Spring menu over

Ny teknologi risikerer at frarøve os arbejdsglæden

Camilla Utke Schiøler
Uffe Jørgensen Odde
Del artikel:

K-folks evne og vilje til at handle, kontrollere og påvirke det endelige udfald bliver udfordret af kunstig intelligens. Det kan ramme trivslen, da oplevelsen af netop det er afgørende for trivsel i det professionelle liv.

K-folk risikerer at opleve et kontroltab, når kunstig intelligens (AI) bliver mere udbredt, måske overtager funktioner eller på anden måde fylder i arbejdslivet. Dermed bliver den kommunikationsprofessionelles evne og vilje til at handle, kontrollere og påvirke det endelige udfald udfordret.
Det forklarer psykolog og ph.d.-studerende Astrid Galsgaard, der forsker i, hvordan radiologer samarbejder med AI på henholdsvis Bispebjerg Hospital og Gentofte Hospital. Hendes konkrete erfaring, dels fra egen forskning og dels fra andre forskeres studier, der har belyst, hvordan fagpersoner påvirkes af ny teknologi, kaster nyt lys over, hvad der kan være i vente for k-folket.

AI-udviklingen står på ryggen af først internettets gennembrud, e-mailen, smartphonen og de sociale medier, der har rykket ved for eksempel tilgængeligheden og grænserne for, hvor og hvornår måske især k-folket er på arbejde og deres trivsel.

Allerede nu står det klart, at kunstig intelligens vil forandre k-faget og flere af dets discipliner. Et er, at det med generativ AI er muligt at producere langt mere indhold i form af både tekst og billeder på nærmest ingen tid, noget andet er, hvordan denne udvikling påvirker fagets aktører og deres trivsel.

Astrid Galsgaard henviser til, at det i forskningen er belyst, at en af konsekvenserne ved automatisering eller implementering af ny teknologi er, at mennesket har mindre kontrol over for eksempel den skabende proces. Dette kan føre til, at man oplever mindre agens og dermed er i risiko for at miste glæden ved sit arbejde:
“Oplevelsen af at have agens er afgørende for trivsel i det professionelle liv. Psykologisk trivsel, motivation og tilfredshed. Lyst og evne til at lære nyt og samarbejde,” siger Astrid Galsgaard.

Hun fortsætter:
“Det handler især om oplevelsen af at have kontrol over, hvordan ens opgave løses, og i et vist omfang kunne overskue konsekvenserne af de beslutninger, man træffer. Men også om magt og ansvar. Man ved, at for eksempel piloter oplevede et tab af motivation og lyst, da autopiloter – altså teknologi, der kan styre fly – slog igennem.”

Det rejser mange spændende spørgsmål, som faget og den enkelte må finde nye svar på: Hvad er kreativitet? Hvad er en god k-medarbejder? Hvad er det egentlig, jeg er god til? Hvad er det, der definerer min fagidentitet?

Astrid Galsgaard, psykolog og ph.d.-studerende

Hvem har ansvaret?

Astrid Galsgaard forklarer, at hun arbejder ud fra en hypotese om, at implementering af AI, hvad enten det er machine learning eller large language models, i første omgang kan true fagmedarbejderen.

“Det betyder, at man som ledelse og arbejdsplads er nødt til at understøtte medarbejderen på en ny måde. Det handler om delt ansvar mellem medarbejderen og den kunstige intelligens,” siger Astrid Galsgaard og giver et eksempel på de spørgsmål, der begynder at melde sig:
“Hvis AI fungerer som en støtte for fagpersonen, og fagpersonen argumenterer med AI, fordi AI har foretaget en vurdering, der ligger til grund for en beslutning, hvem har så ansvaret for beslutningen, hvis det nu går galt? Hvor langt hen ad vejen kan det argumenteres, at det stadig er fagpersonen, der sidder med det endelige ansvar?”

Problemet er, at det kan være stort set umuligt at gennemskue, hvorfor et AI-værktøj gjorde, som det gjorde, pointerer Astrid Galsgaard:
“Det er svært at gennemskue de her black boxes – de mellemregninger, der ligger til grund for et resultat eller en løsning genereret af AI. Man giver AI input, som den tygger på og bearbejder. Og så spytter den nogle svar ud.”

Men man kan vel spørge: Hvordan kom du frem til det her?
“Det kan man nogle gange, men absolut ikke hver gang. Der er en væsentlig forskel på, hvordan de forskellige teknologier fungerer. Oven i det kommer, at en del af AI-teknologierne nu går på tværs af domæner og arbejder med endnu flere data end tidligere. De sidste par år har vi arbejdet med nogle algoritmer, der var programmeret til kun at virke på et helt specifikt område. Men nu ser vi de nye generative værktøjer, som er stormet frem og som går på tværs og baserer deres svar eller handlinger på millioner af datapunkter, hvilket gør det meget vanskeligt at forklare, hvorfor resultatet blev, som det blev,” siger Astrid Galsgaard.

