Dine handlinger er vejen til bæredygtig it

De fleste af os ved det allerede: Hvis vi går op i bæredygtighed, skal vi også se på vores brug af digitale teknologier. Men hvor skal vi starte? Og hvem skal starte? 

Spørger man András Ács Pedersen, der er lektor i it og digital kommunikation ved Zealand – Sjællands Erhvervsakademi og medforfatter til bogen ”Bæredygtighed i digital praksis”, lyder svaret:

- Vi er nødt til at handle på alle niveauer. Globalt, i EU, nationalt, i virksomhederne og helt afgørende, som individer. Vi har alle mulighed for at gøre det rigtige eller det forkerte, siger han og fortæller, at bæredygtighed ud fra definitionen fra FN vil sige, at man handler på en måde, så de fremtidige generationer har de samme muligheder, som vi har i dag.  Og i stedet for at vente på, at der sker noget ”oppefra”, mener han, at vi hver især bør gå i gang med at handle, hvor vi kan.

- Man skal tage udgangspunkt i sin egen faglighed og lade sig inspirere til, hvordan man kan arbejde og præge sit fagområde i en mere bæredygtig retning, siger András Ács Pedersen og forklarer begrebet ”non-human persona”, som kan være god at have i baghovedet, når man skal træffe beslutninger vedrørende it i sit arbejdsliv.

-  Hvis man arbejder med digitale produkter, så arbejder man i designfasen ofte med en persona, der beskriver målgruppen. ”Non-human persona” er så et udtryk for det eller de, der mærker de afledte effekter af produktet. Det kan være børnearbejdere, bier, moder jord eller noget fjerde, og som man så bør tage hensyn til i den videre udvikling, siger han og påpeger, at den slags hensyn koster, men at de kan betale sig.

- Det er dyrere at lave kvalitet, men de omkostninger vi ikke betaler for bæredygtige produkter nu, kommer vi til at betale senere.

Tænk over det

Som forbrugere har vi også et ansvar for de produkter, vi anskaffer os.

- Som bruger af it-produkter bør man stille krav til og tjekke virksomhe0derne bag. Det betyder f.eks. noget, at en Fairphone holder i otte år i modsætning til en iPhone, der er uduelig efter fem år, fordi der så ikke længere er opdateringer til den, siger András Ács Pedersen og fortæller, at der i dag også findes flere mærkninger, der viser om it-produkter er fremstillet bæredygtigt, bl.a. den tyske miljømærkning Blauer Engel, der gives til software, Eco Vadis, der vurderer virksomheders bæredygtighedspræstation på tværs af fire hovedområder: miljø, arbejdskraft og menneskerettigheder, etik og bæredygtig indkøb, og B Corp, der certificerer virksomheder, der opfylder standarder for bl.a. samfundsmæssig og miljømæssig ansvarlighed. Derudover findes der også ISO-standarder for datacentre, når det kommer til bæredygtighed.

Men som forbrugere er vi også nødt til at indse, at vi ikke kan få alt det, som vil gerne vil, mener András Ács Pedersen.

- Som forbrugere bør vi have en mere nøjsom tilgang til it. Nøjsomhed er en gammel dyd, der er superaktuel i den digitale verden. Så når du f.eks. bruger en AI, så tænk en ekstra gang over, hvad du bruger det til. Spørg dig selv om den prompt til ChatGPT virkelig er nødvendig, når man ved, at den har et energiforbrug, der svarer til 40 mobilopladninger?

- Nøjsomhed handler også om, at man affinder sig med et produkt, der måske ikke er helt lige så fancy som alternativet. Jeg har selv haft en iPhone, men nu har jeg skiftet den ud med en Fairphone. Den er mere klodset end den nyeste iPhone, men den fungerer, og så er den mere bæredygtig.

En lysere fremtid

Men hjælper det overhovedet noget? Måske ikke lige nu, men Ifølge András Ács Pedersen er man nødt til at starte et sted.

- Det kommer ikke til at gå hurtigt. Det her er et problem, der skal løses over generationer. Men vi kan kun forbedre en ting ad gangen, og til at begynde med handler det om at gøre de bæredygtige valg til en hverdagspraksis. Mange af os gør allerede en masse ting i forhold til miljø og klima: Spiser økologisk, cykler på arbejde osv. Men hvad vi gør i forhold til vores digitale liv er lidt et blindspot. Derfor mener han også, at det er vigtigt, at vi begynder at tale om det.

- Storytelling er vigtigt for bæredygtighed. Problemerne er komplekse, og det er løsningerne også, men hvis vi kan koge dem ned til enkelte letforståelige historier, bliver de nemmere at tage til sig, så vi nemmere kan skabe forandringer i vores liv og organisationer. Det er et spørgsmål om omtanke, det er ikke supersvært, men det kræver en indsats, siger han, men er optimistisk i forhold til fremtiden.

- Der er virkelig mange, som går aktivt ind for bæredygtighed, men fordi det er svært at vide, hvad man kan gøre, og hvordan man skal gøre det, lægger det en dæmper på aktiviteterne. Men når vi først har fået etableret bæredygtige praksisser, så kan alle se frem mod en lysere fremtid.