Tech-giganter spænder ben for forskere

Forskere har et problem. I hvert fald de forskere, der skal bruge data fra digitale platforme som X og Facebook, hvad enten det drejer sig om at forske i, hvordan misinformation spreder sig på sociale medier, graden af skadeligt indhold på de forskellige platforme eller noget tredje. 

Rapporten Adgang nægtet: Når tech-giganter er dørmænd for forskeradgang til data viser, at halvdelen af forskerne i undersøgelsen oplever store udfordringer med at få adgang til relevante data, og at de derfor helt undgår at forsøge at forske i specifikke platforme. 

Det er selvsagt et problem, fortæller Mads Bramsen, der er kontorchef i Digitaliseringsministeriets Center for sociale medier, tech og demokrati, der har udgivet rapporten. 

- På tværs af Folketinget er der en bred enighed om, at man har mistet kontrollen med tech-giganterne, og den vil man gerne have tilbage. Så ligesom, at man i sin tid lavede regler for både olie- og medicinalindustrien, er det nu tid til at opstille nogle spilleregler. Og data er en forudsætning for, at vi kan lave de rigtige politikker på området, så vi kan få indblik i maskinrummet og f.eks. undersøge, hvad børn oplever, når de er online. Derfor er adgang til data et fundamentalt element, siger Mads Bramsen, der betegner forskernes adgang til tech-giganternes data på nuværende tidspunkt som ”mildest talt ustabil”.  

- Det kan svinge fra den ene dag til den anden. En dag kan der være god adgang, og den næste er det lukket land.  

I rapporten fortæller professor og leder af DATALAB, Aarhus Universitet, Anja Bechmann, hvor afgørende det er, at man som forsker har adgang til relevante data.  

- Det kan f.eks. være data om, hvilket indhold og hvilke aktører man som bruger møder på platformene, og hvilket indhold platformene begrænser ens adgang til. Oplysninger om dette kan give viden om systematisk fremhævning af nogle aktører frem for andre – aktører, der derved får en usynlig magt i vores samfund. Det er derfor et meget stort samfundsmæssigt problem, at det er blevet stadig sværere som forsker at få adgang til de data fra tech-giganterne. Med de mange gøremål og den store mængde tid, vi bruger på deres platforme, kan det endog siges at have en negativ påvirkning på vores samfund, at der er en så stor asymmetri i, at tech-giganterne har næsten ubegrænset viden om os, mens vi som samfund har meget lidt viden om, hvilke oplysninger tech-giganterne har om os, og hvordan de bruger de oplysninger, siger hun. 

Nye regler 

Sidste år trådte nye EU-regler i kraft, der skal gøre det nemmere for forskere at få adgang til data, og for nyligt kom så vejledningen til, hvordan reglerne skal tolkes i praksis. Men om det så også reelt bliver nemmere for forskerne at få adgang til den fornødne data, må fremtiden vise. Men for at få et større overblik over, hvad der reelt kommer til at ske, har Center for sociale medier, tech og demokrati lanceret en Data Access Tracker. Og det har man gjort af flere årsager, fortæller Mads Bramsen. 

- For det første vil vi med trackeren gerne samle forskernes erfaringer med at få udleveret data, så de kan få en hjælpende hånd til, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man skal søge om data. For det er lidt af en jungle.  

For det andet handler det også om at gøre folk opmærksomme på, at der nu er nye regler og nogle andre forudsætninger for at søge data, end der var tidligere.  

Derudover vil man ifølge Mads Bramsen også gerne have et samlet overblik over, i hvor høj grad reglerne bliver overholdt fra tech-giganternes side. 

- Det er EU-kommissionen, der skal føre tilsyn og håndhæve reglerne, men for at de kan gøre det, har de brug for medlemslandene til at belyse området og skabe viden. Og det kan trackeren også hjælpe med. Hvis vi via trackeren f.eks. kan se, at der er 100 ansøgninger, hvor forskerne overholder kravene, men alligevel får afslag, så kunne det tyde på, at der er en fejl i den måde, tech-giganterne behandler ansøgningen på, og den viden vil vi gerne give videre.