Spring menu over

Ét ord på visitkortet kan være 13.000 kroner værd.

AI-genereret billede af en kvinde

 Foto: AI-genereret

Anne Nimb
Del artikel:

Titlen på visitkortet kan rykke din løn som kommunikatør med mange tusinde kroner om måneden, især hvis der står ‘konsulent’.

Kommunikatører i det private, der har konsulent på visitkortet, har en gennemsnitlig månedsløn på 53.196 kroner inklusiv pension. Lige efter følger projektleder med 51.776 kroner om måneden.

I bunden af lønstatistikken for de privatansatte ligger marketingkoordinator med en gennemsnitlig månedsløn på 39.555 kroner inklusiv pension.

Det betyder, at forskellen mellem den bedst betalte titel (konsulent) og den lavest betalte (marketingkoordinator) i det private er 13.641 kroner om måneden – altså godt over 160.000 kroner om året. 

Fælles for de højest lønnede titler er, at de typisk dækker over mere selvstændigt ansvar: rådgivning af ledelse, større projekter, budgetter og ofte en koordinerende eller strategisk rolle i organisationen.

En marketingkoordinator arbejder ofte meget eksekverende: kampagner, SOME-opslag, nyhedsbreve og produktion. 

Marketingkoordinator er typisk en titel, man har i begyndelsen af sin karriere, og opgaverne kan være et godt springbrædt til det videre karriereforløb. 

I takt med, at opgaverne i højere grad bliver strategiske, f.eks. ansvar for kampagneplanlægning, rådgivning af forretningen eller styring af større projekter, er det oplagt at diskutere, om titlen også skal følge med op i lønhierarkiet til f.eks. kommunikationskonsulent, konsulent eller projektleder.

I staten er det chefkonsulenten, der trækker fra

Også i staten betaler titel sig. Her er det dog andre begreber, der går igen på lønsedlerne.

Den bedst betalte titel blandt statslige kommunikatører, er chefkonsulent med en gennemsnitlig månedsløn på 55.786 kroner eksklusiv pension. I den anden ende ligger kommunikations- eller formidlingsmedarbejder med 41.907 kroner om måneden.

Lønforskellen mellem de to titler er altså 13.879 kroner om måneden – næsten samme niveau som forskellen mellem top og bund i det private.

Forskellen afspejler typisk, at chefkonsulenten har stort fagligt og strategisk ansvar og ofte rådgiver direktion og chefer direkte,
Kommunikations- eller formidlingsmedarbejdere arbejder oftere med drift og eksekvering: nyheder til web, SOME, intranet og kampagner.

Kommuner og regioner: Specialkonsulent giver mest i løn

I kommuner og regioner er billedet det samme: ordet konsulent er værdifuldt.

Blandt kommunalt ansatte kommunikatører tjener en specialkonsulent i gennemsnit 51.195 kroner om måneden, eksklusiv pension på 21 procent. En kollega med titlen almindelig ansat akademiker ligger på 43.041 kroner.

Det er en forskel på 8.154 kroner om måneden.

I regionerne ligger en specialkonsulent på 49.365 kroner, mens en almindelig ansat akademiker får 43.933 kroner om måneden, eksklusiv pension på 20,57 procent – en forskel på 5.432 kroner.

Kommunikatører i kommuner og regioner befinder sig generelt omkring en gennemsnitlig månedsløn på 44.197 kroner i kommunerne og 44.856 kroner i regionerne (ekskl. pension). 

Brug titlen aktivt i din næste lønforhandling

Tallene betyder ikke, at alle skal kalde sig konsulent i morgen. Men de viser, at:

  • Titel og løn hænger tæt sammen – både i det private, staten, kommuner og regioner.
  • Forskellen mellem en mere eksekverende titel (koordinator/medarbejder) og en mere rådgivende titel (konsulent/projektleder/specialkonsulent) ofte er flere tusinde kroner om måneden.

Titlen afspejler typisk graden af ansvar og kompleksitet i opgaverne – og det er netop det, du kan bruge som argument i lønforhandlingen. 

Hvis du i praksis løser opgaver på konsulent- eller projektlederniveau, men stadig har en juniortitel, er det oplagt at tage både titel og løn op ved næste MUS eller lønforhandling.

Og husk, at du kan bruge DM. Vi hjælper dig med at få den rigtige løn for dit arbejde. Kontakt os her Kontakt DM | Professionel rådgivning | Læs mere her - DM

Skal du lønforhandle? Her er fem gode råd til at argumentere for en lønstigning

  1. Begræns dig til tre argumenter.
  2. Du kan godt forberede flere vinkler, der leder frem til det samme argument.
  3. Formulér dine argumenter, så chefen kan se, at det giver værdi for virksomheden.
  4. Perspektivér dine argumenter, så det bliver til varige tillæg og ikke engangsvederlag.
  5. Øv dig! Sig det højt, og lav en lille tale for dig selv.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje