Digital suverænitet er suverænt den vigtigste opgave for K-afdelingen lige nu

Gamle venner, nye fjender

Den vestlige verden er i opbrud. Gode gamle venner er nye onde fjender, og onde gamle fjender er nye gode venner. Trump vil make America great again, men for mange europæere står kedelige og greater Kina nu som et bedre og mere troværdigt alternativ end bindegale USA med Trump i spidsen. Det før så tætte bånd mellem USA og Europa er erstattet af konkurrence, konflikt og sågar trusler om krig. Europa vil derfor for alt i verden frigøre sig fra Amerika på alle områder. 

Denne altomfattende dekobling gælder naturligvis også amerikansk tech. Hvad vi før så som et neutralt og apolitisk valg, er blevet geopolitik og en sikkerhedspolitisk risiko i den ulmende konflikt mellem USA og Europa.

Trumps kill switch

Vi vil gerne være digitalt uafhængige, men afhængigheden er dyb, bred og mangeårig. Alle europæiske landes IT-infrastruktur er i store træk bygget på amerikansk teknologi, ikke mindst i Danmark, hvor giganter som Microsoft, Meta og Google er altdominerende. Det er problematisk, fordi disse amerikanske virksomheder er underlagt amerikansk lov og den amerikanske præsident Donald Trumps troløse vilje. Det betyder, at amerikanske myndigheder og virksomheder kan lukke og slukke for europæisk IT efter forgodtbefindende.

Det er ikke længere en teoretisk risiko. Det er allerede sket. I begyndelsen af februar lukkede Microsoft mailadgangen for chefanklageren hos Den Internationale Straffedomstol i Haag. Hans forbrydelse var, at Donald Trump ikke brød sig om ham og domstolen. Trumps dekreter er lov, som techgiganterne skal følge.

Donald Trump har nu en kill switch til det digitale Europa, så længe vi bruger amerikansk tech. Det er en uholdbar situation, som skaber frygt og fare for Europa som kontinent, erhvervsliv og befolkning. For os danskere er det ekstra farligt, fordi vi har været tæt på at være i krig med vores gamle allierede.

Spionage og afpresning

Nu frygter danske myndigheder og virksomheder med rette, at der kan blive lukket og slukket for deres amerikanske techløsninger som konsekvens af konflikten om Grønland. På samme måde må vi danskere frygte amerikansk spionage gennem de amerikanske techløsninger. PET og FE bruger eksempelvis det amerikanske Palantir-software til overvågning. Gad vide om USA har en bagdør til at overvåge vores overvågning?

Digital suverænitet er derfor ikke længere et abstrakt ideal, men et presserende spørgsmål om risikostyring, national selvbestemmelse og beskyttelse mod geopolitisk afpresning.

Danmark står ikke alene i den kamp. En bevægelse for teknologisk dekobling fra USA vokser frem overalt i Europa. I Frankrig er det amerikanske Zoom ved lov blevet erstattet af et fransk alternativ. I den tyske delstat Schleswig-Holstein erstattes Microsoft af europæiske open source-alternativer. Og EU arbejder på at udvikle europæiske cloudløsninger som erstatning for de amerikanske.

Nemmere sagt end gjort

Så godt så langt, men det er sværere, end man skulle tro og håbe.
NATOs generalsekretær Mark Rutte udtalte for kort tid siden, at NATO uden USA var en urealistisk drøm på kort sigt. Det samme kan man desværre sige om dekoblingen fra amerikansk tech. Det er på den korte bane en kolossal svær opgave, som vil tage mange år. Vi har for få europæiske alternativer, som er gode nok, og hele vores IT-infrastruktur er amerikansk – fra søkabel til tekstbehandlingsprogram. 

Vi skulle være vågnet op politisk for mange år siden og indset, at amerikansk teknologi ikke er vores redskaber, men deres redskaber for deres interesser.

Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget. Men digital suverænitet er en retning, ikke en destination. En nordstjerne at navigere efter, ikke et mål, vi når i næste kvartal. Pointen er ikke at nå frem til et Europa helt frikoblet fra amerikansk tech – det er hverken muligt eller ønskeligt. Pointen er, at hvert skridt mod større uafhængighed gør os mindre sårbare, skaber flere alternativer og tvinger os til at tage stilling til, hvilke værdier vores teknologi skal tjene. Bevægelsen er målet.

Samme træghed som den grønne omstilling

På mange måder minder problematikken om den grønne omstilling af samfund, virksomheder og forbrug. Her er samme træghed og lyst til at undgå bøvlet. For også her står vi over for en dyr og besværlig forandring, som udfordrer vores vaner og pengepung. Hvem skal gå forrest, og hvem skal betale prisen i besvær og penge? Er det staten, virksomhederne eller den enkelte borger og medarbejder?

Også her udspiller sig den klassiske ansvarstennis, hvor ingen vil gå forrest. Det sætter enhver bevægelse mod mere digital suverænitet i stå. Mange håber desuden, at konflikten med USA stopper, når Trump sandsynligvis stopper om få år. Endnu en god grund til at vente og se.
Men hvis den grønne omstilling har lært os noget, er det, at staten er nødt til at gå forrest. Staten kan tage risikoen, som private virksomheder ikke vil tage. Staten kan skrive lovene, som tvinger markedet i den rigtige retning. Uden politisk lederskab sker der ingenting.