AI som selvstændigt væsen

Kommagasinet har tidligere beskrevet, hvordan AI allerede nu er taget i brug i forskellige dele af kommunikations- og reklamebranchen, hvor teknologien blandt andet bliver brugt til den visuelle del af arbejdet. Men der eksperimenteres også med AI som idegenerator, ligesom teknologiens evne til at finde indsigter i enorme mængder af data rummer et stort potentiale.

Og selvom dommedagsprofetierne også lever, så er et herskende argument, at mennesket fortsat er vigtigt, fordi mennesket med al dets erfaring og kulturelle indsigt kan spotte en god, kommunikativ ide.

Altså er evnen, erfaringen og ‘det menneskelige element’ fortsat afgørende for at kunne levere en kampagne, et budskab eller andet, der har gjort k-branchen unik, lyder analysen.

Men det er nok et spørgsmål om tid, før det verdensbillede begynder at krakelere, vurderer Astrid Galsgaard:
“Vi kigger hen imod, at AI faktisk løser opgaver selvstændigt. Og selv, det vil sige uafhængigt af fagpersonen, kan indhente relevant data, bearbejde disse og give et kvalificeret svar på en given problemstilling. Måske skal en fagperson kontrollere AI’s arbejde, men i praksis nærmer vi os et sted, hvor AI selv kan rigtig meget,” siger hun.

Astrid Galsgaard: Man ved, at for eksempel piloter oplevede et tab af motivation og lyst, da autopiloter – altså teknologi, der kan styre fly – slog igennem.

Hvad betyder det?
“I forhold til fagligheden, så har vi ikke så mange fortilfælde på, hvordan fagpersoner har reageret. Når der er blevet implementeret nye ting, så sker der typisk et ryk i fagpersonens faglighed. Men hvad nu? Det er spørgsmålet, som vi ikke kan besvare, fordi vi ikke ved nok om det endnu. Men det er klart, at kommunikationsbranchen – og også rigtig mange andre brancher, som tidligere har haft en position og opgaver, der er blevet opfattet som eksklusive, svære og som har relativ høj status – bliver udfordret,” siger Astrid Galsgaard.

Hun tilføjer:
“Det rejser mange spændende spørgsmål, som faget og den enkelte må finde nye svar på: Hvad er kreativitet? Hvad er en god k-medarbejder? Hvad er det egentlig, jeg er god til? Hvad er det, der definerer min fagidentitet? Hvorfor læste jeg lige præcis det her fag? Hvad var det, jeg syntes, var interessant? Kan jeg noget særligt?”

Sundt og ubehageligt

Astrid Galsgaard understreger igen, at bølgen og (den kommende) implementering af kunstig intelligens udfordrer nogle af de grundlæggende forhold, som branche efter branche har identificeret sig med.

“Det, tænker jeg grundlæggende, er meget sundt, selvom det også er ubehageligt og skræmmende. Folk, der arbejder i den kreative eller produktskabende branche, bør…,” siger hun og går i stå midt i sin sætning. Hun overvejer sine ord. Efter et par sekunders stilhed siger hun:
“Jeg vil ikke sige gentænke sig selv, men udviklingen kræver i hvert fald, at man gør sig nogle tanker og taler sammen. Hvad nu? Hvad er det, vi skal? Hvad er det, vi kan? Og i forhold til ledelsen i en organisation, så må der skabes et miljø, hvor man ser ind i, hvordan man arbejder sammen med AI. Igen: Hvis AI tager en primær opgave, hvad skal vi så lave?”

Spå om fremtiden tør hun ikke, men hun er overbevist om, at grænserne mellem, hvad der er menneskeligt og kunstigt, bliver mere flydende, hvilket sandsynligvis vil påvirke den enkelte medarbejders oplevelse.

Men udviklingen vil se forskellig ud fra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche, fordi samarbejdet mellem menneske og maskine vil have forskellige former:
“Jeg synes ikke, at vi skal fjerne os fra AI. Jeg synes ikke, at vi skal have domæner, som er menneskelige og nogle, som tilhører AI. Jeg synes – og jeg tror – at vi er nødt til at have et samarbejde. Udfordringen bliver så, hvordan den bliver balanceret og til menneskets fordel – og netop ikke truer den menneskelige mulighed for at agere, så vi fortsat har magten, kontrollen og ansvaret,” siger Astrid Galsgaard.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje