Fusionen mellem DM og KS er nu en realitet
DM er nu Danmarks største og stærkeste fagforening for akademikere, der arbejder med kommunikation, sprog og marketing.
DM og Kommunikation og Sprog (KS) har samlet kræfterne, Med fusionen vokser DM’s faglige fællesskab med godt 6.000 tidligere KS-medlemmer.
KS og DM organiserer begge tusindvis af akademikere, der arbejder med kommunikation, sprog og marketing. Fusionen giver medlemmerne endnu bedre medlemstilbud og større muskler i den politiske interessevaretagelse.
Ved fusionen får de tidligere KS-medlemmer adgang til hele DM’s tilbudsvifte af relevante kurser, arrangementer, fagkommunikation, værditilbud og tillidsvalgte.
Og så får medlemmerne adgang til et stort hold af dygtige og specialiserede rådgivere, der hjælper med alt fra lønforhandling til CV-tjek og karrieresparring. Rådgiverne forhandler også overenskomster og hjælper medlemmer der bliver sagt op eller har det svært på jobbet.
Alt dette til markant lavere kontingent for langt de fleste KS-medlemmer.
Din faglighed
Med DM Kommunikation har du og andre kommunikatører, sprog- og marketingprofessionelle et væld af muligheder for at styrke jeres faglighed, søge inspiration og dyrke jeres netværk, så I er klædt på til morgendagens faglige udfordringer på jobbet.
Hvad enten du er kommunikationsrådgiver i en kommune, marketingkonsulent i et rejsebureau, presserådgiver i et ministerie, oversætter i en medicinalvirksomhed eller redaktør af en hjemmeside, har DM Kommunikation indhold, der passer til din faglighed.
Her på siden kan du læse nyheder og artikler om de vigtigste tendenser, følge med i nye arrangementer eller melde dig til et af vores netværk.
DM Kommunikation udkommer også som fysisk magasin 4 gange om året. Som medlem af DM Kommunikation får du automatisk tilsendt magasinet med posten. Du kan tilmelde- og afmelde dig magasinet på MitDM.