Da nyheden om, at Andreas Mogensen endnu en gang skulle ud mod det uendelige univers, sad kommunikationsrådgiver Morten Garly Andersen fra DTU Space klar. Men hvis DTU Space skulle lykkes med andet end at være ekspert-statister, handlede det i højere grad om at tage ejerskab over kommunikationen.
Morten Garly Andersen er kommunikationsrådgiver ved DTU Space og sidder som en lille enmandshær med ansvaret for kommunikationen. Og med nyheden om, at Andreas Mogensen igen skulle udsendes, var han udmærket klar over, hvad der ville ske.
”Telefonen ville ringe uanset hvad, men hvis vi skulle lykkes med vores kommunikation, så skulle vi på DTU være i stand til at tage ejerskab på historierne, så vi også kunne få nogle af vores budskaber igennem, så det hele ikke bare handlede om Andreas Mogensen,” siger Morten Garly Andersen.
I dag ser han tilbage på en succesfuld dækning, der i løbet af en måneds tid gav DTU Space fem til seks gange så meget omtale, som de normalt får i samme periode.
DTU Space er rumforsknings-instituttet på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Med omkring 200 medarbejdere arbejder de med rumforskning og uddannelse inden for rum-området og udfører rådgivning og myndighedsbetjening.
“Når en dansker skal i rummet, vækker det opsigt i hele landet. Det bliver hurtigt et nationalt projekt, lidt ligesom når Jonas Vingegaard får danskerne til at se Tour de France,” siger Morten Garly Andersen og uddyber.
”Men hvis du vil have god kommunikation, så skal du ikke bare følge mediernes historiefortælling en til en. Du skal tage ejerskab, så du selv får indflydelse på, hvad historierne handler om. I tilfældet med Andreas Mogensens opsendelse blev vi hurtigt enige om, at vi også skulle bruge historien til at få formidlet en masse om andre relevante rumprojekter. Og der kan jeg bare sige, at dét er ikke altid verdens nemmeste job.”
Vi får forskerne koblet op på historien om Andreas Mogensen, mens vi kan perspektivere det over på vores egne forskningsområder.
Morten Garly Andersen, chefkonsulent og k-rådgiver, DTU Space
Relevans og tillid
Da Morten Garly Andersen blev ansat ved DTU Space i 2016, var Andreas Mogensen netop blevet sendt ud på sin første rummission året inden, i 2015. Dengang fik DTU Space slet ikke den ønskede gennemslagskraft i medierne, mener han.
Og det skulle ikke gentage sig.
Derfor satte han sig for at lægge en kommunikationsstrategi med det formål at få formidlet flere forskningsprojekter sammen med historien om Andreas Mogensens opsendelse.
”Først og fremmest handler det om at være klar over, at man skal forblive relevant over for pressen. Og det sker ikke fra den ene dag til den anden. Jeg sender for eksempel aldrig pressemeddelelser ud, og jeg sender heller ikke en nyhed ud med 50 forskellige journalister bcc. Det er vigtigt for mig, at jeg kontakter journalisterne med en klar plan for, hvordan en nyhed og baggrundsmateriale fra os kan være relevant for dem,” siger Morten Garly Andersen.
Morten Garly Andersen, chefkonsulent og k-rådgiver, DTU Space
Men betyder det så ikke, at man en gang imellem misser historier, der faktisk godt kunne have ramt pressen?
”Jo, men tillid og relevans er vigtigere for mig. Hvis du vil have et godt forhold til pressen, så handler det om, at du kun kommer med seriøse henvendelser. Kommunikation handler i høj grad om relevans, tillid og rettidig omhu. Og derfor er jeg meget bevidst om, hvornår og hvordan jeg henvender mig til medierne.”
Ligger I så ikke inde med en masse indhold?
