan det er det største problem i samfundsøkonomien, at virksomheder vokser sig så store, at de er mere magtfulde end staten. Det, der sker i dag med generativ AI, er en fortsættelse af alt det med algoritmer og sociale medier og den magt, skærmen har over dig. Det er også noget af det, jeg selv har beskæftiget mig med de sidste 10 år.”