Tinder for idéer

- Når folk har en ledig stund, tager de deres mobiltelefon frem og scroller igennem alt muligt tilfældigt, som andre end dem selv, har smidt på nettet. Men hvor tit tager du din mobil frem og kigger på dine tidligere idéer og tænker over dem igen? Og hvordan kan det være, at du ikke gør det? spørger 46-årige Peter Dalsgaard, professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Han forsker i, hvordan nye teknologier påvirker vores måder at tænke og arbejde kreativt på, og han har for nyligt vundet Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris 2024 på 1,2 millioner kr. for sin innovative forskning i, hvad der sker i mødet mellem mennesker og it.

Peter Dalsgaard er optaget af kreative processer. Han har tidligere undersøgt, hvordan idéer opstår og udvikler sig indenfor bestemte brancher, og han er ikke i tvivl om, hvilket nyt forskningsprojekt forskerprisens penge skal bruges på.

- De fleste forskere siger, at den gode idé er helt essentiel for deres forskning. Så jeg vil undersøge, hvordan idéer opstår, lever og dør i forskningsverdenen, og hvilken rolle den teknologi, vi bruger, spiller i forhold til idéudviklingen.

Teknologi påvirker vores idéudvikling

Professoren er blandt andet interesseret i at identificere, hvornår en idé fremkommer, hvor mange gange den bliver bearbejdet undervejs, og hvilken måde den bliver udtrykt på. Han har en hypotese om, at teknologien påvirker idéudviklingen, idet den muliggør bestemte ting og dermed former måden, idéerne bliver udviklet på.

Han fremhæver blandt andet, hvordan notesbogen hjalp den italienske kunstner og opfinder Leonardo da Vinci med at arbejde på tværs af naturvidenskab og kunstens verden, hvilket kom til udtryk i hans notesbog, som nærmest på samme side kunne have skitser til en viadukt og vægmaleriet Den Sidste Nadver.

- Nogle gange bliver kreativitet og ideudvikling næret af, at du kan lave sammenligninger mellem ting, som faktisk er fra forskellige sfærer af vores liv. Det inviterer notesbøger f.eks. til. Når du sidder og bladrer i dem, kan du se forskelligartede ideer og måske lave koblinger imellem dem.

Teknologiudviklerne har sejret ad helvede til

Peter Dalsgaard beskriver sig selv som en idénørd. Når han får en tanke eller ide, skriver han den straks ned. Hver uge gennemgår han ugens skrevne noter, rydder ud i dem og arkiverer de bedste idéer i særlige dokumenter, som han genbesøger en gang hver eller hver anden måned.

Det er en fast rutine, han har arbejdet med i mange år, og som han finder supergivende for sin kreativitet og forskning. Han er optaget af at systematisere idéudviklingen og ærgrer sig over, hvor lidt kreative processer generelt er blevet understøttet med teknologiske værktøjer.

- Teknologiudviklerne har på en eller anden måde sejret ad helvede til. Vi har været gode til at forstå, hvad der skulle til for at fastholde folks opmærksomhed og fodre dem med reklamer og en slags quickfix hele tiden.

- Men vi har forsømt at arbejde på værktøjer, der kan hjælpe os med at arbejde dybt, tænke med teknologien eller genbesøge vores idéer, siger han.

Teknologi kan give gamle idéer nyt liv

Han håber, at der i fremtiden vil blive investeret penge i teknologier, der kan fremme kreative processer og ideudvikling, et område, han mener har stort potentiale.

- Indenfor kreative praksisser er der en generel tendens til, at folk faktisk bruger ret meget tid på at indsamle ideer og inspirationskilder. Men det er sjældent, at de har nogle systematiske måder at gøre det på, og sjældent at de får genbesøgt ideerne, selvom det lader til at give dem stor værdi, når de gør det.

Grunden til, at de ikke gør det oftere, er ifølge professoren, at de værktøjer, de bruger til de kreative processer, ikke er designet til at hjælpe dem med at genbesøge deres gamle ideer eller se koblinger imellem dem.

Men måske værktøjerne er lige rundt om hjørnet? Han fremhæver blandt andet kunstig intelligens som en oplagt teknologi at bruge til f.eks. at foreslå folk koblinger mellem idéer, de tidligere har fået.

Genbesøg dine idéer med en app

Peter Dalsgaard har i forbindelse med tidligere forskningsprojekter været med til at udvikle eksempler på nye teknologier og prototyper, man kan bruge i forbindelse med ideudvikling.

Sammen med ph.d.-studerende Nanna Inie fra IT Universitetet har han f.eks. været med til at udviklet en prototype for en app målrettet designere, hvor designerne kan genbesøge deres gamle ideer og på bedste ”Tindervis” swipe til højre for at bruge ideen og til venstre for at forkaste ideen. Så måske fremtiden byder på en slags ”Tinder for ideer”.

Ifølge professoren var app’en et værktøj, der gav designerne en systematik for deres ideudvikling og hjalp dem med både at få nogle rutiner i forhold til deres måde at arbejde med ideer på og et alternativ til andre måder, de gjorde tingene på.

Skal kreativiteten på formel?

Peter Dalsgaard fortæller, at han i forskningsverdenen ikke er blevet specifikt skolet i, hvordan han udvikler den gode ide, og hvilke værktøjer han skal bruge til det. Han håber, at hans nye forskningsprojekt kan bidrage til at løfte ideudviklingen i forskningsmiljøet og gøre en forskel for den enkelte forsker.

- Det er ikke fordi, jeg nødvendigvis ønsker at sætte kreativiteten på en formel. Men hvis vi lærer at forstå nogle af de mønstre, der er i kreativt arbejde, bliver det måske også nemmere at forstå, hvordan du som forsker kan bringe dine særlige kompetencer i spil - og hvor, hvornår og hvordan det giver mening, at du skal supplere din ide med andres kompetencer, siger han og tilføjer:

- Det finder vi jo typisk ud af igennem vores arbejdsliv, men det er bare ikke noget, der på den måde er særlig italesat. I dag er det meget op til os selv at forstå hvilke sammenhænge, vi skal indgå i for at bruge vores kompetencer bedst.