AI ændrer kommunikationsfaget - og de unge skal selv svinge taktstokken
Foto Unsplash
AI ser ud til at påvirke de unge, de nye og de utrænedes arbejdsopgaver først. Det er signalerne lige nu fra USA. Den udvikling kan også komme til Danmark. Det er et potentielt problem, ikke blot for de unge nyuddannede, men fagets fremtid som sådan.
Problemet: Når AI overtager kommunikationsfaget
Nu er det snart tre år siden, ChatGPT blev lanceret. Hvad AI kan, og hvem den kan erstatte, står nu lysende klart. AI er bedre til en lang række rutineopgaver: fra korrektur, til oversættelse, referater og research. Det betyder, at de opgaver, som nyuddannede og studentermedhjælpere typisk har løst, nu kan løses af AI. Konsekvensen er færre studenterjobs, men også, at mange typiske begynderstillinger for de nyuddannede forsvinder. Stillinger, som i stor grad bestod af en masse rutineopgaver, hvor de unge nyuddannede dog lærte "the trade of the craft" fra de ældre og mere erfarne kolleger.
Mesterlæren i krise
Det er et kæmpe problem, for det er i den såkaldte mesterlære, der sker en overførsel af den dybe og dyrebare tavse viden om, hvordan man skal spille spillet i netop dette fag og denne branche. Nu sætter de erfarne kolleger blot ChatGPT til at læse korrektur, oversætte og samle op på researchen. Det betyder, at den vigtige snak om de faglige guldkorn om teksten og researchen er forsvundet, såvel som mentor-rollen.
Udviklingen er mest tydelig i USA, hvor mange nyuddannede nu har svært ved at finde et job. ’AI-jobapokalypsen’ kaldes udviklingen med et malende udtryk. Udviklingen fra USA er bekymrende, specielt for os kommunikationsfolk. For hvad der sker i USA, sker ofte med få års forsinkelse i Danmark, når det gælder kommunikation.
50.000 kr. pressemeddelelser bliver til nul kroner
Et godt eksempel på AI-revolutionen er den klassiske pressemeddelelse. Historisk en håndholdt kunstart, som PR-bureauer solgte for 50.000 kr., og pressechefer kunne pusle med i dagevis. Pressemeddelelsens AI-fremtid er et lukket, fuldautomatisk loop skrevet, læst og genbrugt af AI-agenter. Hvad der betyder farvel til de hurtigt tjente 50.000 kr. Nu er prisen nul kroner, og der er ingens job længere, for det er robotternes job.
Dag for dag vokser nemlig den kommunikation, hvor AI kommunikerer til AI. Det vil blot tage til som en helt ny, fuldautomatiseret kommunikationsverden af AI-agenter. Hvad så med os? Agent for agenterne?
Hvilken rolle skal og vil vi spille i denne nye AI-verden? AI kan nemlig nu ubesværet beherske ikke blot lyd, billede og tekst, men også skiftet mellem udtryksformerne helt uproblematisk. På sigt kan AI-agenterne løse mange af kommunikationsafdelingens typiske rutineopgaver.
De nyuddannede kommunikatører er derfor ramt som mange andre nyuddannede kolleger fra andre fagligheder. Det er svært at være nyuddannet efter AI, men det er endnu sværere at være nyuddannet kommunikatør, for AI er god til kommunikation. Ja, og det betyder store mulige forandringer for kommunikation som fag og beskæftigelse.
Løsningen: Blive AI-kurator og meta-model-mester
"Folkebevægelsen mod monokausale forklaringer" lyder sloganet på en fan-T-shirt for Rune Lykkeberg & Bjarne Corydons podcast.
Det har også sin relevans, når vi taler om frygten for AI i kommunikation. Hvorfor de unge har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet I USA, har mange gode forklaringer, som ikke handler om AI. der er al mulig sund fornuft i at bevæge os mod mere multikausale forklaringer på jobkrisen i USA. Trumps handelskrig, økonomisk usikkerhed, besparelser på den offentlige sektor og generel opbremsning. Det er altså langt fra AI's skyld alene, at det er svært for de unge og de nye.
