Portal med al dansk forskning til alle

Humaniora. Teknologi. Medicin. Socialvidenskab.

Forskningsportal.dk skal sikre offentligheden adgang til al dansk forskning. Og i marts gik sitet i luften med mere end 700.000 publikationer.

 - Forskningsportalen er stedet, hvor al dansk forskning er samlet og gjort frit tilgængeligt, siger Mogens Sandfær, der er leder af NORA (National Open Research Analytics), der er den enhed på DTU, der har fået opgaven med at opbygge forskningsportal.dk.

Portalen er en mere omfangsrig afløser for Forskningsdatabasen, der lukkede i 2021, og er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

- Scopet på Forskningsportalen omfatter mere end på Forskningsdatabasen, hvor der kun var tale om publikationer og forskerprofiler hentet direkte fra de enkelte institutioner. Nu kan der søges meget bredere, siger han og fortæller, at der på Forskningsportalen f.eks. er mulighed for at søge på patenter og – inden længe – også på de fonde og bevillinger, der finansierer forskningen. Derudover er der også mulighed søge i globale data, hvilket vil sige, at man kan fremsøge resultater, hvor den pågældende forskning er blevet optaget i internationale databaser.

- Du kan på den måde få informationerne om hele det netværk, der omgiver publikationen, siger Mogens Sandfær og fortæller, at Forskningsportalen i den forbindelse samarbejder med tre store udenlandske firmaer, der leverer data om forskningen: Clarivate, Digital Science og Elsevier.

Fuldt dækket ind

Det var i 2021, at NORA fik opgaven med at etablere Forskningsportalen, og målet har været at indsamle data om al dansk forskning fra 2011 og frem. Men hvor meget af det ønskede materiale ligger de inde på nuværende tidspunkt?

- Vi er langt med det materiale, der er mest volume i, nemlig publikationerne. Vi er fuldt dækket ind med forskning fra universiteterne, da de har flere årtiers erfaring med at dele data om deres forskning. Og så har vi voksende dækning af Professionshøjskolerne, Erhvervsakademierne, Sektorforskningsinstitutionerne som f.eks. Forsvarsakademiet, Metrologisk Institut og Statens Seruminstitut samt hospitalerne, der jo også ofte samarbejder med universiteterne, siger han.

- Men i forhold til andre datatyper og sammenhænge er vi kun lige begyndt, siger Mogens Sandfær og nævner blandt andet den samfundsmæssige impact, som man vil kunne finde beskrevet på portalen i fremtiden.

- Den samfundsmæssige impact vil sige den påvirkning forskningen af haft på innovationen i samfundet, f.eks. hvordan den har spillet en rolle i forhold til klimatiltag eller udviklingen af ny medicin. Hvordan man måler impacten afhænger af fagområdet. Indenfor naturvidenskab og teknologi kan det for eksempel være ved at se på patenter og startups, siger han og fortæller, at impact vil være relevant information for blandt andet de fonde, der uddeler pengene til forskningen, så de kan se, hvad der er kommet ud af deres bevillinger 

Og netop data vedrørende fonde og bevillinger vil det også være muligt at søge på inden længe.

- Vi regner med at have en første version klar i år, men det vil nok tage tre år før den er komplet, fordi der er så mange mindre fonde, og det tager tid at få alle med. Men så vil man også kunne se, hvem der bevilliger penge til hvad, siger Mogens Sandfær.

Simpel eller ekspert

Ifølge Mogens Sandfær er Forskningsportalens målgruppe en bred og broget kreds.

- Der er selvfølgelig forskningsinstitutionerne. Ligesom portalen også vil være relevant i biblioteksregi, når der skal findes information om et givent emne. Den kan være en hjælp til studerende eller den unge forsker, der gerne vil havde foden inden for et forskningsområde. Og så er der de forskningsanalytiske enheder på universiteterne, som kigger på de forskellige udtryk for impact i forhold til, hvordan det går, og hvor det kan gøres bedre, og derudover er der selvfølgelig hele det politiske system, der bl.a. skal prioritere de offentlige forskningsmidler, samt de offentlige og private fonde, der financierer store dele af forskningsindsatsen, og som på portalen bl.a. vil kunne se, hvad der er kommet ud af det. Journalister vil også kunne bruge den til at se, hvilke forskere, der arbejder med hvad, og dermed kan finde den rigtige person at kontakte, forklarer Mogens Sandfær, der håber, at Forskningsportalen vil få en bred appel.

- I takt med at den brede befolknings interesse for forskning stiger, så kan det jo godt være, at flere vil bruge den. Og jeg ville da håbe, at enhver der har taget en videregående uddannelse – og den behøver ikke være lang – vil kigge derind. Jeg har en nabo, der er pensioneret gymnasielærer, og han siger, at han ofte er derinde for at se, hvad der sker i dansk forskning.

På Forskningsportalen er det også muligt at søge på tre forskellige måder ”simple”, ”basic” og ”expert” alt efter ens søge kompetencer.

- Vi har diskuteret balancen, og nu er sådan, at der er mulighed for at søge lidt googleagtigt, og hvis man så har mod på det, kan man vælge en mere ekspertpræget søgning. For der er jo stor forskel på folks kompetencer og præferencer. Søgeeksperter vil givet vælge den ekspertprægede, men en journalist eller en prorektor på vej til møde har ikke tid til at sætte dig ind i det, og derfor er der også mulighed for, at man kan søge nemt og hurtigt, siger Mogens Sandfær og gør opmærksom på, at der på forskningsprotalen.dk kommer et introducerende webinar efter sommerferien - og at teamet jævnligt tager mod invitationer til at præsentere portalen ved møder og konference.