”Jo, men der har vi så vores egne DTU-kanaler som hjemmesiden, LinkedIn og Twitter, hvor vores målgruppe er mere videnskabsnørdede. Og det vil sige, at de historier, der måske ikke fanger de gængse medier, de klarer sig rigtig fint dér,” siger Morten Garly Andersen og tilføjer:
”Men jeg er meget opmærksom på, at det indhold, vi sender ud til medierne, ikke skal ud på vores egne kanaler først. Medierne vil have mindre tilbøjelighed til at tage en historie, hvis vi selv allerede har delt og skrevet om den,” forklarer han.
DTU Space professor i månelandings- og testlaboratoriet på DTU Space.
(Foto: DTU Space, Mikal Schlosser)
Baggrundspakke og medietræning
Men tillid til medierne er ikke nok til at få indflydelse på kommunikationen, forklarer Morten Garly Andersen. Der skal også god forberedelse til.
Derfor lavede han en baggrundspakke til medierne. Her var billedmateriale og baggrundsinformation om Andreas Mogensens mission og projekter på rumstationen, som han blandt andet skulle udføre i samarbejde med DTU Space. Desuden var der kontaktinfo på 15 kilder hos DTU med information om deres ekspertise og forskningsfelt og input til, hvordan de kunne bidrage til historien om Andreas Mogensens opsendelse til rumstationen.
”Baggrundspakken blev sendt i to omgange og i god tid. Hver enkelt kontakt får derfor en direkte mail fra mig, hvor jeg fortæller dem, at de er velkommen til at kontakte mig, hvis de er begyndt at planlægge indhold om Andreas Mogensen og missionen. Og hvis de mangler historier eller eksperter, så kan de tage et kig i vores baggrundspakke og lade sig inspirere dér,” fortæller Morten Garly Andersen.
Omtale af, via Ritzau, at TV 2 og DR dækker opsendelsen med deres stjernereportere og med blandt andre DTU Space professor John Leif Jørgensen blandt eksperterne.
(Foto: DTU Space)
Hvad er tankerne bag sådan en baggrundspakke?
”Jo lettere det er for medierne at samle en historie op, jo større er chancen for at de kontakter os. Desuden er vi med de her baggrundspakker med til at rammesætte indholdet og historien. Det vil sige, at vi får vores eksperter og forskere koblet op på historien om Andreas Mogensen, mens vi kan perspektivere det over på vores egne forskningsområder, som selvfølgelig også skal være relateret til Mogensens mission og rumforskning. Og så er det vigtigt, at det ikke dufter af marketing. Hvis medierne kan fornemme kommerciel kommunikation, så gider de ikke bruge det, hvilket jeg godt forstår, for det gad jeg heller ikke selv, da jeg var journalist på Ingeniøren og Politiken” siger han.
Hvad kræver det at klæde forskere ordentligt på til at optræde i medierne?
”Det handler om at få talt med forskerne, gennemgå vores baggrundsmateriale og give dem nogle enkle og effektive kommunikationstips, så vi har kernefortællingen på plads, og de føler sig trygge, når de skal i medierne,” siger han og uddyber.
”Ved spørgsmålet om, hvad Andreas Mogensen skal lave oppe på rumstationen, er det jo smart for os at nævne, at han skal tage nogle billeder af lyn i rummet. For det taler netop ind i et af de forskningsprojekter, han skal udføre deroppe i samarbejde med os, som vi så derefter kan fortælle mere om. Samtidig skal vi selvfølgelig også fortælle om alle de andre spændende ting, som vi ikke lige er involveret i. Men hvis vi skal styrke vores brand ved at være i medierne, så skal vi også sætte vores fortælling som Danmarks førende forskningsenhed på området i spil.”
John Leif Jørgensen DTU Space professor i studiet hos TV2 News med Louise Wolff og Poul Erik Skammelsen (bemærk, han har vores 3D print med…).
(Foto: DTU Space)
Hvad er tankerne bag sådan en baggrundspakke?