Og ja, det kommer til at koste. Men alternativet er dyrere. Hvis Europa ikke investerer i digital selvstændighed, ender vi som en vasalstat i en ny tech-feudalisme, hvor amerikanske platforme bestemmer, hvad vi må sige, hvem vi må handle med, og hvornår vores systemer virker.

Hvad betyder digital suverænitet egentlig?

At være 100 procent digitalt suveræn ville kræve, at Danmark blev et lige så lukket land som Nordkorea. Selv hvis vi sagde farvel til Microsoft Office, ville vi stadig være afhængige af kinesiske kabler og taiwanesiske chips. Fuldstændig uafhængighed er hverken mulig eller ønskelig.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi kan blive helt suveræne. Det kan vi ikke. Spørgsmålet er, hvor sårbare vi vil acceptere at være – og over for hvem.

Den næste katastrofe er allerede i gang

Mens vi diskuterer, om vi skal ud af Microsoft Office og cloudløsninger, er en langt større katastrofe under opsejling. Hver gang en europæer bruger ChatGPT, Claude eller Gemini, træner vi de amerikanske AI-modeller og gør dem bedre. Vi fodrer dem med vores sprog, vores viden, vores måde at tænke på. Og vi træner ikke for alvor europæiske alternativer.

Det er et asymmetrisk forhold, som vil få afhængigheden af Microsoft til at ligne en bagatel. AI kommer nemlig til at sidde i kernen af alle fremtidige systemer, fra sundhedsvæsen til forsvar, fra uddannelse til demokratisk debat. Hvis den intelligens, der driver vores samfund, er amerikansk ejet, amerikansk trænet og underlagt amerikansk lov, så er digital suverænitet ikke bare et spørgsmål om, hvor vores mails ligger. Så er det et spørgsmål om, hvem der former vores tænkning.

Vi står midt i et kapløb, vi ikke engang deltager i. Og vinduet for at ændre det lukker sig.

K-afdelingens rolle: Den politiske oversætter

For at den digitale selvstændiggørelse ikke skal gå i stå, har K-afdelingen en afgørende rolle at spille. Ikke fordi K-folk forstår teknologien bedre end IT-afdelingen. Men fordi K-folk forstår teknologiens politiske kontekst bedre.

IT-afdelingen ser systemer, integrationer og driftsikkerhed. Jura ser kontrakter og compliance. Ledelsen ser bundlinje og risiko. K-afdelingen ser værdier, narrativer og interessenter. Det er præcis den oversættelse, der er brug for, når tech er blevet geopolitik.

K-afdelingen kan ikke drive den digitale selvstændiggørelse alene. Men den kan tage initiativet og samle de andre funktioner om en fælles dagsorden. Den kan sætte ord på, hvorfor det her ikke bare er et IT-projekt, men et spørgsmål om organisationens værdier og samfundsansvar.

Kortlæg suverænitetsrisikoen

K-afdelingen skal tage ejerskab på en risikoanalyse, som afdækker organisationens sårbarhed over for amerikansk indblanding. Ikke en teknisk analyse, men en politisk: Hvad sker der med vores kommunikation, hvis Trump udvider sine sanktioner? Hvilke platforme kan lukkes ned med et dekret? Hvor ligger vores mest følsomme samtaler?

Det er altid et trade-off. Forlader man Microsoft, beskyttes man mod amerikansk indblanding, men mister samtidig verdensklasse cybersikkerhed mod russiske og kinesiske angreb. Bygger man egen cloud i Danmark, slipper man for amerikansk dominans, men mister redundans i et globalt netværk. Vælger man centraleuropæisk tech, bliver man sårbar over for politiske skift i Tyskland og Frankrig, hvor højrefløjen er på vej mod magten.

Risikoanalysen handler ikke om at finde den perfekte løsning. Den handler om at gøre trade-offs eksplicitte, så ledelsen kan træffe et oplyst valg.

Etablér et datahierarki

Ikke alle data fortjener samme beskyttelse. Sundhedsdata, personfølsomme oplysninger og forretningskritisk kommunikation bør forankres lokalt som dansk danefærd. Mails om frokostordningen kan ligge på Gmail.

K-afdelingen skal drive arbejdet med at klassificere organisationens data efter følsomhed og definere, hvad der skal være dansk, hvad der kan være europæisk, og hvad der kan forblive amerikansk. Det kræver ikke teknisk ekspertise. Det kræver forståelse for, hvad der er på spil.

Gå forrest med pilotprojekter

K-afdelingen skal ikke bare skrive om digital suverænitet. Den skal praktisere den. Start med det oplagte: Brug Signal til forretningskritisk kommunikation. Signal er ende-til-ende-krypteret og – i modsætning til amerikanske alternativer – ikke underlagt amerikansk lovgivning. Det er ikke en komplet løsning, men det er et konkret første skridt, som K-afdelingen kan tage i morgen.

Test europæiske alternativer til de amerikanske platforme. Dokumentér erfaringerne og del dem med resten af organisationen. Det sender et signal om, at digital suverænitet ikke bare er noget, vi taler om. Det er noget, vi gør.