Hvis vi skal tage ja-hatten på, er der dog også noget at glæde sig over. AI er nemlig verdensmester til verdens mest kedelige opgaver. Det gælder ikke mindst på kommunikationsområdet. Langt om længe kan en række dumme og uværdige rutineopgaver nu gives til en robot. Det betyder potentielt, at man som k-folk og nyuddannet kommer til at lave noget mere spændende og kreativt, fordi AI laver det mindre spændende og ukreative.
Fremtidens kommunikatør er AI-kurator og meta-model-mester
Men hvad betyder det konkret at være succesrig nyuddannet kommunikatør i AI-æraen? Svaret ligger i at forstå den fundamentale transformation fra producent til kurator - og mere specifikt til meta-model-mester.
Tænk på det som skak. En god skakspiller kender ikke bare reglerne - han kender hver enkelt brik til fingerspidserne. Han ved, at tårnet er bedst på lange, rette linjer, men er hjælpeløst på diagonalerne. Løberen dominerer diagonalerne, men kan aldrig skifte farve på felterne. Dronningen er all-powerful, men også sårbar. Den erfarne skakspiller bruger hver brik efter dens styrker og undgår deres svagheder.
Sådan skal fremtidens kommunikatører mestre AI-modellerne. Den nye kernekompetence hedder "meta-model literacy" - evnen til at vide, hvilken AI-model, der løser hvilken opgave bedst, hvordan man kombinerer deres output som skakbrikker i et skakspil, og hvor menneskelig dømmekraft er uerstattelig. Det handler om at bruge AI-modeller som instrumenter i et orkester, hvor hver har sin unikke stemme og rolle.
Fra produktion til orkesterdirigent
Kommunikatøren bliver så at sige dirigent for et AI-orkester. Hvor vi før producerede indhold, orkestrerer vi nu en symfoni af AI-modeller, hver optimeret til sin rolle. Vi bliver meta-strategiske tænkere, der designer kommunikationsløsninger frem for at skrive dem.
I praksis betyder det, at morgendagens kommunikationsafdeling arbejder fundamentalt anderledes. I stedet for at bruge timer på at skrive en pressemeddelelse fra bunden, bruger kuratoren 10 minutter på at designe den perfekte prompt-sekvens bag det perfekte AI-agent-pressemeddelelsesøkosystem.
Søg jobbet som ikke findes endnu
Lige nu opstår der et økosystem af AI-agenter. Hvad med jobbet som AI-agent-dirigent? Det er jo det førnævnte job som meta-model-specialist. Jobbet som AI-kurator? Disse jobs findes ikke endnu, men det gør de lige om lidt.
Som forfatteren Gibson engang skrev: "Fremtiden er her allerede; den er bare ujævnt fordelt."
Man er ikke jobsøgende som nyuddannet kommunikatør, men skal søge derhen, hvor jobbene søger hen nu og lige om lidt.
Det kræver dog mere end nogensinde lysten og viljen til at flytte sig og se de nye jobs og kompetencer, som efterspørges. Her er stor inspiration at hente hos Ford-bilens grundlægger Henry Ford, som netop startede med at sælge hestevogne, men hurtigt indså, at han måtte bygge en bil. Han relokerede sig selv og sin forretning.
Men vigtigst af alt: Vi skal som nyuddannede og seniorer tage ansvar og sidde med ved bordet omkring udviklingen af AI. Vi skal være proaktive designere af vores egen fremtid frem for passive ofre for teknologisk udvikling.
Nøglen er efteruddannelse og livslang læring mod at blive AI's respekterede kurator og dirigent. Pointen er, at man som nyuddannet ikke skal være skuffet over, at man ikke kan få de jobs, AI overtager om lidt. Nej, man skal uddanne og orientere sig mod de jobs, der fødes nu og være med til at sætte rammerne for dem.
Timme Bisgaard Munk
Timme Bisgaard Munk er tidligere redaktør af K-Forum, nuværende redaktør af Copenhagen Review of Communication.