”Jo lettere det er for medierne at samle en historie op, jo større er chancen for at de kontakter os. Desuden er vi med de her baggrundspakker med til at rammesætte indholdet og historien. Det vil sige, at vi får vores eksperter og forskere koblet op på historien om Andreas Mogensen, mens vi kan perspektivere det over på vores egne forskningsområder, som selvfølgelig også skal være relateret til Mogensens mission og rumforskning. Og så er det vigtigt, at det ikke dufter af marketing. Hvis medierne kan fornemme kommerciel kommunikation, så gider de ikke bruge det, hvilket jeg godt forstår, for det gad jeg heller ikke selv, da jeg var journalist på Ingeniøren og Politiken” siger han.
Hvad kræver det at klæde forskere ordentligt på til at optræde i medierne?
”Det handler om at få talt med forskerne, gennemgå vores baggrundsmateriale og give dem nogle enkle og effektive kommunikationstips, så vi har kernefortællingen på plads, og de føler sig trygge, når de skal i medierne,” siger han og uddyber.
”Ved spørgsmålet om, hvad Andreas Mogensen skal lave oppe på rumstationen, er det jo smart for os at nævne, at han skal tage nogle billeder af lyn i rummet. For det taler netop ind i et af de forskningsprojekter, han skal udføre deroppe i samarbejde med os, som vi så derefter kan fortælle mere om. Samtidig skal vi selvfølgelig også fortælle om alle de andre spændende ting, som vi ikke lige er involveret i. Men hvis vi skal styrke vores brand ved at være i medierne, så skal vi også sætte vores fortælling som Danmarks førende forskningsenhed på området i spil.”
Til launch event 26/8. (Foto: DTU Space)
Forlænget interesse
Og som forventet var der også rift om forskerne fra DTU Space. Derfor var DTU Space også nødt til at udvide ekspertholdet til 20 forskere og eksperter suppleret med flere kandidatstuderende.
”I løbet af en måned har vi fået det, der normalt svarer til et halvt års omtale, så vi er meget tilfredse med, at nyheden om Andreas Mogensen har givet fem til seks gange så meget omtale, end vi normalt får,” fortæller Morten Garly Andersen.
En optælling fra Infomedia, som Morten Garly Andersen har lavet, viser, at DTU Space er nævnt i relation til historien om Andreas Mogensens opsendelse i cirka 300 artikler – fra DR, TV 2 og Ingeniøren til Kristeligt Dagblad og B.T. Selv Tandlægebladet tog fat i DTU Space.
DR på DTU Space til livedækning af opsendelses-event.
(Foto: DTU Space)
“I Kristeligt Dagblad har vi eksempelvis et interview med en af vores kvindelige forskere om, hvordan det egentlig er at arbejde i rumbranchen med dybe og essentielle spørgsmål, mens Tandlægebladet kontaktede os for at høre, hvad astronauterne gør, hvis de får tandproblemer oppe på rumstationen,” siger Morten Garly Andersen.
“Og så er vi også særligt stolte over, at Billed-Bladet har nævnt vores professor John Leif Jørgensen sammen med Poul Erik Skammelsen og Louise Wolff i en artikel om de kendte værter fra TV 2, som skulle dække rumrejsen live.”
Men baggrundspakken og det større forberedelsesarbejde har ikke kun ført til en kortvarig interesse.
I september måned oplever DTU Space ”stadigvæk en pæn interesse.”
”Vi har en aktivitet med en 3D-printer ude i rummet, som Andreas Mogensen skal udføre for os, som vi også fik fortalt om i nyhederne, og den nyhed er medierne stadigvæk meget interesserede i. Og det er jo et godt eksempel på en historie, som vi har taget ejerskab over, og hvor vi egentlig formår at få trukket Andreas Mogensen ud af fortællingen og i stedet får fortalt en historie om spændende teknologi, som vi tester i rummet for første gang.”
Han tilføjer:
”Men nu glæder vores forskere og eksperter sig også til at få en lille pause fra medierne, så de kan fokusere på dét, de synes er mest spændende og sjovest, deres forskning.”
